Analyse af kødets rolle i danskernes mad

Kødforbrug er et meget omdiskuteret emne og samtidig meget svært at måle i mængder. Denne analyse tager en status på, hvad vi ved om kødets rolle i danskernes mad, baseret på nationalt repræsentative befolkningsundersøgelser om måltidsvaner gennemført i 2022, 2023 og 2024. 

De vigtigste indsigter er:

• Skal danskerne selv vurdere, hvor mange dage om ugen, der indgår kød eller fisk i deres aftensmad, er det omkring hver tredje, der spiser en form for kød eller fisk til aftensmad alle ugens syv dage. Dette har ligget stabilt de seneste to år. Det er samtidig flere end halvdelen, der vurderer, at de har én til flere dage om ugen, hvor der ikke indgår kød i deres aftensmad. Kigger vi nærmere efter, ser vi, at især kvinder har en dag, hvor de ikke spiser kød til nogen måltider, ligeledes er det oftere yngre danskere.
• Spørger vi nærmere ind til, hvad man fik at spise til aftensmad dagen før, var der kød eller fisk med på tallerkenen i knap otte ud af ti måltider. Vi kan dog ikke se, hvor stor mængde, der indgik i måltidet, og hvorvidt denne mængde er steget eller faldet de seneste år.
• Når der spises kød til aftensmad, er det oftest oksekød, grisekød eller kylling, der ligger på tallerkenen. Dette ligger stabilt over flere år. Det er oftere yngre danskere, der vælger oksekød eller kylling, mens det oftere er danskere over 50 år, der vælger grisekød og fisk.
• Sammenlignet med gennemsnittet for alle aftensmåltider i 2024, er der oftere kød eller fisk med i måltidet, hvis man har spist ude på restaurant eller café dagen før. Især fik man oftere oksekød, kylling, kalvekød, fisk eller skaldyr. Omvendt svarer man i markant mindre grad, at der ikke indgik hverken kød eller fisk i måltidet. Vi ser lignende tendens, når vi kigger på takeaway-måltider. I forhold til gennemsnittet for alle aftensmåltider indeholder takeaway oftere oksekød eller kylling.
• Hver tredje dansker mener selv, at de har skåret ned på deres indtag af kød inden for de seneste to år. Denne andel ligger stabilt i hver måling de seneste tre år.
• Andelen, der ser sig selv som hhv. vegetar (ca. 2-3 pct.) eller veganer (ca. 1 pct.) har ligeledes ligget stabilt i Landbrug & Fødevarers målinger de seneste tre år. Andelen af danskere, der ser sig selv som flexitar, ligger ligeledes forholdsvist stabilt med 10-12 pct. af den danske befolkning. Noget tyder derfor på en fleksibel tilgang til at skære ned på mængden af kød, der spises og skrue op for grøntsager, er mest populær hos danskerne, snarere end en udelukkelse af kød fra kosten, som hvis man lever vegetarisk eller vegansk.
• Ser vi på udviklingen i detail, er salget af grisekød steget i værdi med 3 pct. fra 2023 til 2024, mens oksekød er steget med 1 pct. Fjerkræ ligger stabilt det seneste år, men har i tidligere år oplevet markant stigning i værdi. Færdigretter både med og uden kød er steget i værdi med 9 pct. fra 2023 til 2024. Noget af denne stigning skyldes formentlig inflationen.
• Der er ingen præcise tal på, hvor stor mængde kød danskerne spiser. Det bedste bud er DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse, hvor deltagerne hen over en uge elektronisk registrerer, hvor meget de spiser hver dag, målt i mængde og vægt. En ny rapport ventes klar i løbet af 2025.