Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Gedemælk

Data for gedemælk i DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabank foodcomp.dk er fra den amerikanske USDA fødevaredatabank, og disse tal er hentet direkte fra Haenlein (1996), som igen refererer til et samleværk fra 1976. Ifølge disse tal ligner gedemælkens sammensætning i høj grad komælkens.

Tabellen nedenfor sammenligner gedemælk med økologisk sødmælk, for at produktionsforholdene på de to typer skal være mest muligt sammenlignelige. Da data for gedemælk er over 30 år ældre og sandsynligvis stammer fra lande i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten, hvor såvel racer som fodring er meget forskellige fra danske geder og deres forhold, giver det ikke mening at hæfte sig ved mindre forskelle mellem data for gedemælk og komælk.

Ud fra disse overvejelser må gedemælk og komælk betragtes som lige gode fødevarer. Gedemælk indeholder således betydelige mængder af protein, B-vitaminer – især niacin, calcium, fosfor og andre mineraler – dog ikke i mængder der tillader anprisning.

Næringsstofindhold i ko- og gedemælk

pr 100 g mælk

Komælk  (økologisk sødmælk)

Gedemælk (rå)

Energi kJ

269

288

Protein g

3.4

3.56

 Fedt g

3.5

4.14

Kulhydrat g

4.8

4.45

A   RE

30.5 

36.7 

D  g

 0.1

0.06

 E

0.089

0.07

B1

0.042

0.048

B2

0.172

0.138

Niacin  mg

0.092

0.277

B6 

0.047

0.046

Folat   g

11.0

1

B12   g

0.45

0.07

C

1.2

1.3

K

144

204

Ca

116

134

Mg

11.1

14

P

93

111

Fe

0.04

0.05

Cu

0.01

0.046

Zn

0.419

0.3

I

16.7

-

Se   g

1.61

1.4

 

Komælksprodukter bidrager væsentligt til danskernes næringsstofforsyning, og der er ernæringsmæssigt set intet i vejen for at bruge gedemælk i stedet for komælk. 
Protein i gedemælk er af meget høj kvalitet. 
Gedemælkens fedt indeholder 66.3 % mættede fedtsyrer, mod 71 % i komælk.
25% af de mættede fedtsyrer har mellemlange fedtsyrekæder (C6-C14) mod tilsvarende 19% i komælk. Især er indholdet af C8 og C10 relativt højt.

Gedemælk fremhæves af visse alternative kostrådgivere som sundere end komælk, hvilket ikke kan dokumenteres i næringsstofdata eller øvrig videnskabelige litteratur.

  • Gedemælk fås ikke i fedtfattige varianter.
  • Gedemælkens laktoseindhold svarer til komælkens.
  • Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergiforbundet fraråder mælkeallergikere at bruge gedemælk og gedemælksprodukter, da krydsreaktioner overfor beslægtede allergener er almindelige.
    Læs mere om fødevareallergi via linket i boksen til højre

     

Links til mere viden

Katrine Langvad