Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Louise Byg Kongsholm til Sundhed i medierne

Kan de nye fødevarer forandre fremtiden?

Det spørgsmål fik trendforsker og administrerende direktør for PEJ Gruppen Louise Byg Kongsholm til opgave at svare på. Og det korte svar er nej – i hvert fald ikke den nærmeste fremtid. For mens trends er flygtige og hurtige, så bevæger madkulturen sig ekstremt langsomt.

Et godt eksempel er den Ny Nordiske trend, der ramte os for nogle år siden som en særlig niche ført an af NOMA. Og selvom man måske kan se en lille påvirkning i madkulturen, så er det trods alt de færreste af os, der spiser myrer og grankogler til aftensmad, vurderede Louise Byg Kongsholm.

En ting der har ændret sig i stor stil, er danskernes opfattelse af sundhed. I 2007 var det at spise sundt på førstepladsen, når man spurgte danskerne om, hvad de vurderede som de vigtigste faktorer for sundhed. I 2016 var kosten rykket helt ned på en 8. plads, mens førstepladsen blev indtaget af det at nyde livet – også selvom det er usundt ind imellem. Livsnydelse og det holistiske sundhedsbegreb fylder altså meget i danskernes bevidsthed.

Megatrends og mikrotrends

Der er dog ikke tvivl om, at vi befinder os i en grøn bølge, hvilket også afspejles i de fire megatrends, som Louise Byg Kongsholm præsenterede publikum for. Megatrends defineres som gennemgående tendenser i samfundet med en varighed på omkring 10 år - altså trends, der har en indflydelse på madkulturen. Under de forskellige megatrends ligger nogle mikrotrends, som er mere flygtige.

De fire megatrends, som Louise præsenterede, er: healthy, local, clean, easy.

Sundhed er en trend, vi ikke kommer udenom – men det er netop et holistisk og balanceret sundhedsbegreb. Under megatrenden ligger mikrotrends såsom feel good og flexitarianism.

En anden stor trend er local: Forbrugerne efterspørger i højere og højere grad produkter, der er dyrket og produceret lokalt. Der er fokus på, at varerne ikke skal transporteres langt. Det skal være kortrejst, som Louise forklarede med et begreb fra Norge.

Under megatrenden clean finder vi mikrotrends såsom natural og free from, hvilket dækker over en efterspørgsel på naturlige produkter uden tilsætningsstoffer. Mange producenter har imødekommet dette ved f.eks. at sætte ingredienslisten på forsiden af emballagen.

On the go er en betydelig mikrotrend under den sidste megatend, easy, hvor også måltidskasser og convenience er populære koncepter.

Nyhedshunger, beslutningstræthed og tidsmangel

Louise Byg Kongsholm sluttede af med at komme ind på mediernes rolle i sundhedskommunikationen: ”Medierne er drevet af en ekstrem nyhedshunger. De har et kæmpe behov for at skrive om noget, der er nyt. Man kan ikke som journalist skrive en overskrift: alt er som det plejer.” Det klikker læserne ikke på, mener Louise.

Derudover lever vi i en tid, hvor forbrugere lider af beslutningstræthed og tidsmangel. Undersøgelser viser, at voksne mennesker i gennemsnit tager over 2.000 beslutninger hver evig eneste dag, og 200 af dem er relateret til mad. Derudover forsøger vi i snit at presse 27 timers aktiviteter ind på døgnets 24 timer, og det går ud over to ting: søvn og madlavning. Danskerne laver i snit mad fra bunden to gange i ugen.

Men forbrugerne er også sammensatte. Så selvom der køres convenience i hverdagen, kan der godt laves gourmetmad i weekenden – man kan godt både handle i Lidl og Torvehallerne, som Louise Byg Kongsholm formulerede det. Man kan også godt drikke både komælk og mandeldrik. Det er ikke enten/eller.