Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet

Efter mere end ti år siden sidste publikation giver Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2021-2024 (DANSDA) fra DTU Fødevareinstituttet et nyt og detaljeret billede af, hvordan børn og voksne i Danmark spiser. Undersøgelsen opdaterer vores viden om kostvaner, næringsstofindtag og fysisk aktivitet og danner grundlag for fremtidens kostråd og sundhedsindsatser.

Indhold

National kostundersøgelse giver et opdateret indblik i, hvad danskerne spiser

Hovedpointer om fødevaregrupperne

Efterlevelse af kostråd

Hvorfor er undersøgelsen vigtig?

Hvad er DANSDA?

Hvad kan DANSDA bruges til?

Sådan er data indsamlet

Hvordan tolker vi tallene? Median vs. gennemsnit

Hvad gør vi i den næste tid?

FAQ

National kostundersøgelse giver et opdateret indblik i, hvad danskerne spiser

Den nationale kostundersøgelse (DANSDA) blev offentliggjort den 24. februar 2026, og resultaterne giver for første gang siden 2011-2013 et samlet indblik i danskernes aktuelle madvaner. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen.

DANSDA gennemføres af DTU Fødevareinstituttet på opdrag af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I den seneste undersøgelse har ca. 3.800 danskere i alderen 4–80 år deltaget i perioden fra september 2021 til medio 2024.

Hovedpointer om fødevaregrupperne

De nyeste tal fra Danskernes kostvaner 2021–2024 tegner et tydeligt billede af, hvordan vores madvaner har udviklet sig de seneste år. Resultaterne viser store ændringer i forbruget på tværs af centrale fødevaregrupper – der er dels fald i de råvarer, vi anbefales at spise mere af, og en stigning i flere af de produkter, vi bør begrænse. Nedenfor følger de vigtigste hovedpointer med fokus på udviklingen i de enkelte fødevaregrupper.

Frugt og grøntsager

• Frugtindtaget er i dag omkring halveret sammenlignet med 2011–2013 på tværs af både voksne, unge og børn.
• Grøntsagsindtaget falder ligeledes, og danskerne lever i stigende grad ikke op til kostrådene om at spise mere grønt.
• Kun 7,3 % af befolkningen når den samlede anbefaling for frugt og grønt.
• Indtaget ligger væsentligt under anbefalingerne i alle aldersgrupper, med særligt lave niveauer blandt de 11–17 årige:
  • Frugt: 50 g/10 MJ (anbefaling 300 g/ dag)
  • Grøntsager: 127 g/10 MJ (anbefaling 300 g/ dag)
• Blandt de 11–17 årige har drenge markant lavere indtag end piger – og de spiser mindre frugt end nogen anden gruppe.

Bælgfrugter

• Indtaget af bælgfrugter er steget de senere år, især blandt voksne, men niveauet er fortsat meget lavt. Den gennemsnitlige stigning er konkret fra 2 til 8 gram om dagen (anbefaling 100 g/ dag).
• Over halvdelen af deltagerne spiste slet ingen bælgfrugter i den uge, de registrerede deres kost.
• Børn har lavere indtag af bælgfrugter end voksne, hvilket fastholder et gennemgående lavt niveau på tværs af aldersgrupper.
• Efterlevelsen af kostrådet om at spise flere bælgfrugter er således meget lavt, og kun en lille del af befolkningen når den anbefalede mængde.
• Medianindtaget er så lavt, at bælgfrugter ikke bidrager væsentligt til næringsstofindtaget i den gennemsnitlige kost, selv om de har et betydeligt ernæringsmæssigt potentiale.

Her kan du læse mere om danskernes indtag af bælgfrugter

Kartofler

• Danskernes indtag af kartofler er faldet markant.
• Børn, unge og voksne spiser mindre end anbefalet (100 gram / dag).
• Langt de fleste spiser, med indtag mellem 32 og 54 g /10 MJ, mindre end 1 middelstor kartoffel (ca. 75 g) dagligt.
• Kartofler er fedtfattige og samtidig en god kilde til mange mikronæringsstoffer, særligt vitamin C og kalium, samt kostfiber og stivelse.
  

Her kan du læse mere om danskernes indtag af kartofler

Kornprodukter og fuldkorn

• Fuldkornsindtaget er steget blandt voksne (især mænd), men ikke blandt børn og unge – der ses et fald blandt unge.
• Særligt de 11–17 årige har et meget lavt indtag af fuldkorn, med medianniveauer omkring 44 g/10 MJ.
• Indtaget af fuldkorn er generelt lavere end anbefalingerne på tværs af aldersgrupper, og omkring en fjerdedel af befolkningen opfylder anbefalingen.
• Kornprodukter og brød udgør en væsentlig del af kostens samlede energi- og næringsstoftilførsel og bidrager blandt andet betydeligt med protein, fibre og flere mikronæringsstoffer.
• Kornprodukter og brød bidrager væsentligt til kostfibrene i kosten, men det samlede kostfiberindtag er alligevel utilstrækkeligt for størstedelen af unge og voksne.

Fisk

• Der ses ingen signifikante forskelle i udviklingen af indtag af fisk.
• Indtaget af fisk ligger generelt væsentligt under anbefalingerne i alle aldersgrupper.
• Blandt voksne svarer fisk i kosten (ca. 26 g/10 MJ daglig) til omkring halvdelen af det anbefalede niveau (350 g /ugen ~ 50 g /dag).
• Børn og unge spiser endnu mindre fisk, med indtag på 11 g/10 MJ hos 4–10 årige og 7 g/10 MJ hos 11–17 årige.
• Næsten en fjerdedel af befolkningen spiser slet ikke fisk i løbet af registreringsperioden.
• Da fisk bidrager med vigtige næringsstoffer som selen, betyder det lave indtag, at fisk kun spiller en begrænset ernæringsmæssig rolle i den gennemsnitlige kost.

Her kan du læse mere om danskernes indtag af fisk

Kød 

• Indholdet af kød i kosten er steget siden den tidligere undersøgelse, primært på grund af et højere indtag af fjerkræ, mens der ses et lille fald i ”rødt kød”.
• Indtaget af både rødt kød og fjerkræ overstiger anbefalingerne i alle aldersgrupper (anbefaling 350 tilberedt kød om ugen).
• 7,5% af danskerne efterlever anbefalingerne i relation til kød.
• Blandt voksne oplyser 71%, at de ofte spiser kød. Omkring en femtedel betegner sig som fleksitarer. Kun få angiver, at de følger vegetariske eller veganske kostmønstre, som primært ses blandt yngre aldersgrupper.
• Personer, der angiver at spise mindre rødt kød, har lavere, men fortsat relativt højt indtag af rødt kød. Kvinder angiver oftere end mænd, at de har kødreducerende vaner.
• Kød bidrager væsentligt til energi, protein og flere mikronæringsstoffer (fx vitamin A, vitamin B6, B12 samt jern, zink og selen).
• Kød er samtidig kilde til mættede fedtsyrer (anbefalingen er <10 E%) og salt (5 g/dag), som ligger over anbefalingerne.

Her kan du læse mere om danskernes indtag af kød

Mejeriprodukter og ost

• Indtaget af mælk er faldet markant over tid, men ost er blandt de fødevaregrupper, hvor indtaget er steget siden tidligere kostundersøgelser.
• Børn har generelt et højere indtag af mælk og mejeriprodukter end voksne. Mælkeindtaget er dog faldet.
• Efterlevelsen af kostrådet for mejeriprodukter er højere end for de fleste andre kostråd (60%). Særligt kritisk ser det dog ud for de unge piger (11-17 årige), som ikke lever op til kostrådet. 
• Mejeriprodukter udgør en væsentlig kilde til energi, protein og flere mikronæringsstoffer, herunder calcium og B12.
• Mejeriprodukter og ost bidrager også til et højt indtag af mættede fedtsyrer, som i forvejen ligger over anbefalingerne for store dele af befolkningen (anbefalingen er <10 E%).

Her kan du læse mere om danskernes indtag af mejeriprodukter og ost

Æg

• Indtaget af æg er steget siden den tidligere kostundersøgelse og er dermed blandt de fødevaregrupper, der viser en opadgående tendens.
• Børn 4–10 år har det laveste indtag, mens både unge og voksne har et højere og mere stabilt niveau.
• Medianindtaget er 21 g/10 MJ for 4-10-årige, 23 g/10 MJ for 11-17-årige og 29 g/10 MJ for 18-80-årige. Dette svarer til omtrent et halvt æg om dagen for voksne.
• Drenge 11–17 år har et lidt lavere medianindtag end jævnaldrende piger, men generelt er kønsforskellene små.
• Æg bidrager væsentligt til flere næringsstoffer, især vitamin D, vitamin E samt selen.
• Der findes ikke et specifikt anbefalet indtag af æg, men 3 æg om ugen anses som passende i en varieret og planterig kost. De aktuelle indtagsniveauer ligger generelt inden for denne ramme.

Her kan du læse mere om danskernes indtag af æg

Sukker, slik og søde sager

• Der ses en stigning i indtag i alle aldersgrupper.
• Forbruget er særligt højt blandt de 11–17 årige, hvor en betydelig andel har et dagligt indtag, der overstiger 10 energiprocent (anbefalingen er 5 E%).
• Sukkervarer (og søde drikke) udgør en markant større del af energiindtaget blandt børn og unge end blandt voksne.
• 3% af danskerne efterlever kostanbefalingerne i relation til søde sager og snacks.
• En stor del af befolkningen overskrider anbefalingerne for, hvor meget sødt kosten bør indeholde, og meget få lever op til rådet om at begrænse indtaget af søde sager og snacks.
• Søde sager fortrænger ofte mere næringstætte fødevarer i kosten og bidrager dermed til et lavere indtag af flere vigtige næringsstoffer.

Nødder

• Der ses et fald hos børn og en stigning hos voksne.
• Indtaget af nødder er generelt lavt på tværs af befolkningen.
• Næsten en fjerdedel af deltagerne spiser slet ingen nødder i løbet af registreringsperioden.
• Efterlevelsen af kostrådet om at spise flere nødder er meget lav, og kun en lille del af befolkningen når den anbefalede mængde. Nødder er en vigtig kilde til blandt andet vitamin E, men dette afspejles kun i ringe grad i den gennemsnitlige kost på grund af de lave mængder.
• Nødder har et højt ernæringsmæssigt potentiale, men det lave forbrug betyder, at de bidrager meget begrænset til den samlede kost.

Søde drikke

• Der ses et fald i indtag på tværs af aldersgrupper (fra 6-23%).
• Indtaget af søde drikke er fortsat højt i en betydelig del af befolkningen, særligt blandt børn og unge.
• De 11–17 årige skiller sig ud med et markant højere forbrug, hvor søde drikke bidrager væsentligt til det samlede energiindtag.
• En stor andel har et indtag af frie sukkerarter (herunder sukker fra søde drikke), der når eller overstiger 10 energiprocent (anbefalingen er 5 E%).
• 39% af danskerne efterlever anbefalingerne for søde drikke.
• Søde drikke fortrænger ofte mere næringstætte fødevarer i kosten og bidrager dermed til et lavere indtag af flere vigtige næringsstoffer.

Efterlevelse af kostråd

Efterlevelsen af De officielle Kostråd er generelt lav. Samlet set viser undersøgelsen, at danskernes kost kun i begrænset omfang lever op til kostrådene, og at størstedelen af befolkningen ikke efterlever flere kostråd samtidigt. Især anbefalingerne om at spise flere bælgfrugter og nødder efterleves af meget få, og kun en meget lille andel lever op til anbefalingen om, at søde sager og snacks kun bør udgøre en begrænset del af energiindtaget. Omkring en fjerdedel opfylder anbefalingerne for fuldkorn og fisk, mens kostrådet for mejeriprodukter (mælk og ost) er det, der har den højeste efterlevelse.

Hvorfor er undersøgelsen vigtig?

DANSDA er den mest omfattende kostundersøgelse, vi har i Danmark. Den giver svar på centrale spørgsmål som:

• Følger danskerne De officielle Kostråd?
• Har vi ændret spisevaner?
• Hvor ligger de største sundhedsudfordringer – og muligheder?

I en tid med stigende fokus på sundhed, klima og sociale forskelle i madvaner giver undersøgelsen et opdateret og nuanceret billede af hverdagskosten i Danmark.

Hvad er DANSDA?

DANSDA – Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet – afdækker:

• Hvilke fødevarer børn og voksne spiser
• Hvor meget grønt, fuldkorn, fisk, kød, mejeriprodukter og søde sager vi vælger
• Om vi får de vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer, vi har brug for
• Hvordan spisevaner hænger sammen med fysisk aktivitet

Undersøgelsen bruges af myndigheder, forskere og fagfolk som et solidt vidensgrundlag for folkesundhedsarbejdet.

Sådan er data indsamlet

De 3.824 deltagere har indberettet data i perioden fra september 2021-medio 2024 via:

• 7-dages kostdagbøger (selvrapporteret og primær datakilde)
• interviews om måltider, kosttilskud og livsstil
• objektive målinger af højde, vægt, taljeomkreds og blodtryk
• skridttællere til registrering af fysisk aktivitet

Kombinationen af subjektive og objektive data giver et både dybt og bredt indblik i danskernes sundhedsadfærd.

Er undersøgelsen repræsentativ? Ja – med statistisk vægtning

Svarprocenten i DANSDA er 26,3 %, hvilket er væsentligt lavere end tidligere undersøgelser, hvor svarprocenten har ligget omkring 50. For at sikre, at resultaterne alligevel afspejler den danske befolkning, har DTU Fødevareinstituttet anvendt populationsvægte udviklet af Danmarks Statistik. Vægtene korrigerer for skævheder i:

• alder
• køn
• uddannelsesniveau
• region
• familietype

Det betyder, at data – i statistisk forstand – er repræsentative for den danske befolkning.

Kostdata er selvrapporterede, og DTU har derfor også foretaget justeringer for under- og overrapportering, som er almindeligt i kostundersøgelser. Det styrker datakvaliteten og giver et mere retvisende billede af det faktiske indtag.

Der vil altid være grupper, der er sværere at rekruttere til kostundersøgelser – særligt personer med lavere socioøkonomiske ressourcer. Vægtningen kan ikke kompensere for alle typer af skævheder, men den reducerer de mest betydende forskelle og giver et robust og brugbart billede af danskernes kostvaner.

Hvordan tolker vi tallene? Median vs. gennemsnit

I DANSDA-undersøgelsen anvendes medianværdier til at beskrive danskernes indtag. Medianen angiver den midterste værdi i en datarække, så halvdelen af deltagerne ligger over, og halvdelen ligger under. Gennemsnittet kan derimod påvirkes af enkelte personer med meget høje eller meget lave indtag. Medianen giver derfor et mere robust og retvisende billede af det typiske indtag i befolkningen, når vi arbejder med store, varierede kostdata.

Et konkret eksempel fra DANSDA – frugt

I DANSDA ligger frugtindtaget blandt unge 11–17-årige på 50 g/10 MJ (median). Det betyder, at halvdelen af de unge har et frugtindtag på 50 g eller derunder pr. 10 MJ.

Den lave median afspejler, at en stor del af de unge – især drenge – næsten ikke spiser frugt. Samtidig findes der en mindre gruppe, som spiser væsentligt mere. Hvis man brugte gennemsnittet, ville disse få høje indtag trække tallet op, så det ville fremstå som om unge samlet set spiser mere frugt, end de faktisk gør.

Medianen giver derfor et mere præcist billede af det typiske indtag blandt unge, mens gennemsnittet ville kunne skjule, hvor lavt frugtindtaget reelt er for en stor del af gruppen.

Hvad kan DANSDA bruges til?

DANSDA giver et nødvendigt og opdateret indblik i, hvordan vi som befolkning spiser, og hvordan kost og fysisk aktivitet udvikler sig over tid. Undersøgelsen fungerer som et centralt fundament for fremtidens sundhedsarbejde, fordi den både identificerer, hvor vi bevæger os i den rigtige retning, og hvor der fortsat er brug for en indsats. De nye data gør myndigheder bedre i stand til at opdatere De officielle Kostråd og udvikle målrettede forebyggende indsatser, samtidig med at forskere og fagprofessionelle får et solidt grundlag for analyser af kostmønstre, sociale forskelle og sundhedsudfordringer. For borgere og samfund giver undersøgelsen et faktabaseret billede af vores madvaner, som kan kvalificere debatten om sundhed, madkultur og hverdagens valg – og pege på, hvor der er potentiale for forbedringer.

Hvad gør vi i den næste tid?

Her på Ernæringsfokus vil vi implementere kostvaneundersøgelsens resultater og omsætte dem i relation til vores indtag af fødevaregrupper, hvorfra næringsstoffer og energi kommer mv. Lige nu er det resultaterne fra 2011-13, der præger billedet, men vi lægger os i selen for at erstatte dem med de nye data.

Vi har desuden modtaget resultater fra 2 mere dybdegående undersøgelser af danskernes indtag af kød samt mælke- og mejeriprodukter. Derfor vil vi have endnu flere data at arbejde med under disse 2 fødevaregrupper.