Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ny viden trumfer ikke gammel viden

Vi bliver revet rundt i publiceringer af ny viden, der stikker i mange forskellige retninger. Selv fagfolk bliver forvirrede og har svært ved at navigere. Men ny viden er ikke mere sand end gammel viden.

Nyligt publicerede studier er blot dråber i det hav af studier, der samlet set tegner et billede af, hvad vi ved om et givet emne. Forskellige og gentagne studier er nødvendige for at verificere, hvad der holder. Velgennemførte studier kan trække den samlede viden i én retning, men det er vigtigt at vurdere kvaliteten af hvert enkelt studie.

Samling af viden
Meta-analyser er essentielle for at skabe overblik og tegne tendenser. Meta-analyser fejler dog, hvis de baseres på for få studier, studier der kigger isoleret på mekanismer, dårligt gennemførte undersøgelser og/eller uholdbare konklusioner. Som modtager og læser af videnskabelig litteratur kan man gang på gang blive overrasket over, hvad forskere (og andre) kan finde på at skrive. Fra at ”shame” hele fødevaregrupper, til at rive enkeltelementer ud af en kompleks matrice af elementer i den mad, vi spiser. Fx påstår et studie fra 2018, at proteiner fra animalske produkter fremmer hjertekarsygdomme, mens proteiner fra vegetabilier modvirker samme sygdom. Det er forvirrende og utilstedeligt, og det skaber unødvendig frygt hos mange læsere, da det ikke er proteinernes oprindelse, der er den udløsende faktor.

Kroppen er ligeglad
Er individet ellers sundt og raskt uden tarm- eller nyresygdomme eller allergi, er kroppen ligeglad med, hvilken kilde proteinet kommer fra - isoleret set. Alle naturlige proteiner fra planteriget og dyreriget består nemlig af de samme 21 aminosyrer, sat sammen på forskellig måde i forskellige mængder i råvarerne. Via animalske kilder til protein får man fra enkeltprodukter dækket behovet for alle de essentielle aminosyrer, mens flere vegetabilske kilder skal kombineres for at opnå samme dækning.

Risikofaktorer forstyrrer billedet
Studier, der peger på enkelte fødevarer eller næringsmæssige komponenter som årsag til sygdom, undlader ofte at tage højde for livsstilsfaktorers og genetisk dispositions betydning for udvikling af sygdom, selv om de vægter højere som risikofaktorer end kosten. Desuden kategoriseres fødevarer forskelligt i forskellige studier, når forsøgsgrupper registrerer deres indtag, hvilket skaber et meget usikkert grundlag, som gør det vanskeligt at sammenligne resultaterne på tværs af studier. Således skal man være heldig for at få noget retvisende ud af undersøgelserne.

Forsøgspersonernes baggrundsdata er desuden vigtige at forholde sig til. Det er ikke sjældent, at ’sygdomsgruppen’ i et studie har en større grad af overvægt, lavere fysisk aktivitet og større frekvens af rygning. Hvad årsagen til sygdom så er, når der er variationer i gruppernes baggrundsdata og kostdata, er umådeligt svært at udlede, selv med gode statistiske metoder. Variable eller manglende registreringer handler typisk om definition af, hvad der er meget eller lidt kød, rygning, indtag af grøntsager og frugt samt kostfibre, graden af fysisk aktivitet, overvægt, genetisk disposition. Alle disse kan være medvirkende årsager til de fleste livsstilssygdomme, og de kan ikke skelnes i én og samme krop.

Evidens afgør kostråd
De officielle kostråd er fortsat de mest velunderbyggede råd for en sund kost med de Nordiske Næringsstofanbefalinger i ryggen: Spis varieret, og sørg for at forbrænde den indtagne energi ved også at være fysisk aktiv hver dag.

Dog ses en tendens til at ’one size doesn´t fit all’, hvilket ses i de supplerende kostråd til 65+ samt den stigende interesse for særlige kostråd til personer med diabetes. Det kan betyde, at rådene måske alligevel bør justeres for at tilpasse forskellige målgruppers behov. En tendens vi vil se mere til fremover. Når vidensgrundlaget er stort nok, tager DTU Fødevareinstituttet fat i en revidering i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Seneste nyt