Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ved at gøre lidt kan ældre selv gøre meget for at møde kostrådene

Afdeling for Ernæring i Landbrug & Fødevarer har været aktive i flere projekter under Måltidspartnerskabet gennem 2018. Et af projekterne har haft som formål at kommunikere de supplerende kostråd til 65+ aldersgruppen. Der behøver ikke at ske de store ændringer, for at ældre kommer til at møde kostrådene, små ændringer kan gøre den store forskel. Nu er kommunikationsmaterialer klar til brug, og Afdeling for Ernæring har udviklet en Vidste du at... til målgruppen.

Det har været lidt svært at omsætte Fødevarestyrelsens supplerende kostråd for målgruppen 65+ til reelle måltider. Det har et projekt under Måltidspartnerskabet arbejdet med at lave om på. Fødevarestyrelsen har stået i spidsen for en bred skare af projektdeltagere som Kost & Ernæringsforbundet, Hjerteforeningen, FOA, Komiteen for Sundhedsoplysning, Ældresagen og Landbrug & Fødevarer, der sammen har arbejdet for at skabe nogle gode redskaber til at udvikle kommunikationen af de supplerende kostråd til personer, der har nået pensionsalderen.

Fysiologiske ændringer hos ældre
Når man bliver ældre, kan energibehovet og lysten til at spise ændre sig i nedadgående retning. Derfor er det vigtigt at optimere på kosten, da behovet for protein øges, mens behovet for mikronæringsstoffer er det samme, men i så fald skal dækkes af en mindre mængde mad. Det er ingen hemmelighed, at sund mad og fysisk aktivitet har betydning for stærke muskler, knogler og generelt helbred.

Materialerne
Landbrug & Fødevarers Afdeling for Ernæring har i samarbejdet under Måltidspartnerskabet været primus motor på at udvikle en Vidste du at… til 65+, der visualiserer kostrådene gennem konkrete eksempler på måltider. Vi har taget udgangspunkt i et eksempel på en dagskost, der matcher den makronæringsstofsammensætning, som målgruppen indtager ifølge Danskernes Kostvaner 2011-2013. Små greb til forandringer, der gør at måltiderne møder De officielle Kostråd, visualiseres ligeledes via Vidste du at... arket, så kostrådene omsættes til reelle måltider. Supplerende tekst giver gode råd og understøtter budskaberne på billederne. Du finder Vidste du at... til 65+ her.

Fødevarestyrelsen har også udviklet materiale for at hjælpe ældre til at komme i mål med en sundere livsstil. Du finder både en sjov film, der sætter paradokserne på spidsen, samt uddybende tekster og billeder, der beskriver, hvilke greb man som senior-borger kan bruge for at styre ind på den rette kost-vej. Fødevarestyrelsen har et tema på altomkost.dk, hvor du kan finde deres materialer.

Seneste nyt