Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ernæringsforskning – kigger vi i den forkerte retning i dag?

Flere og flere danskere kæmper med livsstilssygdomme. Ernæringsforskningen har i mere end 100 år bidraget med viden om sundhed, men kigger forskningen i den rigtige retning? Læs mere her.

Tre internationalt anerkendte ernæringsforskere har gennemgået udviklingen i kostråd, ernæringsforskning, og politiske tiltag på sundhedsområdet i et historisk perspektiv.[1] Nu peger de på at de sundhedsmæssige udfordringer vi står med i dag, kræver en helt anden tilgang end de løsninger der blev brugt for 25, 50 og 100 år siden.

Det første vitamin blev opdaget

I 1926 blev det første vitamin opdaget. Ordet vitamin kommer af engelsk ’vital amine’, altså ’livsnødvendig amin’, og blev brugt af Casimir Funk i 1913 om den forbindelse der måtte findes i upolerede ris, og som beskyttede mod beriberi – en sygdom, som giver muskelsvækkelse og mental forvirring. Stoffet fik herefter navnet thiamin, og blev senere også kendt som vitamin B1. I 1932 blev vitamin C opdaget som det stof, der beskyttede mod skørbug – en sygdom, der giver blødninger fra især hud og tandkød. Det skete 200 år efter skibslægen James Lind fandt på at behandle skørbug hos sømænd med citroner.

I midten af 1900-tallet var alle vitaminer på den måde blevet opdaget, oftest på baggrund af en kendt mangelsygdom, som man nu kunne forebygge ved at sikre tilstrækkelig tilførsel af vitaminet. Dette ledte til en stor industri for vitamintilskud. Ligeledes blev det populært at berige en række basisfødevarer med et eller flere vitaminer og/eller mineraler. Mange kritiske sygdomme som anæmi (for lidt hæmoglobin i blodet), struma (forstørret skjoldbruskkirtel), ’rickets’ (svage og bløde knogler, der skyldes mangel på calcium eller vitamin D) og pellagra (en sygdom, der skyldes mangel på B3 vitamin (niacin) blev på denne måde reduceret væsentligt, til stor gavn for folkesundheden.

Omkring samme periode oplevede verden ’den store økonomiske depression’ og samtidig var 2. verdenskrig på vej. Dette gav frygt for fødevaremangel og et øget fokus på at forebygge mangelsygdomme. Derfor begyndte myndigheder flere steder at formulere kostanbefalinger, og de første ’recommended dietary allowances’ (RDA) så dagens lys i 1941.

Livsstilssygdomme opstod og vækstede eksplosivt 

Efter krigen og op gennem 60’erne og 70’erne begyndte livsstilssygdomme, særligt hjertekarsygdomme, at blive en udfordring i befolkningen. Fedt og sukker blev undersøgt som årsag, men det blev fedtindtaget blev udråbt som hovedårsag, baseret på studier fra bl.a. Ancel Keys, en amerikansk fysiolog, der studerede kostens betydning for helbredet. Kostrådene blev tilpasset denne nye viden og et af rådene blev således at reducere indtaget af fedt og kolesterol i kosten.

Det medførte en meget voldsom produktion af fødevarer med et lavt indhold af fedt og kolesterol, oftest med et højt indhold af raffinerede kulhydrater (stivelse). Desværre ledte denne løsning ikke til nogen opbremsning i forekomsten af livsstilssygdomme, snarere tværtimod. Langsomt voksede forståelsen for at fravælgelsen af et enkelt næringsstof ikke forebyggede disse sygdomme, men at man blev nød til at kigge på kostmønstre og madvaner, for at kunne forebygge disse sygdomme.

Ernæringsforskningen i dag: hvor langt er vi kommet?

Vi er langt fra mål endnu. Selvom vi efterhånden har meget ernærings- og sundhedsmæssig viden om hvad en sund kost bør indeholde, så er dette tydeligvis ikke med til at løse udfordringen med livsstilssygdomme. Vi mangler at informere om hvordan vi kommer fra viden til adfærdsændringer og hvordan politiske, samfundsmæssige og strukturelle tiltag kan bidrage til løsningen.



[1] Mozaffarian et al. 2018. History of modern nutrition science – implications for current research, dietary guidelines, and food policy. BMJ 2018, 361:k2392


Seneste nyt