Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Kost og kræft

Årets Ernæringsfokus konference: Er sundheden blevet syg? bød på 2 oplæg om kost og kræft. Kræft er en kompliceret sygdom, der findes i mange forskellige former. Kosten har blandt meget andet indflydelse på udvikling af kræft, men der er noget der tyder på, at det er fraværet af kostfibre, fuldkorn, grønt og frugt, der på kost-siden øger den relative risiko for sygdommen, end tilstedeværelsen af fx forarbejdet kød. Allerøverst på risiko-rangstigen for ”The Global Burden of Disease” ligger rygning og højt blodtryk forfulgt af overvægt og fysisk inaktivitet.

Ernæringsfokuskonferencen bød i år på 2 indlæg om kost og kræft. Et fra Rebekka Thøgersen, ph. D studerende fra Aarhus Universitet og et fra Puk Maia Ingemann Holm, chefkonsulent fra Landbrug & Fødevarer. Fokus var på det røde kød, som WCRF og WHO/IARC relaterer til udvikling af kolo-rektal-kræft.

Den samlede videnskabelige evidens om relationer mellem kød og sundhed tyder på at kød i en sund og balanceret kost med fuldkorn, mælk- og mejeriprodukter, frugt, grønt og fisk bidrager med vigtige næringsstoffer. Er betingelserne for en sund sammensat kost tilstede, så er der ikke evidens for, at kød øger risiko for kræft. Dette spiller godt sammen med De officielle kostanbefalinger: Det er sundest for den enkelte at spise varieret og ikke for meget!

De stoffer der er blevet identificeret i kød, som potentielt kunne have en kræftfremkaldende virkning, findes også i andre produkter. Grundlaget for at kalde et stof kræftfremkaldende er i denne sammenhæng baseret på mekanistiske studier, hvor de enkelte stoffer er taget ud af en ”naturlig” sammenhæng og undersøgt for, om de måtte have en genotoksisk virkning (altså nedbryder DNA), og om forsøgsdyr blev syge af at spise disse stoffer i et mere eller mindre isoleret miljø. Men vi spiser heldigvis en blanding af ”stoffer” og mikroorganismer – for al mad i tarmsystemet bliver til kemi og mikrobiologi – der både udfordrer og beskytter vores tarme. Det interessante er at se på hvilken sammensætning af fødevarer, der har den bedste virkning på det enkelte menneskes sundhed og velbefindende fremfor at se på enkeltstoffer. Det er ikke simpelt og ligetil.

Metaanalyser viser at der er en sammenhæng mellem et højt indtag af rødt kød og udvikling af kræft i tarmsystemet, men relationen er svag, studierne viser forskellige sammenhænge, og der er ikke dosis-respons sammenhæng mellem mængden af kød og udvikling af kræft. Hvilket tyder på, at der er noget andet, der spiller ind. Påvirkning af øvrige livsstilsvaner som fysisk aktivitet, rygning og overvægt, samt hvad den enkelte i øvrigt spiser af kostfibre/fuldkorn, frugt og grønt samt mælk/mejeriprodukter er langt vægtigere faktorer i udvikling af tyktarms- og endetarmskræft. Dette understøttes af Rebekka Thøgersens præsentation af data der viser, at kostfibre i kødprodukter har en gavnlig virkning på tarmene.