Madfestival i København: 'Spis med i vores køkkener 2024'

19. marts 2024

Hvis man er nysgerrig på, hvordan maden i Københavns Kommune smager, så har man nu chancen. I anledning af madfestivalen 'Spis med i vores køkkener' inviterer otte institutioner til en sjov og anderledes madoplevelse. Disse er:

•    Eat Skolemad på Oehlenschlægersgades Skole
•    Kompasset, et aktivitet- og samværstilbud på Amager
•    Klubben Thomas P. Hejle, et fritidscenter i København K
•    Fountain House, et aktivitet- og samværstilbud på Østerbro
•    Hørgården, et plejecenter på Amager
•    Den Grønne Kastanje, en daginstitution i København K
•    Neurorehabilitering – Kbh, et rehabiliteringscenter på Ydre Østerbro
•    Ellebjerg Skole, en nystartet madskole i Sydhavn

Læs mere og Se programmet her


Billetsalg

En billet koster 60 kr. pr. person.

Køb billetten her: www.madbillet.dk/show/festival/spis-med-i-vores-koekkener

Fakta

  • Spis med i vores køkkener er en madfestival for det offentlige måltid i Københavns Kommune. I 2024 afholdes festivalen for tredje gang.
  • Festivalen foregår 9.-26. april 2024 samt under Copenhagen Cooking i august, hvor otte offentlige køkkener inviterer på middag.
  • I de sidste 20 år har Københavns Kommune prioriteret mad og måltider højt. Der er gennemført en ambitiøs omlægning, og målet er, at 90 % af maden i de kommunale måltider skal være økologisk.
  • I 2019 vedtog Københavns Kommune en mad-og måltidsstrategi. Strategien udfoldes under fem temaer, der skal sikre, at arbejdet med mad og måltider er helhedsorienteret:
    • Maden skal give den rette ernæring og styrke sundheden.
    • Velsmag, kvalitet og madglæde skal være i højsædet.
    • Måltiderne skal være bæredygtige og klimaansvarlige.
    • Vi skal styrke sociale fællesskaber, madkultur og maddannelse.
    • København skal være en sund, grøn og vital madby.
  • Ambitionen er, at kommunens mere end 1000 køkkener har reduceret klimaaftrykket med 25 % fra 2018 og frem mod 2025.

Foto øverst: Sophie Due / Food Organisation of Denmark

Måske du også er interesseret i...