Kolesterol

Kolesterol i maden - diskussionen, der stilnede af

Mange mennesker blev i 1970'erne og 1980'erne nervøse for at spise æg. Baggrunden var, at forskere i USA tilbage i 1960'erne fandt en sammenhæng mellem kolesterolindholdet i blodet og åreforkalkning. Det var derfor nærliggende at fokusere på kolesterolindholdet i maden og i særdeleshed på æg på grund af æggeblommens høje indhold af kolesterol. Det har i tidens løb ført til varierende anbefalinger for det daglige indtag af æg både for dem, der er raske, og for folk med forhøjet kolesteroltal.

I dag er den fremherskende mening, at kostens kolesterol har en ubetydelig indflydelse på serumkolesterol hos de allerfleste mennesker, mens det er mættede fedtsyrer, der får kolesterol i blodet til at stige. En mindre del af befolkningen har en sjælden genetisk disposition, som gør, at deres serumkolesterol er ekstremt følsomt overfor kolesterol i kosten.

Flere ekspertgrupper i USA fraråder, at man spiser mere end 300 mg kolesterol om dagen, max 200 mg, hvis man er særligt disponeret for hjertekarsygdom, fx hvis man har type 2 diabetes. Da danskernes indtag skønnes at ligge i det lag, og kostrådene anbefaler, at vi spiser mere frugt og grønt og mindre af de fedeste kød- og mejeriprodukter, har man ikke vurderet det nødvendigt at anvise en øvre grænse for kolesterol i kosten. Et generelt fravalg af kød, æg eller mælk vil sænke indholdet af kolesterol i kosten betydeligt.

Behov, anbefaling - og danskernes faktiske indtag af kolesterol

Mennesket danner selv kolesterol i kroppen, ca. 1 g om dagen. Det er 3-4 gange så meget, som voksne optager fra den gennemsnitlige kost i Norden. Kolesterol indgår i cellemembraner og er udgangspunkt for syntese af galdesyrer og steroidhormoner. Jo mere kroppen optager, desto mindre kolesterol danner den selv.

Kostundersøgelserne indeholder ingen oplysninger om danskernes indtag af kolesterol, men det gennemsnitlige indtag i de nordiske lande ligger på 250-350 mg pr. dag. Følger man kostrådene om at øge indtaget af grøntsager og bælgfrugter og nedsætte indtaget af fede mejeri- og kødprodukter, vil det medføre et fald i indtaget af kolesterol. Derfor er der ikke sat nogen øvre grænse for indtagelse af kolesterol i Danmark. Kolesterolindholdet påvirkes ikke af forarbejdning og tilberedning af maden.