Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ny datomærkning skal reducere madspild

Madspild er en væsentlig faktor i forsøget på at leve mere bæredygtigt. En ny datomærkning på fødevarer skal hjælpe forbrugerne til at reducere deres madspild. Læs om den nye mærkning her.

En forbrugerundersøgelse lavet for Mejeriforeningen i 2018 viser, at 62% af de adspurgte danskere kobler en bæredygtig livsstil med at reducere madspild. Et nyt initiativ fra madspilds-appen To Good To Go sammen med en række fødevareproducenter forsøger nu at mindske danskernes madspild. Initiativet består af en ny datomærkning, eller rettere en tilføjelse til en af de eksisterende datomærkninger.

I dag eksisterer der to datomærkninger: ’Sidste anvendelsesdato’ og ’Bedst før’. Datomærkningen ’Sidste anvendelsesdato’ anvendes på fødevarer, der kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis fødevaren indtages efter dataoverskridelsen. Fødevarer med datomærkningen ’Bedst før’ er derimod vejledende og påføres fødevarer, der ikke udgør en sundhedsrisiko efter datooverskridelsen.

Mange forbrugere skelner ikke imellem de to datomærkninger, og det kan resultere i, at mad, der intet fejler, smides ud. Dette madspild vil man nu forsøge at komme til livs. Too Good To Go vil i samarbejde med en række fødevareproducenter som Arla, Carlsberg, Løgismose Meyers og Thise ændre ordlyden af datomærkningen på en række fødevarer, så der står ’Bedst før xx.xx.xx, ofte god efter’. Det skal således være mere tydeligt, at en mælk ikke nødvendigvis behøver at blive smidt ud, selvom datoen er overskredet ’Bedst før’. Når der tilføjes ’ofte god efter’, er det et forsøg på at tydeliggøre, at fødevaren ikke nødvendigvis behøver at blive kasseret, blot fordi datoen er overskredet. Denne nye datomærkning skal være med til at mindske madspildet i de danske husholdninger.

Madspild i tal
Det årlige madspild i Danmark ligger på omkring 700.000 ton. En stor del af dette spild kommer fra forbrugerne. Faktisk viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, at forbrugerne står for et større madspild end både detailhandlen og industrien. Hver dansker smider 47 kg spiselig mad ud om året, og middagsrester er den form for mad, hvor der er det største spild.

”En af årsagerne til at vi smider så meget mad ud hjemme i køkkenet, kan være manglende planlægning, men det kan også skyldes, at vi bliver forført af gode tilbud i supermarkedet og køber mere, end vi har brug for. F.eks. køber vi tre liter mælk på tilbud, selvom vi egentlig kun skulle bruge to liter – og ender med at hælde den sidste liter ud i vasken, fordi den løber på datoen.” siger Merete Myrup, Ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer, Mejeri.

Når mad smides ud, spilder vi både mad og de ressourcer, der er brugt på at fremstille, transportere og sælge maden. Med det nye initiativ håber man på, at flere danskere dufter til og smager på deres varer, før de smider dem i skraldespanden.

Seneste nyt