Fisk og bæredygtighed

20. marts 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Bæredygtigt fiskeri handler om at udnytte havets ressourcer på en måde, der både beskytter økosystemerne og sikrer fiskebestandene for fremtiden. Det indebærer, at der ikke fanges flere fisk, end bestandene kan bære, og at fangstmetoderne tager hensyn til både havbund, dyreliv og klima.

Bæredygtig fangst

En bæredygtig fangst er defineret ud fra, at der ikke bliver fanget flere fisk, end bestandene kan holde til, og at fiskeren benytter sig af nogle metoder, der tager hensyn til miljøet. Et fiskeredskab kan påvirke det økosystem, det anvendes i, i større eller mindre grad, og det kan være mere eller mindre selektivt, dvs. bedre eller dårligere til at frasortere de arter eller størrelser, som ønskes fanget.

I dansk fiskeri dominerer redskabet bundtrawl – primært fordi det er effektivt og kan anvendes både nat og dag, hvilket ikke er muligt for f.eks. snurrevod, der kun kan bruges om dagen. Bundtrawl er et redskab, der trækkes rundt i vandet for at fange fisk. Bundtrawl påvirker bunden fysisk samt faunaen og floraen på bunden. Det er en effektiv fangstmetode, men den er ikke særlig selektiv, da den også indfanger arter, som ikke er ønsket. Derudover kan der være en større mængde uønskede bifangster af både fisk og skaldyr.¹

Andre redskaber, såsom garn, har også miljøpåvirkninger. Garn kan fange marine pattedyr og fugle som bifangst. Der er derfor fordele og ulemper ved alle typer af redskaber.

MSC og NaturSkånsom

I Danmark findes der to mærker, som forbrugeren bør kigge efter, hvis man gerne vil spise fisk, der er fisket efter bæredygtige standarder: MSC og NaturSkånsom.²

MSC (Marine Stewardship Council) er en international mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. Vilde fisk kan MSC-certificeres og derved mærkes med det blå/hvide MSC-mærke, hvilket indikerer og garanterer, at de er fanget ved bæredygtigt fiskeri med respekt for havets miljø.³

Et fiskeri bliver MSC-mærket, hvis det lever op til tre krav:

Fiskeriet skal være på et niveau, så der er nok fisk tilbage i havet
Fiskeriet skal forvaltes med forsigtighed, så andre arter og levesteder i økosystemet vedligeholdes
Fiskeriet skal overholde gældende love og være i stand til at tilpasse sig ændrede miljøforhold

NaturSkånsom er Danmarks statskontrollerede mærke, som garanterer, at den vildtfangede fisk er fanget med respekt for naturen. Mærkningsordningen har fokus på bundpåvirkning, redskaber og kystnært fiskeri.⁴

Mærket fokuserer på skånsomme redskaber, hvilket betyder redskaber, der minimerer fysisk skade på havbunden og reducerer bifangst af uønskede arter. Dette adskiller NaturSkånsom fra MSC, hvor der med NaturSkånsom foretages en mere omfattende evaluering af fiskeriets samlede miljøpåvirkning, inkl. bifangster.

Fisk mærket med NaturSkånsom lever op til fem krav, der sikrer, at fisken kommer fra et kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri:

Skånsomme fangstmetoder - sikrer at fisken er fanget med skånsomme redskaber
Sunde bestande - sikrer at ingen fiskearter i ordningen er truet, og at alle fisk i ordningen er fanget fra sunde bestande
Mindre fartøjer - sikrer at fisken fanges fra et fartøj, der ikke er længere end 17 meter
Kystnært - sikrer at 80% af fartøjets fangstrejser i et kalenderår ikke er længere end 48 timer
Kvalitet - sikrer at fiskerne har gennemført et kvalitetskursus omkring håndtering, hygiejne og kvalitetssikring af fangsterne

Fisk fra opdræt og klimaaftryk

Fisk kan indgå i kosten med forskellige produktionsformer og miljømæssige aftryk. Nedenfor gives et overblik over fisk fra opdræt, herunder bæredygtighed og certificering, samt hvordan forskellige fiskearter og fangstmetoder påvirker klimaet.

I over 100 år har opdræt af bl.a. fisk og skaldyr, såkaldt akvakultur, fundet sted i Danmark, og i dag kommer 10 % af de danske konsumfisk fra akvakultur, der bl.a. dækker over dam- og havbrug. Fisk fra opdræt er beslægtet med landbrugsproduktion, og i sådanne fiskeopdræt bruges der energi og foder til at opdrætte fiskene, men miljøpåvirkningen af disse er dog meget lav i Danmark.⁵

Hvis man, som forbruger, vil sikre sig bæredygtige fisk fra opdræt, kan man gå efter fisk med ASC-mærket (Aquaculture Stewardship Council). ASC-mærket er nemlig, ligesom MSC, en certificeringsstandard, der sikrer et ansvarligt, miljømæssigt og socialt ansvarligt fiskeopdræt.

Derudover kan fisk fra opdræt økologimærkes, hvis de opdrættes efter fastsatte krav af EU, og myndighederne skal kontrollere, hvad fiskene har spist. Iblandt de fremsatte krav er der fokus på fiskenes velfærd, så det sikres, at fisk i økologisk fiskeopdræt har mere plads til at svømme rundt sammenlignet med fisk i konventionelt fiskeopdræt. Derudover stilles der også krav til fiskenes foder og brug af medicin. Læs mere om økologisk fiskeopdræt her.

Som forbruger er det muligt at vælge fisketyper, der belaster klimaet mindre end andre. Muslinger og sild har et relativt lavt klimaaftryk – faktisk er fersk sild en af de fisk, der har det lavest CO2-aftryk pr. kg (1 kg CO2 pr. kg fersk sild og 2,6 kg CO2 pr. kg marineret sild).⁶ Derimod belaster rejer og fladfisk klimaet i højere grad, mens torsk og laks har et klimaaftryk derimellem.

Dog varierer CO2-forbruget pr. kilo fangst meget afhængigt af fiskeritype, metode og fangstområde. Derfor er variationen i CO2-ækvivalenterne på den enkelte fisketype stor, hvilket gør det svært at sige noget overordnet om CO2-udledningen fra fiskeriet.

Dieselforbruget for de fartøjer, der bruges under fangsten, estimeres og sættes i relation til mængden af fangede fisk, når CO2-udledninger for en fiskefangst skal opgøres. Forbruget af diesel afhænger af det redskab, der fiskes med. Bundtrawl udleder fx en større mængde CO2 end andre redskaber såsom garn og pelagisk trawl, da det kræver mere brændstof at trække det tunge trawl hen over havbunden. Derfor ses et højere forbrug af diesel pr. fanget fisk for denne fangstmetode sammenlignet med fx garn og pelagiske redskaber.¹

I de senere år har der været øget fokus på forskellen mellem fangstmetoder. Særligt pelagiske redskaber, der ikke rører havbunden, har vist et markant lavere dieselforbrug pr. fanget kilo fisk end bundtrawl. Det ændrer dog ikke ved, at variationen i CO₂-aftryk stadig er stor mellem fiskearter og fangstområder, og at bæredygtighed altid bør vurderes i kontekst.

Vil du værne om det danske miljø, klima og din sundhed, kan du købe og spise lokalt produceret fisk, der er i sæson. Se skemaet over sæsonens mest almindelige fisk måned for måned her.