Mad og måltider

Alle beskæftiger sig med mad og måltider – hver dag. Men der er stor forskel på, hvor meget tid de enkelte bruger på mad og måltider, interessen for madens oprindelse og på hvilken kvalitet den enkelte forbruger ønsker af maden og måltiderne.

Mad og måltider er kilde til nydelse og velvære for mange, men der er også mange, der betragter det at spise, som en ting der skal overstås. Begge dele – både nydelse og nødvendighed – kan være kilde til overvægt, og overvægt er en udbredt udfordring i den vestlige verden.

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi med at skabe evidensbaseret, dels når det kommer til tilberedningsmetoder, dels når det kommer til viden om enkeltkomponenter i maden og deres indvirkning på sundhed og sygdom samt skabe fokus på de gode danske kvalitetsprodukter, der ligger i detailforretningerne rundt om i landet. Gode og sunde råvarer er fundamentet for gode og sunde måltider. 

Fødevarestyrelsen har formuleret 10 officielle kostråd med bidrag fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister, Landbrug & Fødevarer, Komiteen for Sundhedsoplysning, Coop og DTU Fødevareinstituttet.

Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden, kan have særlige behov.

Læs mere om de officielle kostråd her.

 

Links til mere viden:

Vores Mad - mere end 1400 lækre opskrifter

Kosthåndbogen - et praktisk opslagsværk med de officielle anbefalinger for mad

Anbefalinger for den danske institutionskost, 2015 (pdf)