Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Bodil Just Christensen, Associate professor i antropologi ved Københavns Universitet: Men hvornår er det sundt (nok)? Kost, identitet og forældreansvar fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv

Bør forældre fokusere mere på, at børnenes kost efterlever kostrådene? Spørgsmålet blev stillet som indledning til Bodil Just Christensens oplæg, og der var så godt som enighed i salene i både København og Aarhus. Ja, det gør de!

I 2016 rykkede tre kostrelaterede sygdomme op øverst på den globale liste over risikofaktorer for for tidlig død, så det er uden tvivl tid til at gøre noget, fastslog Bodil Just Christensen. Og der er da også kommet mere fokus på netop kosten i løbet af de senere år. Kulhydrater, omega-3 fedtsyrer, C-vitaminer og proteiner er blevet en del af hverdagssproget, og opdagelsen af sammenhængen mellem kost og sygdom har generelt ændret folks forståelse af mad. Før i tiden var mad blot en energikilde, men i dag er det blevet en faktor, der kan være med til at forebygge sygdomme. Ja, faktisk er sygdom nærmest blevet et udtryk for forkert adfærd og manglende selvkontrol. Overvej blot ordet: livsstilssygdomme.

Siden starten af 90’erne er overvægt og kost virkelig kommet på den politiske og offentlige dagsorden, og ét af resultaterne af det er også et væld af diæter, kure og kostregimer. Vi ser et opgør med de traditionelle ekspertkilder, og i stedet skyder selvbestaltede kosteksperter op på blogs og sociale medier, hvor sprogbruget omkring kosten nærmest bliver religiøs. Mad er i den forbindelse blevet en identitetsmarkør, for der ligger i høj grad en identitetsfølelse i at følge de forskellige ”trosretninger”.

I familierne følges kostrådene heller ikke nødvendigvis, for her er der alle mulige andre hensyn at tage: Børnenes præferencer, sociale normer og en hverdag, hvor tingene ofte skal gå hurtigt. Det kræver mange ressourcer at tilpasse måltiderne til alt dette, og ofte vil den laveste fællesnævner derfor bestemme, hvad der kommer på tallerkenerne.

Det betyder dog ikke, at forældrene ikke er deres ansvar for børnene bevidst. For det er de i høj grad. Man kan gå så vidt som til at sige, at børnene i dag er blevet en slags statussymboler for forældrene, fortæller Bodil Just Christensen, og det er derfor også stigmatiseret for forældrene at have overvægtige børn. For så må man da som forældre have gjort noget galt.

Bodil Just Christensen rundede sit indlæg af med at konkludere, at det til trods for den store fokus på maden, stadig er en meget lille andel af danskerne, der følger de meget strenge kure og kostregimer – formentlig af den simple årsag, at de kræver rigtig meget af den enkelte.