Frygt ej. De hårde tider varer ikke ved. Det gør hårdføre mennesker

Pandemien har store konsekvenser – også for fødevareindustrien. Men skal vi videre med en følelse af frygt, eller skal vi komme ud af krisen med et transformeret og bedre fødevaresystem, nu hvor vi har muligheden for at kaste en masse bolde i luften og lande dem på en mere bæredygtig måde?

I en verden med meget forskellige synspunkter er det, helt i kernen af den aktuelle krise, vores frygt der forener os.

På kort tid er vores liv blevet kastet ud i et stormvejr. Nogle oplever stormvejret værre end andre. Det er ubehageligt at vide, at der vil være flere mennesker end nogensinde, der har brug for mere støtte, end det måske er muligt at opfylde på trods af, at mange er og har været så villige til at hjælpe.

Mad i en krisetid

Et af vores grundlæggende behov er mad. Mad kan betragtes som en gave, der nærer os, der bringer mennesker sammen, der kan bringe det bedste frem i folk, men også det værste fx i tider med krig, hungersnød og pandemier - når vores overlevelse er truet.

Vores globale fødevaresystem har været under et enormt pres for at opretholde fødevareproduktion og distribution med de udfordringer, som COVID-19 har medført. Hot spots i forsyningskæden er presset, arbejdstagernes sikkerhed er i fare. Der har været mangel på primære produkter samtidig med, at det kan være svært at acceptere, at der er blevet produceret mad, som ikke er nået ud til forbrugerne, og dermed er gået til spilde.

Den globale fødevareindustri har været udsat for et utal af udfordringer. Ikke mindst i bestræbelserne på at sikre arbejdstagernes sikkerhed i forbindelse med den fortsatte produktion af fødevarer. Der har også været udfordringer med at opretholde den høje dyrevelfærd, da gårde har været nødt til at holde på dyrene længere, hvilket har belastet bl.a. foder-allokering. Sammen med ugunstige vejrforhold verden over som tørke og oversvømmelse vil udfaldet af COVID-19-stormen kræve fleksibilitet i arbejdskraften for at komme på fode igen.

Mad til alle

De modige beslutninger, der træffes i dag for at overvinde de hindringer og den frygt, vi står overfor i vores globale, nationale og lokale fødevaresystemer, har potentiale til at gå over i historien. Længe før pandemien ramte, arbejdede vi på at udvikle et helhedsorienteret fødevaresystem, der adresserede en fælles, global udfordring: Nok god mad til alle. Dette handler om mere end at fylde maven med kalorier. Det handler om at producere den mest nærende mad, der kan styrke os igennem, men også efter denne storm.

Den globale animalske produktion leverer mere end kvalitetsprotein igennem hele vores liv, fra sunde børn til støtte til positiv aldring. Et måltid med kød, mejeri, æg og fisk giver os de meget essentielle næringsstoffer, der spiller en rolle i forhold til at udvikle og opretholde stærke immunsystemer - naturlige kilder til jern, zink og vitaminer B12, B6 og B2 fra sikre fødevarer, der er produceret af vores landmænd.

Fremtidigt samarbejde

Hvordan kan vi arbejde sammen for at sikre lige adgang til en række nærende fødevarer til alle og især til dem, der har mest brug for det? Specielt på et tidspunkt hvor mange har brug for ekstra næringsstoffer til at underbygge immunforsvaret. Og hvordan kan vi give dem, der er så privilegerede at have rig adgang til fødevarer en forståelse for, at vi bør hjælpe dem, der ikke har de samme muligheder?

Den frygt, vi måske føler lige nu, kan være en motivationsfaktor i en tid, hvor der via pandemien er opstået muligheder for at arbejde på at forbedre autentiske, bæredygtige og holdbare løsninger i vores fødevaresystem.

Dette kræver meget af de folk, der er i frontlinjen – fra vores madhelte fra græsrødderne til hver eneste person, der spiller en rolle i at få mad på vores tallerkener, uanset hvor vi er i verden. De gør meget og bliver nogle gange taget for givet. Det har været positivt at se generøsiteten under COVID-19 fra forskellige aktører i fødevaresektoren og fra mennesker imellem generelt. Men det slutter ikke her, det vil fortsætte efter virusset er væk.

Med dette i tankerne er der så måder at arbejde bedre sammen på længere sigt for at nå et fælles mål om at bespise verden på en god og bæredygtig måde?

Dette år 2020 bliver historisk. Vil vi huske det for det år, vi mest frygtede for vores liv og levebrød, eller vil vi se tilbage og sige, at det var året, vi tog fremsynede og modige valg i vores fødevaresystem, og verden ændrede sig til det bedre?