Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Mælk

FORBRUG
Ifølge undersøgelsen af danskernes kostvaner 2011-2013 får voksne danskere i gennemsnit 304 ml mælkeprodukt om dagen. Betegnelsen ’mælkeprodukt’ dækker både over drikkemælk, fløde og alle de syrnede produkter. Små børn (4-9 år) får 428 ml, mens de større børn (10-17 år) får 407 ml.

De fleste børn får ca. mindst 1 glas mælk om dagen, og 25 % af de voksne får mindre end 1 glas mælk om dagen.

Det anbefales at danskerne indtager ¼ - ½ liter mælkeprodukt om dagen.


NÆRINGSINDHOLD
Mælkeprodukter er en vigtig kilde til mange vitaminer og mineraler i kosten, særligt kan fremhæves calcium, riboflavin (også kaldet vitamin B2) og jod, samt protein.

Danskerne får 37 % af deres calcium, 33 % af deres riboflavin, 28 % af deres jod, 22 % af deres vitamin B12 og 21 % af deres fosfor fra gruppen af mælkeprodukter. 14 % af proteinindtaget stammer også herfra. Disse næringsstoffer findes uanset om man vælger de magre eller de almindelige varianter af mælkeprodukter. Se mejeriprodukters bidrag til kostens indhold af en række vigtige næringsstoffer i tabellen nedenfor (% af det samlede indtag):

 


Protein

B2

Niacin

Folat

B12

Ca

P

Mg

Zn

I

Se

K

Mælkeprodukter

14

33
10
8
22
37
21
11
12
28
10
16
Ost
10
8
7
6
8
22
12
3
10
2
6
1
Mejeri, total
 24  41  17  14  30  59  33  14  22  30  16  17

 

Derudover bidrager hele gruppen af mælkeprodukter (drikkemælk, fløde, syrnede produkter) med 8 % af danskernes energiindtag, og 8 % af fedtindtaget. 7 % af indtaget af kulhydrat stammer fra denne gruppe, men kun 3 % af danskerens indtag af tilsat sukker kommer fra mælkeprodukter. I forhold til protein, kommer 14 % fra mælkeprodukterne, så sammenlagt med ostens bidrag på 10 %, betyder det at ca. en fjerdedel af danskernes protein-indtag stammer fra gruppen af mejeriprodukter. Protein i mælk er af meget høj kvalitet, idet sammensætningen af aminosyrer er god i forhold til kroppens behov.

Reference: Danskernes kostvaner 2011-2013, A.N. Pedersen et al. DTU Fødevareinstituttet, 2015.
Læs hele rapporten via linket i boksen til højre


FEDT, SUKKER OG OVERFØLSOMHED
Mælkefedt indeholder ca. 64 % mættet fedt, hvilket er årsagen til at myndighederne anbefaler at vælge de magre varianter af mejeriprodukter. Foretrækker man at drikke sød- og letmælk, bør man fravælge mættet fedt andre steder i kosten.
Mælkeallergi: 2-3 % af en fødselsårgang udvikler mælkeallergi. 90 % af disse spædbørn er vokset fra problemet ved 3-års alderen.

Laktoseintolerance: Ca. 5 % af den danske befolkning har laktoseintolerance, og det er hyppigst hos danskerne med anden etnisk baggrund end dansk.

Læs mere i boksen til højre

 

ANBEFALINGER 
Fødevarestyrelsen anser ½ liter mælk dagligt som passende for de fleste danskere. Spiser man sundt og efter kostrådene, vil man dog kunne nøjes med mindre, ca. 250 ml. 

Under 3 % af den danske befolkning spiser fuldstændig efter kostanbefalingerne. Det viste en beregning foretaget på Danmarks Fødevareforskning på grundlag af Kostundersøgelsen i 2000-2002. (DTU Fødevareinstituttet, personlig meddelelse).

Mælk og mejeriprodukter bidrager med betydelige mængder af næringsstoffer i danskernes kost, og har derudover en positiv effekt på forekomsten af en række livsstilssygdomme.
Læs mere om dette i rapporten ’Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010’ fra DTU Fødevareinstituttet via linket i boksen til højre