Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Flere nuancer i WCRF rapport

Den 24. maj 2018 udkom World Cancer Research Fund (WCRF) med den tredje opdatering af ‘Food, Nutrition and the Prevention of Cancer: a Global Perspective’. Rapporten og kommentarerne omkring udgivelsen signalerer, at der skal tages hensyn til mange faktorer i forebyggelsen af kræft.

Multifaktoriel forebyggelse af kræft
Kræft er en meget kompleks sygdom, hvilket betyder, at mange faktorer har indflydelse på udvikling af sygdommen. Professor Martin Wiseman, der er medicinsk og videnskabelig rådgiver i WCRF, har udtalt følgende om rapporten: "Our Cancer Prevention Recommendations come from our latest Expert Report and from the conclusions of an independent panel of experts – they represent a package of healthy lifestyle choices which, together, can make an enormous impact on people’s likelihood of developing cancer and other non-communicable diseases over their lifetimes."

Det er en anerkendelse af, at der for at forebygge kræft skal en multifaktoriel indsats til, som primært er baseret på livsstilen hos den enkelte person.

Svært at undersøge mange faktorer
Mange af de studier, der indgår i evidensen bag rapporten, er mindre stærke, idet der tages udgangspunkt i kohorter og epidemiologiske studier. Eftersom vi har etableret viden om, at kosten bør betragtes som en helhed, og at fysisk aktivitet, rygning, overvægt, genetik, søvn mv. alle er faktorer, der i større eller mindre grad påvirker udvikling af sygdommen, så stiller det meget store krav til design af studierne, for at det er muligt at etablere sikker viden. Jo flere faktorer der er i spil, desto sværere er det at sige noget sikkert om resultaterne i et givent studie.

Selve rapporten omtaler denne udfordring således: ”Confounding. People who consume large amounts of red meat tend to consume less poultry, fish and vegetables, and vice versa. So an apparent effect of red meat could possibly be due, at least in pear, to low intakes of these other foods. Some studies adjust for other dietary components such as dietary fibre and calcium, but few adjust for specific foods such as vegetables and fruit. Further analysis of adjustment factors was not performed in the CUP.”

Kobles disse betragtninger til the Lancets list of Global Burden of Disease, stemmer det godt overens med, at et lavt indtag af kostfibre/fuldkorn samt grønt/frugt ligger relativt højt på listen. Det er interessante betragtninger, som i fremtiden burde blive undersøgt nærmere i etableringen af et mere solidt vidensgrundlag for, hvad der er årsag fremfor diskussionen om risiko.

Seneste nyt