Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Marie Sainabou Jeng til Sundhed i medierne

Når virksomhedsaktivister blander sig i samtalen om sundhed

Dagens sidste oplægsholder var Marie Sainabou Jeng, madkommunikatør samt stifter og direktør af kommunikationsbureauet Koalition. Marie var inviteret til at tale om den kommunikation og markedsføring, som producenterne af de nye fødevaretyper benytter sig af. Et begreb, som hun kalder virksomhedsaktivisme.

Virksomhedsaktivisme er et populært begreb i disse år, men det er langt fra noget nyt, fortalte Marie Sainabou Jeng. Begrebet dækker over, når virksomheder går forrest i forsøget på at ændre noget i samfundet, og FDB (nu COOP) har gjort det i 90 år. I 1928 udkom magasinet Samvirke for første gang, og to år senere blev dyrevelfærd en del af virksomhedens forretningspolitik.

Strømninger og aktivisttyper i sundhedskommunikationen

Mange ting har dog ændret sig på de 90 år, og Marie lagde derfor ud med at give salen et indblik i sundhedskommunikationen anno 2019. Her definerede hun fem strømninger:

  1. Først og fremmest står vi i dag midt i en ultrapolariseret sundhedsbevidsthed, hvor mange modsatrettede meninger og myter præger kommunikationsbilledet.
  2. Dernæst er der sket en magtforskydning, hvor nye autoriteter udfordrer de gamle.
  3. I krig gælder alle…: Der foregår i høj grad en madkamp med skyttegrave, særligt på sociale medier, hvor følelser tager over for fakta, og mad bliver en identitetsmarkør.
  4. Den primære kommunikationskrog for de plantebaserede produkter handler om klodens sundhed.
  5. Goliat i Davidklæder: Endelig er der en tendens til, at store virksomheder agerer som græsrødder og iværksættere overfor forbrugerne.

Dernæst listede Marie Sainabou Jeng de fire typer af aktivister, som vi ser i kommunikationsbilledet. Her har vi først og fremmest rockstjernen, personificeret i typer som Claus Meyer og Henrik Lund. De er idoler med folkeligt appeal, der taler til et stort publikum og som i en vis grad iscenesætter sig selv. Dernæst kommer forkæmperen, som kommunikerer i øjenhøjde, har en høj identifikationsgrad og kan mobilisere sine følgere. I denne rolle ser vi bl.a. Morten Elsøe og Madbanditten, Jane Faerber. Fællesskabere såsom Veganerpartiet mobiliserer ligeledes følgere, men taler i højere grad til et nichepublikum og skaber et fællesskab omkring en sag. Endeligt er der iværksætterne, som er nysgerrige og drevet af at gøre en forskel, og som ligeledes taler til et mindre publikum. Under denne betegnelse finder vi initiativer såsom Dare to Eat og Kitchen Collective.

Similikommunikation og skræmmekampagner

Marie Sainabou Jeng nævnte til slut to typer af kommunikation, som man ofte ser inden for de nye fødevaretyper, nemlig similikommunikation og skræmmekampagner. Similikommunikation dækker over producenter, der tager stor afstand fra kød og mejeriprodukter, men som alligevel vælger at lægge sig meget tæt op ad disse - både i markedsføringen og udviklingen af produkterne.

Et eksempel på skræmmekampagnen så vi, da en producent sammenlignede kød med cigaretter for at sælge veganske alternativer. Det skabte debat og overskrifter i medierne, præcis som det var meningen, påpegede Marie Sainabou Jeng: ”De har selvfølgelig forventet, at der ville komme noget modstand, som kunne give noget interesse”.

Men er det etisk forsvarligt at kommunikere usandheder om andre producenters produkter for at sælge sine egne? Det spørgsmål sluttede Marie Sainabou Jeng af med at stille til salen. For selvfølgelig skal vi tage stilling til klimakrisen. ”Men behøver vi at lyve for at komme derhen?”