Snacks og mellemmåltider er en etableret del af madkulturen

Hovedmåltiderne morgenmad, frokost og aftensmad dominerer danskernes madkultur, men for mange danskere suppleres disse måltider med mellemmåltider og snacks. I denne undersøgelse sætter Landbrug & Fødevarer derfor fokus på danskernes brug af mellemmåltider og snacks, typiske situationer for ’snacking’ samt hvilke kriterier, man vælger snacks ud fra.

Hovedpunkter fra analysen:

De vigtigste indsigter i undersøgelsen er:

• Selvom hovedmåltiderne dominerer den danske madkultur, så er snacks og mellemmåltider en integreret del af dagligdagen for en del forbrugere. Formiddagssnacken spises oftere på en hverdag, mens det især er i weekenden, at danskerne spiser en aftensnack.
• Mellemmåltider/snacks spises ofte derhjemme, hvor mange godt kan lide at have et lager af forskellige mellemmåltider eller snacks parat, hvis sulten eller lysten opstår spontant. "Når jeg slapper af" er den oftest nævnte anledning til at spise en snack.
• Størstedelen af snacks/mellemmåltider bliver købt i supermarkedet, formentligt i forbindelse med de daglige indkøbt af fødevarer. De vigtigste kriterier for at vælge en snack er, at det smager godt og lækkert. Derudover skal den gerne være nemt og hurtigt at tilberede eller tage med, og stille lækkersulten. 38 pct. begrunder deres valg af en bestemt snack eller mellemmåltid som, at den er mættende.
• Kigger vi på hvad danskerne spiser som mellemmåltid eller en snack, så er det både sunde og mindre sunde snacks/mellemmåltider i Top-5. Favoritten hos danskerne er frisk frugt og bær, men den resterende del af Top-5 af de mest spiste kategorier består af mindre sunde snacks/mellemmåltider som chokolade og slik, chips og salte nødder, kager og is. Dette illustrerer, at snacks/mellemmåltider kan være både til den sunde og til den mere usunde side og tilfredsstille både en lille sult eller en lækkersult. For nogle forbrugere kan mellemmåltider/snacks også være drikke. 33 pct. har drukket en fyldig drik (fx smoothie eller cafe latte) inden for de seneste 3 måneder.
• Knap hver tredje mener, at snacks ofte er usunde, og 17 pct. får ofte dårlig samvittighed, når de spiser mellemmåltider/snacks.
• Det er tilsyneladende især kvinder og yngre danskere, der har en løsere måltidsstruktur uden faste, vaneprægede måltider, og denne gruppe er i højere grad styret af, hvornår man er sulten og hvad dagen ellers bringer. Kvinder og yngre danskere spiser oftere mellemmåltider og snacks og har et bredere repertoire. Knap hver fjerde dansker mellem 18-25 år mener endda, at de spiser flere snacks nu end for et år siden.
• Droppes ét eller flere hovedmåltider er der behov for snacks eller mellemmåltider, der er velsmagende, men også sunde og mættende. Kvinder kan oftere end mænd godt lide at have forskellige snacks på lager - og de får også oftere dårlig samvittighed, når de spiser snacks eller mellemmåltider.