Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Simon Caspersen

Sunde og usunde kostmønstre med kød

I videnskabelige kredse er der fortsat en polariseret diskussion om, hvilke konsekvenser det har for menneskers sundhed at spise mere eller mindre kød. Resultaterne af en ny undersøgelse blev præsenteret på Ernæringsfokuskonferencen ”Fødevarematricer - når fødevarer er mere end næringsstoffer”.

Da det er den samlede kost, der påvirker vores ”system” har DTU Fødevareinstituttet og Statens Institut for Folkesundhed i 2019 undersøgt betydningen af højt kødindtag for udvikling af kendte sygdomme som hjertekarsygdomme og kolo-rektal-kræft i en hhv. sund og usund kost samt i en sund kost med et mindre kødindtag.

Kød i kosten

Forbrugere vælger animalske produkter til eller fra blandt andet på grund af bekymringer om sundhed. Det viser undersøgelser Landbrug & Fødevarer har lavet1. Den diskussion er polariseret, idet videnskabelige grupper konkluderer både for og imod, hvilket ikke er anderledes end for så mange andre videnskabelige problemstillinger.

Ofte er en usund kost kendetegnet ved et højt indhold af kød, hvorimod kosttyper med lavt kødindhold normalt anses som sunde. Men det udestående spørgsmål har været om man kan spise en sund kost med et kødindtag på mere end 500 gram tilberedt rødt kød om ugen, og om det har indflydelse på sygdomsrisiko? Det har forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Institut for Folkesundhed ved SDU har i en undersøgelse set på sammenhænge mellem kostkvalitet, kødindtag og sygdomsrisiko finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Undersøgelsen bygger på kostdata blandt de 10.000 danskere i alderen 15-75 år, der har deltaget i de tre nationale kostundersøgelser, som er gennemført i perioden 2000-2013. Data er brugt til at undersøge, hvad der kendetegner kostmønstrene hos danskere med et højt indtag af rødt og forarbejdet kød – både hos dem med en sund og en usund kost men også hos dem der spiser lidt kød i en sund kost.

Meget kød kan være sundt nok

Det er altså muligt at spise en sund kost, selv om den indeholder mere end 500 gram rødt kød om ugen som officielt anbefalet og uden signifikant øget sygdomsrisiko, konkluderes det i rapporten og i de indlæg, som Heddie Mejborn fra DTU Fødevareinstituttet og Sanne Pagh Møller fra Statens Institut for Folkesundhed fremlagde ved Ernæringsfokuskonferencen 2019 ”Fødevarematricer - når fødevarer er mere end næringsstoffer”. Deres præsentationer finder du her til højre på siden.

Selvom kosten hos alle disse personer indeholder mere kød end anbefalet, er kostens samlede mængde kød 14-16% mindre, end det er tilfældet for personer med en usund kost med et højt kødindhold. Desuden spiser personer med en usund kost med et højt kødindhold faktisk 20% flere kalorier på en dag end personer, der spiser meget kød i en sund kost. Når vi ved at den gruppe, der spiser meget kød også er mindre fysisk aktive er der derfor en god forklaring på, hvorfor denne gruppe også er karakteriseret ved at have større livvidde og højere BMI.

Undersøgelsen viser altså en tendens til, at en generel usund kost – uanset hvor meget kød den indeholder – øger risikoen for en for tidlig død. Selv om resultaterne ikke er statistisk signifikante, peger de dog alle i samme retning, nemlig at risikoen er lavere, når man spiser sundt. Også denne undersøgelse understreger, at en sund kost er varieret, indeholdende fødevarer fra alle fødevaregrupper.

Du finder Heddie Majborns præsentation fra dagen her

Du finder Sanne Pagh Møllers præsentation fra dagen her


1https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/sundhed


Seneste nyt