Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ny rapport fra WHO og FAO om bæredygtig kost

To store organisationer under FN er netop udkommet med en ny rapport om bæredygtig kost. Læs mere om rapporten her.

Stigende problemer med forkert og for dårlig kost, befolkningsvækst og klimaudfordringer, har fået to store organisationer under FN til at gå sammen om at udarbejde en ’vejledning’ (guiding principles) om bæredygtig kost. De to store organisationer er FAO, som er FN’s landbrugsorganisation og WHO, som er sundhedsorganisationen.

De øgede globale udfordringer med fejlernæring handler både om en stigning i forekomsten af underernæring, og en voldsom stigning i forekomsten af overvægt med dertil hørende følgesygdomme. Det estimeres at én ud af tre mennesker på kloden er påvirket af fejlernæring. Samtidig ses en øget negativ påvirkning af vores forbrug på både miljø og naturens ressourcer, hvor fødevareproduktionen spiller en væsentlig rolle.

Dette har fået de to store organisationer til at udarbejde denne rapport, som indeholder en definition af en sund bæredygtig kost, hvor både klima, sundhed, kultur og økonomi indgår. I deres vejledning indgår også aspekter om processering, og de anbefaler u-processerede og minimalt processerede fødevarer, og mener man skal reducere mængden af høj-processerede føde- og drikkevarer i kosten. På fødevaresiden handler det om at øge mængden af fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frugt og grønt; inkludere moderate mængder af æg, mejeriprodukter, kylling og fisk, og mindre mængder af det røde kød. Der er også fokus på at reducere toxiner, antibiotika og hormoner, og plasticemballage.

Reference:

Sustainable healthy diets, guiding principles. FAO, WHO, Rom 2019. (http://www.fao.org/3/ca6640en/ca6640en.pdf)

 


Seneste nyt