Lille forskel med stor effekt på vægten

Downsizing er et godt tiltag for både folkesundheden og klimaet. Danskerne kan nemlig sjældent se forskel, når en portion gøres 10 pct. mindre. Det viser bl.a. en spørgeskema-undersøgelse, som forebyggelsesindsatsen Ja tak, lidt mindre og Coop Analyse har lavet.

Downsizing af fødevarer, dvs. at gøre pakke- og portionsstørrelser lidt mindre, er et fornuftigt og nødvendigt tiltag for at forbedre danskernes sundhed og trivsel. Portionsstørrelser er steget de seneste årtier, og der er solid dokumentation for, at store portioner får os til ubevidst at spise og drikke mere uden at føle os mere mætte. Det øger risikoen for overvægt og en lang række sygdomme. En undersøgelse lavet af Ja tak, lidt mindre og Coop Analyse viser, at danskerne kun sjældent kan spotte, at mængden skrumper med 10 pct. Klik her for at se analysen. 

Man føler sig ikke mere mæt af en større portion. Det viser forskningen. Når man heller ikke rigtigt kan se 10 pct. forskel i mængden af en given madvare, er der et stort potentiale i, at fødevareproducenter, detailhandlen, caféer og kantiner gør pakker og portioner lidt mindre for at forebygge uønsket vægtstigning hos danskerne, siger Susanne Tøttenborg, projektleder i Ja tak, lidt mindre og seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.

En ikke-mærkbar reduktion på 10 pct. vil gøre en forskel på vægten på længere sigt. Hvis man én gang om ugen spiser en tebirkes eller lignende på 105 gram, vil man spare op til 300 g på vægten i løbet af et år, hvis den blev downsizet til 95 gram. Det lyder måske ikke af meget, men hvis det også gøres med andre fødevarer, vil man blive sparet for mange kalorier – og de kilo, som for mange kommer snigende med årene.

Få rammer rigtigt
I undersøgelsen blev 1.015 repræsentativt udvalgte danskere præsenteret for to forskellige fødevarer: Fire portioner pasta med kødsovs og fire skåle bland selv-slik, hvor to af dem vejede 10 pct. mindre end de to andre. Deltagerne skulle udpege de største, hvilket var svært for dem. For pastaretten kunne 36 pct. udpege den ene af de to store portioner, mens kun 15 pct. kunne udpege den anden. Resten kunne ikke se forskel eller troede, at de mindre portioner var størst. Det var samme mønster for slikket, hvor kun hhv. 20 pct. og 10 pct. pegede på de to store portioner.

Når vi præsenterer forbrugere for to forskellige portionsstørrelser, kan de fleste ikke udpege de portioner, der er 10 pct. større. Når flertallet alligevel ikke kan se eller mærke forskel på en lidt mindre portion, er det bare om at komme i gang med at downsize, for det vil være et væsentligt bidrag til at knække overvægtskurven, siger Susanne Tøttenborg.

Kræftens Bekæmpelse har tidligere lavet to forsøg, som var en fysisk præsentation af madvarerne. De peger i samme retning.

I den ene blev 193 deltagere præsenteret for to størrelser af ni forskellige fødevarer: Bolle med ost, croissant, kyllingebryst, måltidssalat, pizza slice, pommes frites, wienerpølse, en skive pålæg og en portion pasta med kødsovs og salat. Den ene var 10 pct. mindre end den anden. Forsøget viste, at langt de fleste deltagere ikke registrerede den 10 pct. forskel, selvom maden lå på samme tallerken.

Et mindre forsøg med 24 deltagere, som skulle udpege den største af to eksemplarer af syv forskellige fødevarer, viste nogenlunde samme resultat.

Kan du se forskel?

Her har du mulighed for at teste dig selv og finde ud af, om du selv kan se forskel på portionsstørrelserne.