Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Konference: The role of dairy in sustainable diets

Den 1. og 2. februar 2018 afholdt IDF konferencen ’The role of dairy in sustainable diets’ i den sydspanske by Sevilla. 16 internationale oplægsholdere var indbudt til at belyse emnet bæredygtig kost fra forskellige vinkler. Landbrug & Fødevarer var med – læs en opsummering her.

I 2015 vedtog FN 17 konkrete bæredygtighedsmål, som forpligter medlemslandene til at arbejde for bl.a. at afskaffe sult og fattigdom i verden, sikre bedre sundhed samt bæredygtig vækst. Mange af konferencens oplægsholdere kom omkring disse mål - og hvordan de forskellige led i fødevareproduktionen kan være med til at sikre, at målene bliver nået.

Flere talere fokuserede derudover på selve definitionen af en bæredygtig kost, og tog udgangspunkt i FAO-rapporten fra 2010 ’Sustainable Diets and Biodiversity. Directions and Solutions for Policy, Research and Action’. Her defineres en bæredygtig kost således: ’En bæredygtig kost er en kost med mindst mulig indvirkning på miljøet, som bidrager med fødevarer og næringsstoffer til et sundt liv for både nuværende og kommende generationer. En bæredygtig kost beskytter og respekterer naturens biodiversitet og økosystemer og er samtidig kulturelt acceptabel, tilgængelig, økonomisk fair og overkommelig i pris. Den er også ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund og tilgodeser både naturens og menneskets ressourcer.’

Det handler ikke kun om klima
Der er altså fokus på hele fire forskellige elementer: Klima, kultur, økonomi og sundhed, hvor vi i Europa hovedsageligt fokuserer på den klimamæssige del. Flere af oplægsholderne på konferencen advokerede for, at vi husker alle fire elementer, når vi taler om bæredygtig kost. Specielt i udviklingslande betyder de økonomiske og/eller sociale aspekter rigtig meget, og det giver selvfølgelig mening, at behovet for at sikre familien mad på bordet kommer før overvejelser om, hvorvidt maden er mere eller mindre klimavenlig.

Det kom bl.a. Torsten Hemme fra IFCN ind på, da han gennemgik bæredygtighedsbegrebet i et globalt perspektiv. Han konkluderede, at for rigtig mange områder i verden betyder de kulturelle og økonomiske aspekter af begrebet bæredygtighed mindst lige så meget som den klimamæssige, og at vi nok er lidt ’forkælede’ i vores del af verden, når vi tror, at vi alene kan se på den klimamæssige del. I tredjeverdenslande er det at have husdyr en måde at sikre familiens overlevelse på; en måde at få økonomisk og social fremgang på (mad på bordet, børn i skole, m.v.). Desværre er husdyrbrugene i denne del af verden ikke særligt effektive, og op mod 80 % af den samlede udledning af drivhusgasser fra malkekøer sker fra køer i disse lande. En vigtig opgave i forhold til at reducere den globale udledningen fra malkekøer handler derfor om at overføre viden, best practise og teknologi til tredjeverdenslande.

Udledningen af drivhusgasser er én af de måder, vi typisk har kigget på bæredygtighed og klima på, men også her viser det sig, at det er vigtigt at kigge lidt bredere. Især forbruget af vand er en parameter, som vi er nødt til også at inddrage. Vand bliver fremover en meget vigtig faktor, når vi taler bæredygtighed, fordi det mange steder i verden varierer meget, hvor meget vand der er til rådighed: Flere og flere steder oplever man problemer med periodevis alt for lidt vand og alt for meget vand. Tørke, heftige regnskyl, hedebølger og oversvømmelser påvirker allerede fødevareproduktionen væsentligt. Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet gennemgik en række af de ændringer i klimaet, vi allerede nu oplever, og pegede på nogle af de voldsomme effekter, de har for både afgrøder og husdyr.

Sundhed er også et bæredygtighedsparameter, og et andet gennemgående tema til konferencen var ønsket om en både sund og klimavenlig kost. Det talte bl.a. Nicole Darmon fra INRA i Frankrig om. Hun sammenlignede en kost bestående af fastfood (chicken nuggets og pommes frites) med middelhavs-kosten (mange grøntsager, kød og mejeriprodukter). Middelhavs-kosten er tydeligvis langt den sundeste med mange næringsstoffer, mens fastfood-kosten faktisk har et væsentligt lavere klimaaftryk målt i udledning af drivhusgasser. Dette viser tydeligt, at emnet er mere komplekst end som så, og at bæredygtighedsbegrebet skal defineres tydeligt i en diskussion.

En verden uden animalske produkter
Det at holde husdyr påvirker klimaet meget, så det er ofte indtaget af de animalske produkter, der nedjusteres, når man forsøger at regne på, hvordan en fremtidig bæredygtig kost kan se ud. Både kød og mejeriprodukter bidrager dog med mange af de næringsstoffer, vi har brug for, så det er ikke helt ukompliceret at erstatte disse med grøntsager, frugt, nødder m.v. En reduktion i drivhusgas-udledningen på 20-40 % er mulig ved at skære ned i indtaget af kød, fisk og æg samt øge indtaget af grønsager, frugt, korn, bælgfrugter og stivelsesholdige produkter. Mængden af mejeriprodukter i kosten skal ifølge forskernes beregninger holdes på nuværende niveau, da kosten ellers kommer til at mangle væsentlige næringsstoffer. Man har også forsøgt at beregne en kost, hvor reduktionen af drivhusgasser var op til 60 %, men for at nå dette mål blev sammensætningen af kosten så ensidig med masser af korn, bælgfrugter og stivelsesholdige fødevarer, at forskerne vurderede den til at være ’kulturelt uacceptabel’.

Mary Beth Hall fra USDA gennemgik en særdeles spændende undersøgelse, som hun har udarbejdet sammen med en kollega. De har regnet på, hvad det vil betyde for klimaet og sundheden i USA, hvis man forestiller sig, at der ingen husdyr er (altså at al produktion af kød og mejeriprodukter bliver fjernet). Undersøgelsen bygger selvfølgelig på en del antagelser, men er stadig et relevant input til debatten om bæredygtig kost.

At producere mad nok til alle amerikanerne baseret på planter alene er muligt. Men fordi de vegetabilske fødevarer indeholder væsentligt færre næringsstoffer per gram, vil mængden af fødevarer til at brødføde alle blive meget større, så det vil være enormt store mængder af mad, der skal håndteres. Samtidig vil der være mangel på en række vigtige næringsstoffer, som kun findes i begrænsede mængde eller slet ikke i en ren plantebaseret kost. Det drejer sig især om vitamin B12, omega 3 fedtsyrer og calcium.

Hvis man fjerner alle husdyr i landbruget, kommer man også til at mangle gødning til planteproduktionen, da husdyrgødning ofte anvendes til at gøde afgrøder. Det vil kræve, at der i stedet fremstilles kunstgødning til planteproduktionen. Derudover spiser husdyrene ofte en hel del biprodukter fra den industrielle fødevareproduktion, og i scenariet uden husdyr skal disse biprodukter fjernes eller finde en anden anvendelse. I beregningsforsøget har de antaget, at de bliver brændt.

Forskerne har regnet sig frem til, at man vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 28 % ved at fjerne alle husdyr. Hertil skal man huske, at man ville skulle syntetisere de næringsstoffer, som den rene plantebaserede kost mangler, og der er ikke regnet på, hvad det vil koste. Alt i alt betød regnestykket, at USA’s drivhusgasudledning faldt med 2,6 %.

To sider af samme sag
Det er altså kort sagt ikke kun én faktor – klima – der skal med i overvejelserne, når vi taler om bæredygtig kost. Kultur, økonomi og sundhed er ikke til at komme udenom. Det anerkendte også Anne Mottet fra FAO i sit oplæg. For selvom hun er kritisk over for de klimaændringer, som husdyr er medvirkende til at skabe, er hun meget opmærksom på, hvordan de selvsamme husdyr er med til at sikre levebrød, stabilitet og overlevelsesevne for rigtigt mange mennesker i verden.

Seneste nyt