Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox (Foto: Colourbox)

Kulhydrat

Kulhydrater inddeles i monosakkarider, disakkarider, polysakkarider og kostfibre. Kulhydrater er en vigtig energikilde, og enkelte væv, blandt andet centralnervesystemet (hjerne og rygmarv), foretrækker glukose (sukker) som energikilde.

Små mængder kulhydrat oplagres i organismen i form af glykogen i lever og muskler. Får kroppen ikke tilstrækkeligt glukose, er disse lagre tømt i løbet af 1/2-1 døgn. Når kroppen mangler glukose, og der ikke er mere kulhydrat, omdannes muskulaturens proteiner til glukose. Kroppen kan ikke omdanne fedtsyrer til glukose. Det er nødvendigt med en vis mængde kulhydrater hver dag, for at kroppen ikke skal bruge for mange af proteinerne til energi. Det kræver, at man får mindst 100 g kulhydrat om dagen for at undgå det.

Kulhydraterne kan inddeles i tilgængeligt kulhydrat og kostfibre. Under tilgængeligt kulhydrat hører også tilsat sukker. Det anbefales at indtage 45-60 E% fra kulhydrat i løbet af en dag
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2012

Kød bidrager ikke med kulhydrater.

1 g tilgængeligt kulhydrat giver 17 kJ=4 kcal,
1 g kostfiber giver 8 kJ=2 kcal

Læs mere i Nordic Nutrition Recommendations, 2012 i boksen til højre