Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Nye anbefalinger for mælk til spædbørn

Så kom den længe ventede revision af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mælk til småbørn. ”Spædbørn bør ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår”

Fra 6-9 måneders alderen fortsætter man med amning og modermælkserstatning. De er et ernæringsmæssigt nødvendigt supplement til overgangskostens ske- og fingermad.

Fra 9 måneder til 1 år trappes flasken ud og barnet lærer at drikke af kop. I denne periode kan man give barnet ”små mængder komælk i maden – under 100 ml om dagen.”

Sundhedsstyrelsen præcisererogså at risdrik, sojadrik, havredrik, mandeldrikog lignede produkter ikke har noget med mælk at gøre, og hverken kan anvendes som modermælkserstatning eller fuldgyldig alternativer til komælk.

De nye anbefalinger tager udgangspunkt i dokumenteret viden om, hvilken ernæring spædbørn og småbørn bør have for at vokse optimalt. Anbefalingerne kommer i kølvandet på de nye nordiske næringsstofanbefalinger, de nye officielle danske kostråd og på baggrund af en rapport om behovet for nye anbefalinger udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Der er også ændrede anbefalinger om jerntilskud, fisk og gluten, og de indgår alle i revisionen af den velkendte publikation ”Anbefalinger for spædbarnets ernæring – Vejledning til sundhedspersonale” fra 2006.

Når så alle disse emner med naturvidenskabeligt ophæng er noteret, kan man hygge sig med, og glæde sig over, at ”baby led weaning”, og nysgerrighed omkring ny smag er kommet med i den nye publikation.

Det hele kan læses via dette link.

Mejeriforeningens brochure ”Mad til børn” vil blive revideret snarest.

Det drejer sig blandt andet om, hvilken mælk barnet bør drikke i det første leveår, nye anbefalinger for jerntilskud og vitaminer, nye anbefalinger for små børns fiskeindtag samt beskrivelser af hvilke fisk ammende mødre ikke bør spise.

De nye anbefalinger, der vedrører barnets ernæring i de første to leveår, er beskrevet i den nye publikation: Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale. Publikationen indeholder en række ændringer i forhold til tidligere anbefalinger om mad til spædbørn.


Seneste nyt