Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

6-9 årige børn

Her får du et eksempel på, hvordan energiindholdet i de forskellige retter, der indgår i det afbildede sunde dagskostforslag, kan stilles overfor eksempler på energiindholdet i fødevarer med ´tomme kalorier’ fx kiks og lakridser. Et redskab der kan bruges som udgangspunkt for en snak om, hvor meget energi der er i det forskellige vi spiser, sunde måltider og tomme kaloriers betydning for et eventuelt øget energiindtag.

Arket viser også hvor mange minutter man skal udføre forskellige former for fysisk aktivitet for, at forbrænde den mængde energi der er i de forskellige portioner af ´tomme kalorier´ som fx kiks og lakridser.

På bagsiden finder du en præcis angivelse af de ingredienser, der er i retterne i det afbildede dagskostforslag, og som møder De officielle anbefalinger, relevante links til opskrifter på voresmad.dk samt tips og informationer om sund livsstil.

Her på siden kan du hente baggrundsark med vores beregninger på energiindhold i retterne. Det giver dig mulighed for at bruge informationerne om næringsstoffer i hver ret efter behov i forskellige sammenhænge. Du kan også hente vidensgrundlaget for beregninger af energiindtag og energiforbrug. Arket kan bestilles i trykt version eller downloades til print.

Sådan er Vidste du at... Tomme kalorier opbygget

Kolonne 1 – Dagskostforslag

Dagskostforslaget på forsiden af arket består af 6 måltider fordelt på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. De 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) er sammensat, så de lever op til anbefalingerne for energifordeling mellem måltider i forhold til målgruppen.

Måltiderne er sammensat så de repræsenterer en varieret kost og inkluderer kylling, æg, mejeriprodukter, okse-, grisekød, fisk, fuldkornsprodukter, frugt og grønt. Der er minimum 400 g frugt og grønt i eksemplet på en sund dagskost og sammensætningen af makronæringsstoffer lægger sig op af De officielle kostråd.

Kolonne 2, 3 og 4 – ’Tomme kalorier’

I kolonne 2 finder du eksempler på måltider som typisk spises i stedet for eller ud over det tilsvarende måltid i dagskosten. Kolonne 3 beskriver sammenhængen mellem energiindtag og energiforbrug vist i kolonne 4. Kolonne 4 viser, altså hvor lang tid en gennemsnitsperson fra målgruppen skal bruge på at forbrænde den energi, der er spist i måltidet under ’Tomme kalorier’.

Til beregning af energiforbrug ved forskellige former for fysisk aktivitet for børn har vi anvendt Butte, et al. A Youth Compendium of Physical Activities: Activity Codes and Metabolic Intensities, Epidemiology, August 2017.

Bagsiden

På bagsiden finder du en præcis angivelse af de ingredienser, der er i retterne i det afbildede dagskostforslag, og som møder De officielle anbefalinger, relevante links til opskrifter på voresmad.dk samt tips og informationer om sund livsstil.
 

Hent vidensgrundlag for beregninger af energiindtag og energiforbrug

Hent baggrundsark med næringsstofberegninger

Bestil arket Vidste du at… Et dagkostforslag til 6-9 årige børn

Hent arket Vidste du at… Et dagkostforslag til 6-9 årige børn