B6-vitamin: Pyridoxin

01. december 2023

Puk Maia Ingemann Holm

Chefkonsulent

Puk Maia Ingemann Holm

B6-vitamin er en fælles betegnelse for tre kemisk beslægtede forbindelser: pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. Disse omdannes alle til to hjælpeenzymer i kroppen, der deltager i omsætningen af proteiner, fedt og DNA.

Anbefalet og faktisk indtag om dagen

Nedenfor ses det anbefalede daglige indtag af B6-vitamin.

 

Kvinder 

Mænd 

Børn 1-3 år 

0,6 mg 

0,6 mg 

Børn 4-6 år 

0,7 mg 

0,7 mg 

Børn 7-10 år 

1,0 mg 

1,0 mg 

11-14 år 

1,3 mg 

1,5 mg 

15-17 år 

1,5 mg 

1,8 mg 

18-70 år 

1,6 mg 

1,8 mg 

> 70 år 

1,6 mg 

1,7 mg 

Gravide 

1,9 mg 

 

Ammende 

1,7 mg 

 

Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023

Danskerne får i gennemsnit 1,6 mg B6-vitamin pr. dag. de danske kvinder får i gennemsnit 1,4 mg B6-vitamin pr. dag og de danske mænd får i gennemsnit 1,7 mg B6-vitamin pr. dag. 

Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013

Risikogrupper

Da B6-vitamin findes i mange fødevarer, er mangel på B6-vitamin yderst sjældent, ligesom der ikke hidtil er fundet nogle mangelsymptomer ved lavere indtag end anbefalingen. 

For meget og for lidt B6-vitamin

Alle fødevaregrupper bidrager til B6-vitaminforsyningen. Kød og fisk er gode kilder til B6-vitamin med 3-5 gange mere B6 end i mange frugter og grønsager.
Hvis du ikke spiser kød og fjerkræ, er det vigtigt at spise de frugter og grøntsager, som har et højt indhold af B6-vitamin, og masser af fisk.

Kilder og biotilgængelighed

De vigtigste kilder til B6-vitamin er magert kød, grøntsager, fuldkornsprodukter og mælk. Ifølge ’Kostundersøgelsen – Danskernes kostvaner 2011-2013’ får danskerne B6-vitamin fra:


*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding

Biotilgængeligheden af vitamin B6 fra vegetabilske fødevarer er lavere end i animalske fødevarer. Det skyldes, at der er forskellige former af vitamin B6 i de to fødevaregrupper.

Størstedelen af B6-vitamin nedbrydes ved stegning, kogning og udsættelse for lys. Vitamin B6 fra vegetabilske fødevarer er mere stabilt under tilberedning og frysning end vitamin B6 fra animalske fødevarer.

Eksempler på B6-vitamin i forskellige fødevarer

 

Indhold af B6-vitamin pr. 100 g

Krebs

2 mg

Tun, rå

1 mg

Kalvelever

0,7 mg

Kyllingebryst

0,5 mg

Oksehøjrebsfilet

0,2 mg

Kalkun

0,5 mg

Kotelet fra gris

0,3 mg

Lammebov

0,2 mg

Æg, friland

0,1 mg

Ost 30+

0,09 mg

Minimælk

0,05 mg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata december 2023

 

Indhold af B6-vitamin pr. 100 g

Hvidløg

1 mg

Linser, kogt

0,6 mg

Brune ris

0,5 mg

Kikærter, kogt

0,5 mg

Avocado

0,1 mg

Rød peberfrugt

0,4 mg

Spinat

0,2 mg

Rugbrød

0,2 mg

Grønne bønner

0,1 mg

Æble

0,05 mg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata december 2023

Læs om de andre vitaminer her...

Måske du også er interesseret i...