Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Annemarie Olsen, lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet: Madmodige børn – et forskningsbaseret inspirationskatalog til forældre

Konferencens fjerde oplægsholder, Annemarie Olsen fra Københavns Universitet, har været med til at skrive bogen Madmodige Børn - et inspirationskatalog til forældre, der gerne vil støtte deres børn i at udvikle madglæde, spise varieret og prøve ny mad. Bogen er skrevet på baggrund af en stor metaanalyse fra 2017, hvor Annemarie sammen med tre andre forskere gennemgår den samlede forskning på området. I analysen har de fundet frem til i alt 11 strategier, der bruges til at få børn til at ændre spiseadfærd:

1. Forældrekontrol: Forældre bruger ofte restriktion eller pres til at kontrollere børns spisevaner, men forskningen viser, at dette ofte vil påvirke accepten af en fødevare negativt.

2. Belønning: Endnu en udbredt strategi fra mange forældres side. Som belønning kan bruges både fødevarer og ikke-fødevarer (f.eks. klistermærker). At bruge fødevarer som belønning – ved f.eks. at give barnet et stykke chokolade for at have spist sin broccoli – er ikke hensigtsmæssigt. På sigt vil børnene blot få større præference for chokoladen og mindre for broccolien. En positiv effekt kan dog opnås, hvis man bruger noget andet en mad som belønning, men et enkelt studie fandt, at dette kunne underminere effekten af simple, gentagne eksponeringer.

3. Social facilitering: Her viste studierne varierende effekter. Overordnet kan man dog se, at yngre børn i højere grad kan påvirkes af forældre og andre voksne, mens de lidt ældre børn er mere tilbøjelige til at efterligne spiseadfærden hos deres jævnaldrende.

4. Madlavning: At inkludere børnene i madlavningen kan muligvis øge indtag og præference for grøntsager, men der er dog endnu ikke meget data på området.

5. Skolehaver: Kan ligeledes have en positiv effekt på grøntsagspræferencer.

6. Sensorisk uddannelse (sapere): Et fransk uddannelsesprogram, der har til formål at lære børn – gennem sensoriske erfaringer – at blive opmærksomme på forskellen mellem fødevarer samt deres kvalitet. Der er foretaget få studier på dette område, og der er ikke umiddelbart dokumenteret nogen effekt i påvirkningen af præferencer.

7. Tilgængelighed: Her taler man om availability og accessability – er maden tilgængelig i de umiddelbare omgivelser, og er det i en form, der faciliterer, at den bliver spist? De få studier, der eksisterer på området, finder en positiv effekt på indtaget ved øget tilgængelighed.

8. Valgarkitektur og nudging: Her er en interessant strategi, der har gode korttidseffekter på valg og indtag af frugt og grønt. Sætter man f.eks. de grove grøntsager først på en buffet, viser undersøgelser, at de også i højere grad finder plads på tallerkenen.

9. Branding, indpakning og maskotter: Fødevarevirksomheder bruger ofte disse strategier for at gøre produkterne genkendelige for forbrugerne, og forskningen viser, at det kan være ganske effektivt. Særligt ved sunde produkter kan her måske være et stort (og relativt uudnyttet) potentiale.

10. Tilberedning og servering: Denne strategi hænger sammen med tilgængelighed. Metaanalysen viser, at tilberedningsmetode og serveringsstil klart kan påvirke børns accept og indtag af grøntsager i en positiv retning.

11: Valgmuligheder: En del studier peger på, at valgmuligheder øger den indre motivation særligt hos børn – men det afhænger dog meget af individuelle personlighedstræk.