Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Merete Myrup til Sundhed i medierne 2019

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt?

Bæredygtighed er et populært emne i medierne, og mange vil gerne spise bæredygtigt. Men hvad vil det overhovedet sige at spise bæredygtigt? Det spørgsmål gav Merete Myrup, ernæringschef i Mejeri Landbrug & Fødevarer, sit svar på.

Bæredygtighed er et komplekst emne, og definitionen af en bæredygtig kost er også alt andet end simpel. For det handler ikke kun om klima. FAO, fødevare- og landbrugsorganisationen under FN, har defineret fire kriterier for en bæredygtig kost: sundhed, klima, kultur og økonomi. Bæredygtighed handler altså om mere end CO2-udledning, selvom det ofte er det punkt, der fokuseres på i medierne.

Derfor er det heller ikke så simpelt, at man blot kan skære alle animalske produkter fra for at blive bæredygtig. Hvis man skifter alle animalske fødevarer ud med plantebaserede alternativer, vil man ganske vist reducere sit CO2-aftryk. Men beregninger viser, at man samtidigt let kommer i farezonen for mangel på protein, jern, calcium, zink, A-vitamin og B12-vitamin. ”Vi har brug for en varieret kost for at sikre de næringsstoffer, vi har brug for,” udtalte Merete Myrup.

Små ændringer i kosten kan gøre en stor forskel

I stedet er en mere balanceret tilgang til den bæredygtige kost at foretrække. WWF har i deres Livewell for Life-rapport givet et bud på en kost, der imødekommer klimaudfordringer, næringsstofanbefalinger samt økonomi og kultur i de enkelte lande. Denne diæt skærer ned på kødet, uden at eliminere det. Samtidigt skrues der ned for fedt, salt og sukker, og op for frugt og grønt. Ændringerne i kosten er ikke voldsomme, men reduktionen i CO2-aftrykket er faktisk ganske stort.

Merete Myrup nævnte ligeledes EAT-rapporten, som i de første måneder af 2019 har fået en del medieomtale. Denne rapport taler ligeledes for en varieret kost med mindre kød og sukker og mere korn og grønt, uden nødvendigvis at eliminere hele fødevaregrupper fuldstændigt. Der er dog en del kritikpunkter af netop denne undersøgelse, idet den bl.a. baserer næringsindholdet i kosten på brug af kosttilskud, som ofte ikke vil være tilgængelige i den tredje verden.

Det handler ikke kun om kost

Fødevareproduktion er kun ét af mange aspekter i bæredygtighed, og det er vigtigt at huske, at der også er andre elementer end fødevareproduktion i det samlede CO2-regnskab, argumenterede Merete Myrup. I Danmark er transport den langt største post i regnskabet, og på årsbasis vil én flyvetur over Atlanten spare markant mere CO2 end det vil at omlægge fra animalsk til plantebaseret kost. Faktisk er det at få børn den absolut største kilde til CO2-udledning, særligt i den vestlige verden. Således afsluttede Merete Myrup sit oplæg, og i den efterfølgende spørgsmålsrunde blev der netop snakket om overbefolkning og overforbrug som de største problemer i forhold til bæredygtighed.

Snacking blev ligeledes nævnt som en kilde til CO2-udledning, og her påpegede Merete Myrup, at netop dette er med i WWF-rapporten: Vi skal skære ned på fedt, salt og sukker, så her går sundhed og klimavenlighed hånd i hånd.