Energibehov
07. oktober 2024
Det daglige behov for energi er individuelt og afhænger af:
Alder
Små børn har det største energibehov pr. kg legemsvægt, men alt i alt stiger energibehovet indtil 18-årsalderen for både piger og drenge. Senere daler det igen – især hvis muskelmassen bliver mindre.
Køn
Mænd har større energibehov end kvinder på grund af større muskelmasse.
Fysisk aktivitet
Arbejde og motion kræver energi. Hvis man rører sig meget, vil man have et større energibehov, og skal spise mere mad.
Derudover er der selvfølgelig individuelle forskelle. Energibehovet er ikke så stort som tidligere, da flere danskere har fået stillesiddende eller mindre fysisk krævende arbejde og ikke altid får dyrket motion i fritiden.
Referenceværdier for energiindtag gældende for grupper af børn:
|
Alder |
Gennemsnitsvægta |
Estimeret energibehovb MJ/dag |
|
1-3 år 4-6 år 7-10 år |
13,6 20,7 30,8 |
4,6 6,3 7,8 |
|
Drenge 15-17 år |
57,8 |
10,1 |
|
Piger 15-17 år |
65,6 |
12,7 |
a Gennemsnitsvægt er beregnet ud fra data for offentliggjorte vækstkurver fra Danmark (2014), Estland (2013), Finland (2011), Norge (2013) og Sverige (2002).
b PAL (gennemsnit) for aldersgrupperne: 1-3 år = 1,4; 4-10 år = 1,6; 11-17 år = 1,7.
Referenceværdier for energiindtag gældende for grupper af voksne med stillesiddende og aktiv livsstil:
|
Køn og alder |
Kropsvægt |
REEa |
Stillesiddende Stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden (PALb = 1,6) |
Aktiv Stillesiddende arbejde og regelmæssig fysisk aktivitet i fritidenc (PALd = 1,8) |
|
kg |
MJ/dag |
MJ/dag |
MJ/dag |
|
|
Kvinder 18-24 år 25-50 år 51-70 år > 70 år |
64,2 64,1 62,5 60,6 |
5,9 5,7 5,2 5,1 |
9,4 9,0 8,3 8,2 |
10,6 10,2 9,3 9,2 |
|
Mænd 18-24 år 35-50 år 51-70 år > 70 år |
75,2 74,8 73,0 70,6 |
7,4 7,1 6,4 6,3 |
11,8 11,3 10,3 10,1 |
13,2 12,7 11,6 11,3 |
a REE = resting energy expenditure = hvilestofskifte.
b PAL = physical activity level = fysisk aktivitetsniveau = det totale energiforbrug divideret med basalstofskiftet.
c Energiforbrug svarende til 60 minutters rask gang dagligt.
d Under graviditet stiger energibehovet, primært i andet og tredje trimester. Et forøget energiindtag på ca. 1,5 MJ/dag i andet og 2 MJ/dag i tredje trimester er passende for begge aktivitetsniveauer forudsat at niveauet (PAL 1,6 eller 1,8) er uændret. Under amning vokser energibehovet med ca. 2 MJ/dag for referencekvinden forudsat uændret fysisk aktivitet. Mange gravide og ammende kvinder kompenserer for det øgede energibehov ved at nedsætte graden af fysisk aktivitet.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2023
De anbefalede energimængder er vejledende. Der kan være store variationer i behovet afhængig af bl.a. hvor meget man bevæger sig.
Læs mere om energi her...
Energibalance
Læs hvad det vil sige at være i energibalance, og hvorfor det er vigtigt.
Energifordeling
Læs her om den anbefalede energifordeling af protein, fedt og kulhydrat.
Hvor meget energi får vi?
Her kan du se danskernes gennemsnitlige indtag af energi.
Energiindhold i forskellige fødevarer
Se eksempler på energiindhold i forskellige fødevarer her.
Måske du også er interesseret i...
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Mikronæringsstoffer
Her kan du læse om de mange vitaminer og mineraler, vi får gennem kosten. Hvilken funktion har de, og hvad er det anbefalede daglige indtag?
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.