Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt?

Bæredygtighed er noget, der optager flere og flere mennesker, og mange vil gerne gøre deres i dagligdagen til at mindske klimaaftrykket på planeten. Her har man bl.a. fokus på transport, forbrugsgoder, energiforbrug – men også på den mad, vi spiser. Det er dog ikke en enkel sag at definere bæredygtig kost, idet der er behov for at kigge på mere end blot CO2-udledning.

Når man taler om, hvad der kendetegner en bæredygtig kost, er der flere parametre involveret. Ifølge FAO defineres en bæredygtig kost som en kost, der både er ’ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund’ og ’beskyttende og respektfuld’ overfor miljøet, men også ’kulturel acceptabel’ og ’økonomisk tilgængelig’ for alle (Burlingame et al. 2010, FAO). Bæredygtighed handler altså ikke udelukkende om klima og miljø, men også om ernæring og sundhed, kultur og økonomi.

I Europa har vi dog oftest mest fokus på klima-aspektet. Det bunder sandsynligvis i, at vi her har så stabile økonomier og så stort et fødevareudbud til rådighed, at det ikke er nogen udfordring at sammensætte en kost, der er kulturelt acceptabel og økonomisk tilgængelig. Samtidig er særligt CO2-aftryk de nye og spændende data, vi har til rådighed om vores fødevarer, og derfor er mange forståeligt nok meget optagede af at forstå og bruge disse data. CO2-aftrykket er dog kun en lille del af en fødevares påvirkning af klimaet. For at få det fulde billede må man også medregne fx forbrug af land og vand.

Mange fortalere for en plantebaseret kost bruger dog CO2-aftrykket for at vise, at fødevarer fra planteriget er ’bedre’ end animalske fødevarer. Og det er også korrekt, at langt de fleste af dem har et lavere CO2-aftryk. Men indholdet af næringsstoffer er til gengæld oftest lavere i plantebaserede fødevarer end animalske fødevarer, og man vil derfor skulle indtage større mængder af plantebaserede produkter for at opnå den samme mængde næring. Derfor kan man heller ikke lave en 1-1 sammenligning af CO2-aftrykket mellem en plantebaseret og en animalsk fødevare. Man må i stedet summere aftrykket fra flere plantebaserede fødevarer, således at næringsindholdet er nogenlunde det samme som i den animalske fødevare.

På figuren vises en række udvalgte fødevarer lagt ind på en skala over CO2-aftryks, og man kan se, at fx mælk og yoghurt ligger i den lave ende sammen med en række plantebaserede produkter.

Derudover er det iøjefaldende, at plantebaserede produkter som chips og sodavand ligger i den helt lave ende i forhold til CO2-aftryk. Det illustrerer netop, at vi ikke alene kan kigge på klima og CO2, når vi sammensætter en bæredygtig kost. For en bæredygtig kost må nødvendigvis også give bæredygtig næring. Det er jo ikke nok at redde kloden – vi må også sørge for at redde den (hurtigt voksende) population, der bebor den.

For at få de næringsstoffer, vi har brug for, og samtidig leve så bæredygtigt som muligt, er en kost, der indeholder både animalske og plantebaserede fødevarer, derfor det optimale.

Seneste nyt