Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Her er eksperternes råd - sådan favnes fremtidens 65+ gruppe

Andelen af 65+ bliver større frem mod 2050. Hvordan favner vi denne målgruppe af fremtidens ældre? Det har eksperter udtalt sig om på et seminar afholdt af Levnedsmiddelselskabet i februar 2018. Landbrug & Fødevarer var med, og her får du highlights.

Om bare 30 år har vi en halv million flere 65+ borgere end i dag. Det er realiteten, hvis vi kigger på befolkningsstatistikken. Det kan potentielt betyde en presset sundhedssektor, betydeligt højere pleje- og sygehusomkostninger samt færre borgere til at løfte arbejdsbyrden.

Alligevel mener eksperter, at der ingen grund til bekymring er. Ældrebyrde, fysisk svækkelse og kognitiv nedgang er nemlig ikke længere ord, der er korrekt beskrivende for en stor del af 65+ gruppen. Faktisk har vi aldrig haft så stor en gruppe af friske seniorer, der samtidig har modet, viljen og ressourcerne til at realisere sig selv, leve livet og opleve verden. Landbrug & Fødevarer har været til seminar om mad til fremtidens ældre, og her kan du læse, hvad vi fik ud af seminaret.

”Fremtiden byder på en væsentlig større andel af borgere over 65 år, men andelen af pensionister vil i 2050 være den samme, som det er gældende i 2018. Nemlig ca. 1,1 mio. mennesker” Fortæller Michael Teit Nielsen, Ældre Sagen.

85 pct. af borgere over 65 år klarer nemlig sig selv, og de klarer sig godt. Mange bliver på arbejdsmarkedet længere, betaler skat længere og får senere pension.

”Dette regnestykke vil bidrage til, at den velfærd vi kender i dag, bibeholdes” afslutter Michael Teit.

Vil vi derfor have succes med at nå gruppen af 65+ årige, hvad enten det gælder i markedsføringen af fødevarer eller ift. kost- og sundhedsvejledning, må vi altså nytænke kommunikationen til gruppen. På basis af konferencen om Fremtidens mad til ældre1) er herunder et samlet overblik over eksperternes råd til, hvad maden og omgivelserne omkring måltidet skal tilbyde i fremtiden for at favne 65+ gruppen.

Essensen ligger i differentieringen
Gruppen af 65+ er lige så differentieret, som det er gældende for resten af befolkningen. Helt overordnet kan ældregruppen opdeles i dem, der har brug for pleje, og dem, der er friske og kan klare sig selv.

Skæres gruppen derfor over én kam eller defineres som én stor masse af gamle eller ældre over 65, vil alle kampagner slå fejl. For at have succes med at favne gruppen, må vi acceptere dette og arbejde herudfra.

I Guldborgsund Kommune har de fx haft succes med projektet Senior Net, hvor begge grupper favnes ved, at frivillige friske seniorer rekrutteres til at facilitere kontakten mellem ensomme ældre. Mennesker vil ikke være sociale for enhver pris, men her mødes de ældre og spiser sammen. Måltidet kan nemlig give samværet mening og formål på trods af forskelligheder.

Identitet skal trumfe alder
42 pct. af 60-69-årige føler sig ikke ældre end 50-59 år og hele 23 pct. føler sig kun 40-49 år. Det viser en undersøgelse udført blandt 65+ borgere af Megafon i 20182). Undersøgelsen afslører desuden, at nogle føler sig så unge som 20-39 år.

Forsøger vi derfor at målrette kommunikationen ud fra gruppens biologiske alder, risikerer vi at tabe dem. Eksempler på fejlslagen kommunikation er fx opskriftsbøger med titler som ”mad til gamle”, eller måltids-kasser, der slår sig på at være velegnede til mennesker med tygge- og synkebesvær.

For at få succes må vi derfor kommunikere til personen og ikke til alderen. Et godt eksempel er Euroman. Her tales aldrig alder – de, der er med i bladet, er det, fordi de har gjort noget fedt eller har interessante holdninger.

Selvrealisering og identitetsfrihed som nøglebegreber
Hvor det før var alder, bopæl eller civilforhold, der skabte identitet, er det i dag i højere grad personlighed, interesser og tilhørsforhold. Flere tager nye initiativer til sig og ønsker fortsat at realisere sig selv. For at favne gruppen må vi derfor i højere grad arbejde med hvordan, gruppen ser sig selv.

Problematikken er, at der mange steder i ældreplejen i praksis ikke bliver taget højde for målgruppens reelle behov. Det mener Åse Porsmose fra Eden Alternative, en virksomhed der arbejder med kulturændringsprocesser inden for omsorgs- og pleje området. Her arbejder de efter målsætningen om, at et liv er værd at leve uanset alder, bolig og handicap, og de arbejder derfor ud fra den filosofi, at mennesker selv skal være med til at bestemme, hvordan de vil have det.

Ifølge Åse Porsmose skal vi altså huske det, der bor inden i folk, når vi vil råbe dem op – og lytte til deres reelle behov.

Lad valget være frit
Hvis vi vil have succes med at favne 65+ gruppen, skal vi ifølge eksperterne stoppe med at hive tiltag ned over hovedet på gruppen men derimod tage hensyn til gruppens egne ønsker.

Fx lavede Køge Kommune en opfølgende undersøgelse3) blandt 65+ gruppen på en værdighedspolitik, der blev indført i kommunen i 2016 med det formål at gavne kommunens ældre borgere.

Undersøgelsen afslørede en anseelig forskel på, hvad kommunen udlagde af planer, og hvad de ældre selv mente burde være en prioritet. Gruppen selv prioriterede fx indflydelse ift. tidspunkt for hjælp til personlig pleje frem for indflydelse på tidspunktet for mere praktisk hjælp såsom rengøring.

Resultaterne understreger vigtigheden af at høre gruppen selv i sådanne spørgsmål. Vi må altså forsøge at forstå de mennesker, vi taler om, deres behov og hvem, de er.

Tænk over tiltalen
Hvor det tidligere betød noget i pensionsalderen at være noget for andre og at give noget videre til næste generation inkl. eventuelle finansielle ressourcer, ser balancen ud til at være skiftet i dag. De unge klarer sig godt, og 65+ gruppen kan derfor bruge de midler, de måtte have, på sig selv.

85 pct. af 65+ gruppen er friske og vil udforske nye ting. Pensionsalderen er derfor for mange langt fra en ende-destination, men en helt ny livsfase, hvor ord som ældre, gamle, ensomhed, svækkede er malplacerede.

Det er derfor essentielt at ændre tiltalen, hvis vi vil favne gruppen. Ældre Sagen gik fx fra fiasko til stor succes ved at ændre navnet på deres nyligt oprettede café, der havde til formål at bringe ensomme ældre sammen, fra ”kaffe for ensomme” til ”singlebrunch”.

Drop stigmatiseringen
Med alderen er der unægteligt brug for flere hjælpemidler, men stigmatiseringen omkring hjælpemidler påvirker gruppens livskvalitet. Derfor kan vi med fordel huske at tænke tidløse ord og begreber ind, der også nedbringer stigmatisering.

Fx mener 65+ gruppen selv, at redskaber som mikroovnen og el-tandbørsten er geniale. Dem bruger mange, og de er derfor ikke nødvendige at kamuflere i hjemmet. Alt, hvad vi omgiver os med, sender signaler, og det kan bruges for at få gruppen til at fremstå på en attraktiv måde.

Bl.a. er ”fix me” fødevarer en af tidens store trends. Vi har som aldrig før mulighed for at vælge funktionelle fødevarer, der bidrager til vores image. Dette kan i høj grad udnyttes i kommunikationen til 65+ gruppen. Fx er “shots” og “superfoods” ord, der signalerer funktionalitet og virker identitetsopbyggende.

Protein og aktivitet skal bane vejen
Mere og mere evidens peger på, at indtaget af tilstrækkelige kalorier fx i form af sukker ikke alene er fyldestgørende, når vi taler mad til ældre. Fysiologisk set er der nemlig en tydelig sammenhæng mellem svindende muskelmasse og degeneration.

Protein i kombination med fysisk aktivitet er med til at forbedre eller afhjælpe tab af muskelmasse. Derfor skal vi tænke mere protein ind i maden til ældregruppen - helst minimum 20 g pr. hovedmåltid. Det gælder både i måltider til de småtspisende i forsøget med at få bugt med underernæring - men også generelt til 65+ gruppen.

Selvom udfordringen her kan ligge i gruppens forskellige helbredsmæssige stand, er selv små tiltag vigtige at tænke ind.

Madglæde og mad som sundhedsydelse
Ifølge Ældre Sagen er madglæde mere end blot selve måltidet. Her handler det om den ernæringsmæssige og kulinariske kvalitet - men i høj grad også om alt det andet, der foregår rundt om måltidet. Det kan være graden af selvbestemmelse for den, der spiser, rammerne omkring måltidet, det sociale aspekt i måltidet, og at maden bruges som sundhedsydelse.

God mad og ernæring er nemlig med til, at danskerne forbliver sunde, og ifølge Ældreminister Thyra Frank skal mad til ældregruppen, især plejecentermad, derfor sættes på den politiske agenda.

Netop maden som sundhedsydelse skal være en prioritet. Der er nemlig stadig behov for en systematisk bekæmpelse af underernæring og ikke planlagt vægttab blandt 65+ gruppen. Ifølge Ældre Sagen skal mad og måltider derfor også integreres i arbejdet med forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Konklusion
Vil vi have succes med at favne 65+ gruppen, må vi altså anerkende gruppens forskelligheder og inkorporere dette i praksis i stedet for at skære alle over én kam. Individet og dettes behov skal være i fokus, og så skal vi huske på, at mange i 65+ gruppen stadig ønsker at bevise, hvad de formår som individer – dét skal udnyttes i kommunikationen.

Kilder:
1) Fremtidens mad til ældre - En konference om visionerne for maden til ældre og gode eksempler fra det virkelige liv, IDA, Torsdag d. 3 maj 2018: https://universe.ida.dk/arrangement/frentidens-mad-til-aeldre-en-konference-om-visionerne-for-maden-til-aeldre-og-gode-eksempler-fra-det-virkelige-liv-326822/

2) https://universe.ida.dk/arrangement/frentidens-mad-til-aeldre-en-konference-om-visionerne-for-maden-til-aeldre-og-gode-eksempler-fra-det-virkelige-liv-326822/

3) Værdighedsundersøgelse fra Megafon (uddrag):
https://www.megafon.dk/607/borgerinddragelsepldreomrdetervigtigt

Seneste nyt