Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hvorfor er der konfliktende resultater i studier om mælk?

Sammenhængen mellem indtagelsen af mælk og mælkeprodukter og forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, cancer og dødelighed er blevet undersøgt i mange studier, men disse studier har haft konfliktende resultater. Et nyt studie har derfor undersøgt de årsagsmæssige sammenhænge og taget højde for andre livsstilsfaktorer.

Husker du det svenske studie fra 2014?
I 2014 publicerede Michëlsson et al. resultaterne af en stor svensk kohorteundersøgelse, som viste en sammenhæng mellem et stort indtag af mælk og for tidlig død. Studiet vakte voldsom opsigt og trak mange overskrifter verden over. Alle tidligere og tilsvarende studier havde vist en neutral eller gunstig effekt af mælkeindtag på dødelighed, og de nye resultater blev gransket af både mejeriindustrien og mange forskere.

Den efterfølgende videnskabelige diskussion af de opsigtsvækkende resultater fra Michëlsson et al. var især centreret omkring mulige confounders – altså om der var andre livsstilsfaktorer, der karakteriserede de personer i undersøgelsen med et stort mælkeindtag, og som kunne pege på en forklaring for den øgede dødelighed.

En metaanalyse fra 2015, hvor studiet af Michëlsson et al. Indgik. Forfatterne kunne dog ikke komme frem til en konklusion, fordi data-sættet blev for inhomogent.

En ny stor undersøgelse tager højde for livsstilsfaktorer
Mælkeindtaget i Sverige er blandt de højeste i verden, så det var centralt at kigge nærmere på de opnåede resultater. Det gør en ny undersøgelse publiceret i slutningen af 2018. Dette studie har til formål at undersøge sammenhænge mellem indtagelsen af forskellige typer mælkeprodukter og metaboliske risikomarkører, mens der tages hensyn til andre livsstilsfaktorer.

Studiet inkluderede 90.934 personer fra Västerbotten i Nordsverige. Alle deltagere gennemførte det anerkendte Food Frequence Questionnaire, som havde til formål at indhente data om deres indtag af mælk og mejeriprodukter. Metaboliske risikomarkører såsom BMI, blodtryk, kolesterol, triglycerider, og blodsukker blev målt. Deltagerne blev kategoriseret i grupper ud fra indtagelsen af mælkeprodukter, og risikomarkørerne BMI, kolesterol og triglycerider blev opgjort.

Konklusionen fra dette nye studie er, at det er en række andre livsstilsfaktorer end mælkeindtaget, der er årsagen til den øgede dødelighed. Nemlig en præference for fødevarer med et højt sukkerindhold, et højt fedtindhold og tobaksforbrug. Undersøgelsen finder ingen tydelig eller direkte sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og dødelighed. Forfatterne påpeger dog, at der er stor forskel på de enkelte mælkeprodukter (mælk, fermenterede produkter, ost, smør), og at denne forskel skal indtænkes i fremtidige studier af dette emne.

En helt ny dansk undersøgelse fra Bergholdt et al., fandt heller ingen sammenhæng mellem mælkeindtag og dødelighed.

Seneste nyt