Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Oplevelser på World Dairy Summit

Ernæringschef for L&F Mejeri, Merete Myrup, er netop hjemvendt fra den globale mejerikongres, World Dairy Summit 2018 i Daejeon i Sydkorea. Her blev der bl.a. debatteret bæredygtig kost, sundhedsværdien af probiotika samt betydningen af fødevarematricen. Læs med i Merete Myrups beretning om kongressen.

Den største faglige oplevelse ved World Dairy Summit 2018 var utvivlsomt åbningstalen af den tidligere generalsekretær for FN, Ban Ki-moon. Hans fokus var på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling – dem der på engelsk hedder Sustainable Development Goals – og han gennemgik på hvilke punkter, den globale mejerisektor kan være med til at løse nogle af de udfordringer, verden står overfor.

Der, hvor Ban Ki-moon især ser mejerisektoren spille en rolle, er i forhold til de to første mål: ’Afskaf fattigdom’ og ’Udryd sult’. Det at have en ko eller flere køer er nemlig tydeligt med til at løfte velstanden i ellers fattige områder i verden. Mælk og mælkeprodukter er næringsrige fødevarer, der er afgørende for især sårbare grupper som børn og gravide. Generelt anses mejeriprodukter som fødevarer, der er med til at sikre ’sundhed og trivsel’ hos alle, så også det tredje verdensmål blev nævnt.

Ban Ki-moon ønsker en fortsat udvikling af mejeribranchen og roste Rotterdam erklæringen, som tydeliggør den gensidige anerkendelse mellem mejerisektoren og FAO. Han ønsker, at man samarbejder på tværs for at sikre, at den fremtidige vækst kommer til at ske på en bæredygtig måde.

Som opfølgning på åbningstalen blev der på sessionen om miljø/klima givet helt konkrete eksempler på mejerisektorens betydning. Et tankevækkende eksempel er et projekt fra Rwanda, hvor man efter folkedrabene i 1994 igangsatte et projekt kaldet ’Girinka’ eller ’one cow per poor family’. Familier blev tildelt en drægtig ko, og den første hun-kalv skulle videregives til næste familie på listen. Projektet havde helt tydelige effekter for de medvirkende familier, sammenlignet med de familier der ikke havde fået en ko. F.eks. var høstudbyttet og familiens indtægt steget signifikant, men der blev også fundet en positivt effekt på både kalorieindtaget og væksten af familiernes børn.

Betydningen af probiotika og fødevarematricen
På ernæringsområdet var der mange oplæg om syrnede produkter og deres sundhedsfordele, og det fremgik tydeligt, at man i Asien tillægger de syrnede produkter langt flere fordele end vi gør i Europa. Det handler både om at sikre balance i tarmen og dermed mere generelt velvære, men også om at forebygge en række deciderede sygdomme i tarmen, som f.eks. kræft.

En af oplægsholderne viste tal for det globale salg af probiotiske produkter, og det fremgik at ca. 50 pct. af salget sker i Asien, mens Europa kun står for ca. 20 pct., og at det tal er faldende. Vurderingen er, at Europas lave andel hovedsagelig skyldes den restriktive lovgivning, der findes til anprisning af sundhedsfordelene ved produkterne i Europa. Denne hypotese bliver yderligere forstærket af, at Italien som det eneste land i EU oplever en stigning i salget af probiotiske produkter; og at man netop her har en mere lempelig tilgang til anprisninger og tillader en anprisning omkring ’vedligeholdelse af balancen i tarmfloraen’. Om hypotesen holder, vides ikke, men det er helt sikkert en interessant betragtning.

Fødevarematricen blev også berørt i et enkelt indlæg, hvor eksempler fra både mandler, gulerødder og ost tydeliggjorde, at det ikke er tilstrækkeligt at kigge på en fødevares indhold af udvalgte næringsstoffer; man skal også se på fødevarens øvrige sammensætning, struktur og tekstur. I forhold til f.eks. gulerødder er biotilgængeligheden (altså den del som kroppen reelt optager) af carotenoider væsentlig lavere fra rå gulerødder (3 pct.) sammenlignet med purerede (21 pct.). Den er helt oppe på 39 pct., hvis gulerødderne bliver tilberedt med olie, fordi carotenoider er fedtopløselige. Tilsvarende viser et nyligt forsøg med ost, at mættet fedt i ost har en gunstig effekt på indholdet af kolesterol i blodet sammenlignet med mættet fedt i smør. Et eller andet ved osten – som ikke ses i smørret - gør altså, at kolesterolindholdet påvirkes i en gunstig retning.

Forskningen i fødevarematricer er stadig på et forholdsvist nyt stadie, hvor vi endnu ikke ved meget om det, men alt tyder på, at selve sammensætningen af næringsstofferne i en fødevare spiller en stor rolle i forhold til biotilgængeligheden. Det er noget, der bliver forsket meget i, og det bliver spændende at følge udviklingen.

Seneste nyt