Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ernæringsfokuskonferencen 2018: Sundhed – dit eget ansvar?

Ernæringsfokuskonferencen 2018 har været afholdt. Nedenfor er en liste over opsummeringsartikler for de forskellige emner der blev dækket på konferencen. Klik på titlerne for at læse dem i deres helhed.

Blodsukkerkuren, Sense og plantebaseret kost er alle kostparadigmer, der bliver brugt spalteplads på i ugeblade og aviser. Men ved vi så, hvad paradigmerne går ud på? Ikke nødvendigvis. På dette års Ernæringsfokuskonference satte vi os for at give deltagerne en gennemgang af fordelene og ulemperne ved tre af de kostparadigmer, der gennem et stykke tid har været fokus på i medierne.
Kost, tarmbakterier og sundhed – hvem er vores indre passagerer, og hvad laver de? Vi mennesker har flere bakterier i tarmen, end vi har celler i kroppen. Igennem det seneste årti er det blevet klart, at tarmbakterierne, som lever i symbiose med deres vært, spiller en vigtig rolle for værtens sundhedstilstand. Det fortalte Tine Rask Licht om på årets Ernæringsfokuskonference.
Der bliver flere og flere med diabetes. Derfor er der lavet en national diabeteshandlingsplan, som skal hjælpe personer med diabetes til at træffe sundere valg, når de køber ind. Tatjana Hejgaard fra Sundhedsstyrelsen fortalte på Ernæringsfokuskonferencen om det relaterede projekt under Måltidspartnerskabet.
Landbrug & Fødevarers kendte faktaark ’Vidste du at…’ har fået et nyt udtryk, og der er kommet flere anvendelsesmuligheder med materialet. Læs mere om, hvad du kan bruge materialet til i dit arbejde.
Hvem sætter dagsordenerne inden for ernæring? Hvordan fremmer vi forbrugernes kritiske sans og kommer sundhedsmyterne til livs? Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på konferencens sidste del under overskriften ’Kritisk tænkning’.
De hedder Millennials. De udgør 1,3 mio. mennesker i den danske befolkning, de er 18 til 35 år, og så er de markant anderledes i deres adfærd og forbrug. Hvis de skal nås med valid information om ernæring og sundhed, er det nødvendigt at vide, hvem de er, og hvorfor de gør, som de gør. Forbrugersociolog fra Landbrug & Fødevarer Nina Preus står bag en ny rapport, der kaster lys på de såkaldte Millennials.
Du kan godt være tyk og samtidig have et godt liv. Det er hovedbudskabet fra Katrine Meldgaard Kjær, kulturforsker fra Syddansk Universitet. Sundhed bør tænkes som noget større og andet end kilo og kalorier. Det er ifølge Katrine Kjær vigtigt at være bevidst om, at normerne i samfundet i høj grad dikterer vores opfattelse af krop og sundhed.