Mand, moderat aktivitetsniveau

Arket er henvendt til mænd med et moderat fysisk aktivitetsniveau (PAL 1,6). PAL 1,6 svarer til en typisk livsstil med stillesiddende arbejde og en noget øget fysisk aktivitet i fritiden. Arket kan bruges som et udgangspunkt for en snak om moderat fysisk træning og passende portionsstørrelser samt en fornuftig sammensætning af måltider i den forbindelse. Arket kan også bruges som udgangspunkt for en snak om proteinbehov i forbindelse med moderat fysisk træning. De afbildede proteinprodukter er sat overfor et ”on the go” mellemmåltid med et tilsvarende proteinindhold. Det kan give et overblik over den mængde mad og proteinprodukt, der er passende i et mellemmåltid til målgruppen.   

Her på siden kan du hente baggrundsark med vores beregninger på næringsstofindholdet i retterne. Det giver dig mulighed for at bruge informationerne om næringsstoffer i hver ret efter behov i forskellige sammenhænge. Du kan også hente vidensgrundlaget for beregninger af energiindtag og energiforbrug. Arket kan bestilles i trykt version eller hentes her.

 

Sådan er Vidste du at… Fitness opbygget

Det er tanken, at man skal åbne arket og se på for- og bagside eller hele opslaget. Således ”læser” man bagsiden først.

Bagsiden – Dagskostforslag

Dagskostforslaget på bagsiden af arket består af 5 måltider. De 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) er sammensat, så de lever op til anbefalingerne for protein-energiprocent i hhv. morgenmad 20-25 %, frokost 20-30 % og aftensmad 25-30 %1+2. Mellemmåltiderne bidrager med 5-10 protein-energiprocent.

Måltiderne er sammensat så de repræsenterer mange forskellige råvarer, der kan indgå i en varieret kost og inkluderer kylling, æg, mejeriprodukter, okse-, grisekød, fisk, fuldkornsprodukter, frugt og grønt. Der er minimum 600 g frugt og grønt i dagskostforslaget og makronæringsstofsammensætningen matcher anbefalingerne i Nordiske Næringsstofanbefalinger 2012.

 

Forsiden – Mellemmåltider

Mellemmåltiderne bidrager hver med 5-10 % af det samlede energibehov, hvorfor der er plads til 2 daglige mellemmåltider i kalorieregnskabet. Her har finder du 5 forskellige forslag.

Variation i energiindhold muliggør tilpasning af mellemmåltiderne til hver klients hele dagskost.

Mellemmåltiderne præsenterer nemme ”on the go” løsninger. De er forholdsvis sammenlignelige med de valgte proteinprodukter. Hertil gælder at:

      • Æggeproteinpulver sammenlignes med et mellemmåltid med æg
      • Proteinbar sammenlignes med et sødere mellemmåltid
      • Okseproteinpulver sammenlignes med et mellemmåltid med oksekød
      • Drikkeklar shake med valleprotein sammenlignes med et mellemmåltid med et (semi)flydende mejeriprodukt   
      • Vegansk proteinpulver sammenlignes med et plantebaseret mellemmåltid

Mængden af proteinpulver (tre af de inkluderede proteinprodukter) er bestemt ud fra anvisningen af det specifikke produkt.

Proteinprodukterne er fremvist i den mængde, som bidrager med samme mængde protein som i mellemmåltidet. Det er altså den mængde den givne referenceperson kan ’nøjes’ med at spise for at få nok protein. 

 

Opslaget - Opskrifter

I opslaget finder du en præcis angivelse af de ingredienser, der er i retterne på for- og bagsiden samt henvisning til opskrifter på udvalgte retter.

  

Hent vidensgrundlag for beregninger af energiindtag og energiforbrug

Hent baggrundsark med næringsstofberegninger

Bestil arket Vidste du at… Fitness, mand, moderat aktivitetsniveau her

Hent arket Vidste du at… Fitness, mand, moderat aktivitetsniveau her

 

 

1) Fagbogen Sportsernæring, Suhr & Larsen 2015

2) Kost & Ernæringsforbundets anbefalinger?