Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Produktion

Læs om produktion, ægpakkeri og kvalitetskontrol

I Danmark er der ca. 3 mio. æglæggende høner hos 170 professionelle og registrerede ægproducenter. Der findes fire forskellige godkendte produktionsmetoder i Danmark: berigede bure, skrab, friland og økologisk.

I alle dele af produktionen, fra gård til butik, er der et stort fokus på biosikkerhed, hygiejne, fødevaresikkerhed og sporbarhed. Dette er med til at gøre de danske æg til nogle af verdens sikreste æg. 

Danske æg er testet fri for Salmonella

I den danske ægproduktion er der nul-tolerance overfor Salmonella. Alle flokke i Danmark skal være en del af det officielle Salmonella program, hvis æg sælges fra flokken. Det danske Salmonella program er en del af dansk lovgivning og meget stramt sammenlignet med andre lande både i og udenfor EU.

Salmonellaprogrammet består af følgende:

  • Alle flokke testes for Salmonella hver 14. dag.
  • Foderet varmebehandles
  • Strenge krav til både avlsdyr og rugerier
  • Et strengt egenkontrolprogram er påkrævet. Det inkluderer blandt andet høje hygiejne standarder og registrering af alle besøgende.
  • Strenge forholdsregler der træder i kraft hvis en flok konstateres smittet med Salmonella.
  • Vaccination mod Salmonella er ikke tilladt i Danmark.

Det meget stramme og effektive kontrolsystem har sikret danske æg en status som Salmonella-fri og dermed, at danske forbrugere kan vide sig sikre når de køber og spiser danske æg fra kommercielle ægproduktioner.

Kvalitetskontrol

Danske æg fra de autoriserede ægpakkerier er underlagt en omfattende kvalitetskontrol:

  • En omfattende salmonellakontrol i alle led af produktionen..
  • Producenten efterser og sorterer de nylagte æg. Snavsede og knækkede æg sorteres fra. Æggene må ikke vaskes.
  • Æggene køres i termobiler til ægpakkerierne, hvor de gennemlyses. Knækæg, æg med store protein- og blodpletter og æg med stor luftblære sorteres fra.
  • Æg fra forskellige produktionsformer holdes adskilt, og produktionsformen fremgår af emballagen og af stemplet på selve ægget.
  • Æggene sorteres efter kvalitet og vægt. Kun klasse Ekstra A og klasse A må sælges i detailhandlen.
  • Ægbakkerne forsynes med pakkedato, sidste salgsdato og mindste holdbarhedsdato.
  • Hele vejen fra producent til butik opbevares æggene ved max. 12 grader - den såkaldte kølekæde.

Sådan foregår produktionen

Forældredyr
Først skal de høner som lægger æggene laves. Der findes derfor nogle producenter i Danmark som har forældredyr gående. I forældredyrsflokke går høner og haner sammen, for de æg hønerne lægger skal helst være befrugtede, så de kan blive til kyllinger.

Rugeri
De befrugtede æg samles sammen og køres på rugeri. Rugeriet står for at udruge de befrugtede æg. Det foregår i rugemaskiner.  Æggene udruges i 18-19 døgn i rugemaskiner og de sidste 2-3 døgn i klækkemaskine. I Danmark udruges ca. 6,4 mio. kyllinger om året. De nyklækkede kyllinger sorteres og optælles på rugeriet. Herefter transporteres hønekyllingerne til en opdrætter (landmand).

Opdræt
I opdrætsstalden lærer de at drikke af vandnipler, at finde maden og bevæge sig rundt i stalden og systemet. Når de er 16-18 uger gamle rykker de over i et rigtigt hønsehus. Der opdrættes høner til både økologisk, frilands, skrabe- og burægproduktion.

Ægproduktion
En høne begynder at lægge æg, når den er ca. 18-20 uger gammel. Det tager 24-26 timer at danne et æg. På et år lægger en høne i gennemsnit ca. 310 æg. Hønerne lægger kun få eller ingen æg, hvis dagslængden er kort. Derfor sørger man for et ensartet og stabilt lysprogram i produktionen, så ægproduktionen er fordelt jævnt over hele året.

For at hønerne kan lægge æg, skal de have tilstrækkeligt med foder, som hovedsageligt består af kort, især hvede og majs, sidstnævnte medvirker til at give den gule æggeblomme.  

Udover korn indeholder foderet også protein, som kan være i form af rapsskrå eller -kager, ærter, sojaskrå eller fiskemel. Foderet kan også indeholde fedtstoffer til at give ekstra energi, og grønmel og lucernemel (tørrede, formalede planter), der giver mere gule æggeblommer.

I Danmark er der fire forskellige produktionstyper indenfor ægproduktion: bur, skrab, friland og økologisk Uanset produktionstype, så samles æggene sammen hver dag. Det sker automatisk på transportbånd. Landmanden har et rum, hvor æggene pakkes på bakker og derefter opbevares i kølerum indtil ægpakkeriet afhenter æggene. Ægrummet skal være isoleret således, at temperatur og luftfugtighed kan holdes konstante. Minimum 2 gange om ugen henter pakkeriets lastbil æggene.

Pakkeriet
På pakkeriet bliver æggene anbragt på transportbånd, hvor knækkede og snavsede æg sorteres fra. Æggene gennemlyses, for at se, om der skulle være fejl inde i æggene. Æg med fejl sorteres fra. Æggene vejes og sorteres i fire forskellige vægtklasser: Small, medium, large eller X-large. Hver enkelt æg stemples med en kode, så det er muligt at spore ægget tilbage til den enkelte producent. Æggene pakkes derefter i bakker som forsynes med pakkedato og mindste holdbarhedsdato. Derefter sendes de ud til butikkerne.

Hele vejen fra landmanden til pakkeriet og videre ud i butikken opbevares æggene på køl. Det sker for at sikre at æggenes gode kvalitet bevares bedst muligt.

De fire produktionsgrene

Buræg
Buræg produceres af høner i berigede bure. Her har hønerne adgang til rede, sandbad og siddepind. De berigede bure er lovkrav i Europa, men ikke i resten af verden, hvor der er andre regler.

Hver høne skal have 750 cm2 og lever i flokke på max. 10 høner.

En burhøne lægger æg i ca. 420 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. På de 420 dage lægger hønen omkring 359 æg. For hvert kilo æg den lægger, spiser den 1,9 kg foder.

Der er ikke krav om vinduer i stalden.

Skrabeæg
Skrabeæg produceres af høner, der lever frit indendørs i stalde, og de har adgang til rede, strå/sand og spiddepinde.

Der må højst være 9 høner pr. m2, men mange steder er der kun 7 høner pr. m2.
Skrabeæg produceres af høner i flokke på fra 3.000 til 10.000 stk.

En skrabehøne lægger æg i ca. 399 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. I den periode lægger hønen omkring 342 æg. For hvert kilo æg hønen lægger, spiser den 2,43 kg foder.

Der er ikke krav om vinduer i staldene.

Frilandsæg
Frilandsæg produceres af høner der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørs arealer. De har adgang til rede, strå/sand og siddepinde.

Der må højst være 9 høner pr m2 indendørs. Udendørs skal hver høne have 4 m2, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går oftest i flokke af 3.000 til 12.000 høner.

En fritgående høne lægger æg i ca. 379 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. I den periode lægger hønen omkring 321 æg. For hvert kilo æg hønen lægger spiser den 2,3 kg foder.  

Der er ikke krav om vinduer i stalden.

Økologiske æg
Økologiske æg produceres af høner der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørs arealer. De har adgang til rede, strå/sand og siddepinde. De får økologisk foder samt grovfoder.

Der må højst være 6 høner pr. m2 indendørs. Udendørs skal hver høne have 4 m2, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går i flokke på max. 3000 høner.

En økologisk høne lægger æg i ca. 364 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. Hønen lægger omkring 305 æg. For hvert kilo æg hønen lægger, spiser den 2,3 kg foder.

Der er krav om vinduer i staldene.  

Links til mere viden:

Anina Kjær