Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Forbrugerne mangler viden om plantebaserede drikke

En ny analyse giver nu indsigter i danskernes opfattelse og brug af plantebaserede drikke. Analysen viser, at der er forvirring omkring de plantebaserede drikke særligt i forhold til deres næringsindhold. Få indsigterne her.

De plantebaserede drikke bugner frem både i supermarkederne og på cafeerne. Men har danskerne taget de nye drikkevarianter til sig og ved de overhovedet, hvad de forskellige produkter indeholder? En ny stor undersøgelse med 2000 danskere i alderen 15-64 år kaster nu lys på danskernes holdning til samt opfattelse og brug af de plantebaserede drikkevarer såsom havredrik, mandeldrik, risdrik og sojadrik.

Danskernes holdning til de plantebaserede drikke

I den brede danske befolkning beskrives de plantebaserede drikke som alternativer til eller erstatninger for komælk. Dette skyldes primært, at de plantebaserede drikke er allergivenlige og laktosefri. Derudover opfattes de plantebaserede drikke af mange som sunde, økologiske, naturlige og bæredygtige produkter. Sidst men ikke mindst opfattes de plantebaserede drikke som moderne og trendy.  

Opfattelsen af næringsindholdet er forkert

Når man spørger danskerne til deres opfattelse af næringsindholdet i de forskellige plantebaserede drikke, er svarene langt fra retvisende i forhold til det reelle næringsindhold. Hovedparten af de adspurgte tror, at de plantebaserede drikke er en kilde til næringsstoffer og kostfibre. Mere end halvdelen angiver f.eks., at havredrik naturligt indeholder fibre, protein og vitaminer. Derudover er der 38 % af de adspurgte, der ikke ved, at havredrik indeholder vand.

Fakta om havredrik

100 g havredrik indeholder:

88,3 g vand / 0,6 g protein / 9,7 g kulhydrat / 1,0 g fedt / 0,2 g kostfibre

Data: DTU Fødevareinstituttet Frida fooddata.dk

På trods af at havredrik har et helt andet næringsmæssigt end komælk, er 33 % enige i, at havredrik kan erstatte komælk - og 10 % mener, at havredrik er velegnet til spædbørn.  

Det kan potentielt være problematisk, hvis forbrugerne tror, at de kan få dækket en del af deres daglige behov for visse næringsstoffer via de plantebaserede drikke. Nogle af produkterne har tilsat calcium, men der er ikke det samme indhold af f.eks. B-vitaminer og protein, som findes i mælk.

Her kan du læse mere om næringsindholdet i de plantebaserede drikkevarer og se en sammenligning af letmælk holdt op mod soja-, havre-, mandel- og risdrik.

Hvordan karakteriseres køberen af de plantebaserede drikke?

Analysen viser, at de traditionelle mejeriprodukter stadigvæk indkøbes i langt højere grad end de plantebaserede drikke. Der er dog 20 % som angiver, at husstanden har købt plantebaserede drikke (havredrik, mandeldrik, risdrik, soyadrik) indenfor det sidste halve år.

Kigger man nærmere på forbrugergrupperne, kan man se, at det især er de store børn i alderen 15-18 år, de unge (19 år +) samt voksne, der har det højeste forbrug af de plantebaserede drikke. Mandeldrik er den foretrukne variant efterfulgt af havredrik og dernæst sojadrik. Risdrik er den mindst populære plantedrik blandt de fire varianter. De plantebaserede drikke er mest anvendt i forbindelse med morgenmaden. Men de kommer også på bordet til aftensmåltidet og de anvendes tilmed i madlavning som ingrediens.

Kigger man på motiverne for at købe plantebaserede drikke, så er det udsagn som ”sundere”, ”allergivenlig”, ”laktosefri”, ”det smager godt”, ”erstatning/alternativ til mælk” og ”miljøvenlig” der går igen. Barriererne for at købe plantebaserede drikke er derimod; ”det er for dyrt”, ”jeg vil hellere have almindelig mælk”, ”det er ikke noget for mig” og ”det smager dårligt”.

Der er brug for mere viden

Der er ikke tvivl om, at den plantebaserede drikkekategori er kommet for at blive. Flere nye drikke er kommet på markedet inden for de seneste år, og der er sket en stigning i salget. Mange forbrugere anser produkterne for at være alternativer til eller erstatninger for mælk, men ved ikke, hvad næringsindholdet i produkterne reelt er.

De plantebaserede drikke har uden tvivl deres eksistensberettigelse inden for deres egen kategori, ligesom mælk, juice og andre drikke har det. Men det kan være problematisk, hvis forbrugerne opfatter de plantebaserede produkter som en del af mælkekategorien uden at have viden om, at næringsindholdet ikke er det samme.

Her kan du se hele analysen. 

Seneste nyt