Calciumtilskud i for høje doser er måske skidt?

To nye videnskabelige artikler (et systematisk review og meta-analyse samt et narrativt review) og en editorial i JACN, sætter nyt fokus på om calciumtilskud overhovedet kan bruges som alternativ til det calcium der naturligt findes i vores fødevarer. De nye undersøgelser peger på at kosttilskud med calcium i bedste fald er virkningsløs og i værste fald har negative konsekvenser for forekomsten af hjerte-kar-sygdom.

Undersøgelsen af Yang et al., er et systematisk review og en meta-analyse, og inkluderer 26 kohorte-studier og 15 randomiserede undersøgelser. Yang et al., konkluderede at calcium som indtages via almindelige fødevarer (200 -1500 mg/dag) ikke har nogen negativ effekt på forekomsten af hjerte-kar-sygdom, mens calciumtilskud i for høje doser (1000-1400 mg/dag) ser ud til at øge risikoen for hjerte-kar-problemer, især myokardieinfarkt (blodprop i hjertet). Forskere er i tvivl om hvad denne forskel skyldes, men peger på to mulige forklaringer: For det første den form calcium findes på, i de fødevarer mineralet naturligt findes, sammenlignet med den form calcium ofte findes på i tilskud. For det andet peger de på effekten af fødevarematricen, altså det samspil der findes mellem calcium og andre komponenter i de fødevarer, hvor mineralet naturligt er til stede. Der er især fokus på de resultater der er set i mejeriprodukter, som er hovedkilden til calcium i kosten i både Europa og USA, hvor hovedparten af de indgående studier er udført. Disse resultater peger på en gunstig effekt af matricen i både ost og yoghurt, på en række af de parametre som har betydning for udvikling af hjertesygdom (f.eks. lipid profil, blodtryk, insulin følsomhed).

Artiklen af Reid og Bolland, er et narrativt review, der alene omhandler calciumtilskud – enten alene i eller i kombination med D-vitamin. Forskerne konkluderer her, at calciumtilskud ikke ser ud til at have nogen signifikant effekt i forhold til knoglesundhed, hverken alene eller i kombination med D-vitamin. Kun hos mennesker med lav D-vitamin status, giver det mening med tilskud af D-vitamin.

Astrup & Aruoma følger i deres editorial op på diskussionen om calciumtilskud, og går dybere ind i mulige forklaringer på de forskelle der ses mellem naturligt forekommende calcium i fødevarer og calciumtilskud. Først diskuterer de dog den stigende forekomst af knogleskørhed på verdensplan, nævner de negative følger et hoftebrud ofte har for ældre mennesker, og peger derved på at fokus på sunde knogler ikke må negligeres. Men også at andre faktorer udover calcium og D-vitamin har betydning, f.eks. tobak, fysisk aktivitet og proteinindtag. De peger på at calcium i den form det findes i mejeriprodukter, nemlig som calcium-hydroxyl-apatit, højst sandsynligt optages lettere i vores knogler, og derfor ikke påvirker plasma-niveauer og hormon regulering i lige så høj grad som calcium fra tilskud.

Overordnet set kan det konkluderes, at næringsstoffer bedst indtages via de fødevarer de naturligt findes i, og at kosttilskud kun i få tilfælde viser sig at være en brugbar løsning.

Referencer:

Yang et al. 2019. The evidence and controversy between dietary calcium intake and calcium supplementation and the risk of cardiovascular diseases: A systematic review and meta-analysis of cohort studies and randomized controlled trials. Journal of the American College of Nutrition.

Reid & Bolland, 2019. Controversies in medicine: the role of calcium and vitamin D supplements in adults. Medical Journal of Australia.

Astrup & Aruoma, 2019. Calcium supplementation and coronary artery disease: Time to act? Editorial in Journal of the American College of Nutrition.