Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Bæredygtig kost ud over alle grænser

Bæredygtighed er på alles læber. Især når det gælder vores indtag af fødevarer, går bølgerne højt. Diverse organisationer kommer med deres forskellige bud på, hvordan en bæredygtig kost ser ud. Det er en debat, der er nødvendig at tage - men som også er nødvendig at nuancere, da man, afhængigt af perspektiv, let kommer til at udelade vigtige parametre.

I januar 2019 har en privat fondet forskningsgruppe udgivet en rapport: Food in the Anthropocene: the EAT-Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems. Gruppen kalder sig EAT-Lancet Commission og består af 37 forskere fra hele verden og fra flere forskellige videnskabelige discipliner. I rapporten fremlægges EAT-Lancet kommissionens bud på, hvordan man på globalt plan kan gennemføre en ”Great Food Transformation”, der leverer på FN’s bæredygtighedsmål og Paris aftalen. Der fokuseres på to effektmål: sund kost og bæredygtig fødevareproduktion.

Der er Landbrug & Fødevarers holdning, at rapporten er et interessant indspil i en meget vigtig debat om den globale og grænseløse bæredygtige kost. Vi vil fortsat have et stort fokus på emnet i samarbejde med vores medlemmer, der favner producenter fra jord til bord.

Rapportens ernæringsmæssige grundlag er dog blevet kritiseret en del i faglige kredse, fordi der ikke er taget hensyn til den samlede evidens på en række områder. I stedet er der fokuseret på udvalgte undersøgelser – såkaldt ’cherry picking’ af litteraturen – som bl.a. peger på sundhedsmæssige og klimamæssige udfordringer ved indtag og produktion af animalske fødevarer.

Hvordan forholder andre sig til bæredygtig kost?
I FAO’s rapport fra 2010, Sustainable diets and biodiversity, defineres bæredygtig kost på følgende måde:

  • Den indeholder de næringsstoffer, mennesker har brug for
  • Den er beskyttende overfor økosystemer
  • Den er tilgængelig til en overkommelig pris
  • Den er samtidig kulturelt acceptabel

I EAT-Lancet rapporten er der alene fokus på to af de fire elementer, som FAO mener, indgår i definitionen af en bæredygtig kost. De elementer, EAT-Lancet ser på, er sundhed og klima, mens økonomi og kultur er udeladt. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om anbefalingerne er realistiske at implementere i alle verdensdele.

På sundhedsområdet mener forskerne bag rapporten at have dokumentation for at kunne redde omkring 10 mio. for tidlige dødsfald, hvis kosten omlægges som anbefalet. Og det er dødsfald, der er relateret til fejlernæring i bred forstand; altså både for lidt og for meget mad.

Også den seneste rapport fra World Wildlife Foundation (WWF), ’Eating for 2 degrees’, har kigget på fremtidens bæredygtige kost. Her er der dog både taget højde for klima, ernæring, økonomi og kulturelle aspekter, og deres oplæg er ikke lavet til nødvendigvis at skulle kunne dække hele verden. Oplægget peger i samme retning som EAT-Lancet kommissions, men går ikke ned i så detaljerede kostsammensætninger. Læs mere her. 

Der er flere undersøgelser på vej om bæredygtige kostmodeller. Blandt andet arbejder man på EU-niveau i projektet SUSFANS netop med at udvikle anbefalinger for fødevaresystemer, der fremmer sundhed og bæredygtighed. Læs mere her.

Kommissionens anbefaling for en bæredygtig kost
Den kostsammensætning, som EAT-Lancet kommissionen anbefaler, er en mere plantebaseret kost, hvor både grøntsager, bælgfrugter og nødder får en væsentlig større plads. De animalske fødevarer skal fortsat være en del af menuen, men begrænses i forhold til verdensbefolkningens nuværende gennemsnitlige indtag. De mener, at hvis animalske produkter overhovedet skal indgå i verdensbefolkningens kostplaner, så skal indtaget af kød nedbringes 50% og indtaget af æg, mælk og mejeriprodukter reduceres.

Figuren viser den fordeling af fødevarer, som er EAT Lancet Kommissionens bud på en kost, der fremmer sundhed og er bæredygtig. (Illustration: Videnskab.dk)

Dækker kommissionens kostanbefalinger næringsstofbehov?
Uden animalske fødevarer kommer kosten let til at mangle vigtige næringsstoffer som bl.a. B12-vitamin, jern og calcium. Det viser EAT-Lancet rapporten også. De meget små mængder af kød i den anbefalede kost betyder dog, at risikoen for især jernmangel er udtalt. Den problematik foreslås løst via kosttilskud. Dette er dog ikke en optimal løsning, især ikke blandt ressourcesvage befolkningsgrupper. Også beregningerne i forhold til forsyningen af calcium er kritisabel, primært fordi de regner ud fra et dagligt behov på kun 500 mg, hvor anbefalingen i de fleste vestlige lande ligger mellem 700 og 1200 mg dagligt (til voksne).

Derudover er der særligt sårbare grupper som småbørn, unge i vækst, gravide/ammende og kvinder i den fertile alder og ældre, som har andre og øgede behov for næringsstoffer end majoriteten af verdensbefolkningen.

I EAT-Lancet rapporten berøres småbørn, unge, gravide og ammende. Her anbefales at amme i mindst to år, hvilket kræver, at moren er i stand til det, og at hendes ernæringsstatus er i orden. I rapporten står der, at unge i vækst og fertile kvinder har mere gavn af at spise kosttilskud end at spise kød.

Ifølge den samlede videnskab, som kostrådene i de nordiske lande bygger på, bidrager kød (ligesom mejeriprodukter, æg og fjerkræ) med vigtige næringsstoffer i en balanceret kost. Hvor et ugentligt indtag på max 500 g tilberedt rødt kød indgår i en sund og balanceret kost – sammen med bl.a. grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter og fisk.

Integreret dagsorden ml. sund kost og klimamæssig bæredygtighed
Der er også nogle beregningsmæssige forbehold, der bør tages, når man forholder sig til bæredygtig kost. EAT-Lancet rapporten konkluderer, med henvisning til tidligere studier, at plantebaserede fødevarer har færre miljøskadelige effekter pr. enhedsvægt, pr. servering, pr. energienhed og pr. proteinvægt ift. animalske fødevarekilder på tværs af forskellige miljømæssige indikatorer.

I rapportens egen opgørelse tages der dog kun bestik af klimamæssig påvirkning pr. servering, hvilket er kritisabelt, da fødevaregrupper herved sammenlignes en-til-en uden hensyntagen til deres næringsmæssige indhold.

EAT-Lancet kommissionen konkluderer hårdt, at plantebaseret kost er mindre miljø- og klimabelastende. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de kigger globalt på klimabelastningen, og dermed ikke tager højde for den relativt højere klimaeffektivitet, der kendetegner produktionspraksis i dansk landbrug. Derudover tager rapporten ikke bestik af den teknologiske udvikling, der frem mod 2050 vil føre til yderligere klimaeffektivisering i fødevareproduktionen.

EAT-Lancet kommissionens rapport er et interessant indspil i en yderst vigtig debat. Men der er en række kritikpunkter i beregningerne af både næringsstoffer og klimabelastning, som bør tages med i diskussionen om, hvad der definerer en bæredygtig kost.

Relevante links:

De officielle kostråd

Rapporten  

SUSFANS  


Seneste nyt