Nudging og underernæring

Flere ældre er undervægtige og problemet er komplekst. Kan man se resultater ved at sætte ind flere steder?

Små portioner giver større indtag

Der findes flere måder at stimulere appetitten på. Marie Nerup Mortensen fra Aalborg Universitets Hospital, har stået i front for et forsøg med servering af små energi- og proteinrige morgenmadsretter. Her fandt man, at der blev spist mere til morgenmadsmåltidet, og at det ikke påvirkede indtaget i dagens øvrige måltider.

Demens og design - farvet service giver demente bedre appetit

Designløsninger har hjulpet ældre demente på plejecentre til at spise mere. Ved at dække op med gule dækkeservietter og røde tallerkner, kunne de demente bedre difference de forskellige genstande på bordet. Før ændringen var måltider hos de demente kendetegnet ved, at de ikke kunne skelne mellem, hvilke retter og genstande der stod foran dem. Resultatet af interventionen var, at flere beboere tog på i vægt og havde en mere rolig adfærd under måltidet.

Ny tallerkenmodel til ældre

Den velkendte Y-model er kommet i en ny udgave målrettet raske ældre over 65 år. Modellen er et velkendt grafisk værktøj der visualiserer den optimale fordeling på tallerkenen. Læs mere her.

Kilder:

http://bedremaaltider.dk/fileadmin/user_upload/Bedre-maaltider/Case_sider/Maaltider/Farvet_service_til_beboere_med_demens.pdf

http://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/farvet-service-giver-demente-oeget-appetit/