Måltidskasser er et hverdags ’treat’ - Giver inspiration og gør det nemmere at spise sundt og varieret
16. november 2023
Landbrug & Fødevarer sætter i denne analyse fokus på danskernes forbrug af måltidskasser. Convenience-løsninger er vækstet de seneste år, og måltidskasser er ingen undtagelse. Det er dog fortsat en relativ lille og ukendt kategori. I denne analyse kigger vi derfor nærmere på, hvad denne type måltidsløsning kan, og hvordan konceptet bringer værdi for forbrugerne. Vi undersøger hvilke barrierer frafaldne brugere oplever, og hvilke potentielle muligheder der er i måltidskasser for fødevarevirksomheder.
De vigtigste indsigter er:
- Forbrugere af måltidskasser er typisk yngre danskere bosat i de større byer, med høj indkomst og børn i husstanden. Mange vil gerne spise sundere og mere grønt, men de er typisk ikke vegetarer. Mens de har (eller havde) måltidskasse-abonnement, bliver kasser typisk leveret ti at dække 3-4 måltider om ugen.
- Måltidskasser er en nem og afstressende måde at få spændende, varierede retter ind i hverdagen. Forbrugerne sparer tid og energi på indkøb og planlægning af aftensmaden og kan i stedet fokusere på tilberedningen af måltidet. Måltidskassen opleves som et hverdags-’treat’, der appellerer til samvær og samtidig hjælper forbrugerne med levere sundere og spise mere varieret. Tilfredsheden med måltidskasser skyldes især oplevelsen af nye madoplevelser, spændende mad, friskhed, kvalitet og følelsen af, at man får noget specielt foræret. Brugere ønsker velsmagende, sund, grøn og spændende mad fra mange forskellige verdenshjørner i kasserne, og retterne skal gerne være hurtige og nemme at tilberede. Convenience-produkter som fx færdiglavet sovs eller pizzadej kan fint indgå i kasserne, hvis det ikke er den primære del af retten. Det er dog vigtigt at holde fokus på friskhed og høj kvalitet i disse produkter, da de ellers kompromitterer den samlede oplevelse af måltidskassen som et hverdags-’treat’.
- Frafald skyldes hovedsageligt pris og en oplevelse af manglende værdi for pengene. Efter 5-6 måneder har flere en oplevelse af, at måltidskasserne begynder at blive lidt ensformige. Her kan man med fordel sætte fokus på fornyelse med anderledes ingredienser og opskrifter, så man hele tiden fastholder interessen hos målgruppen. Vi ser et potentiale i, at måltidskasser som kanal kan introducere nye, anderledes råvarer, nye proteinkilder som fx forholdsvis ukendte bælgfrugter eller anderledes kødtyper eller -udskæringer for forbrugerne. I og med at brugerne gennem måltidskasse-konceptet får råvarerne direkte ind i køkkenet, og bliver vejledt i, hvordan disse nye, anderledes – eller glemte – råvarer skal tilberedes til velsmagende retter, kan barrierer om manglende kendskab og tvivl om smag og anvendelsesmuligheder overkommes.