Laktoseintolerance

Laktose er mælkens kulhydrat. Det kaldes også mælkesukker, og alle landpattedyrs mælk indeholder laktose. Ko- og gedemælk indeholder omkring 4,5 g laktose pr. 100 ml, mens moden modermælk fra kvinden indeholder op mod dobbelt så meget - omkring 7,2 g pr. 100 ml.

Laktose er et sukkermolekyle, som er sammensat af to mindre sukkerarter glukose og galaktose. Selve laktosemolekylet kan ikke optages fra tarmen, før det er blevet spaltet. Det sker i den første og midterste del af tyndtarmen ved hjælp af et enzym, der kaldes laktase. Glukose og galaktose optages derefter direkte og omsættes til energi i kroppen.

Ligesom pattedyrunger kan alle spædbørn fordøje laktose. Dyrene mister evnen til laktosefordøjelse omkring det tidspunkt, hvor de holder op med at die. Det samme sker hos 70 % af jordens befolkning, da dannelsen af enzymet laktase falder i løbet af livet.

Kun ganske få børn under 6 år har problemer med at fordøje laktose. Enzymniveauet falder dog og når sit laveste niveau i 10-16 års alderen. Derefter er niveauet uændret resten af livet.

Når fødevarer med laktose indtages af en person, der har et mavetarmsystem, der kun danner ganske lidt laktase, vil laktosen fortsætte ufordøjet gennem tyndtarmen til tyktarmen. Dette kaldes laktosemalabsorption. Tyktarmen er koloniseret af milliarder af bakterier, heriblandt mælkesyrebakterier, som nedbryder mange af de stoffer, som kroppens egne enzymsystemer ikke kan klare. Alle mælkesyrebakterier producerer enzymet laktase og omdanner derfor laktosen til mælkesyre, kortkædede fedtsyrer og gasarter som brint, metan og kuldioxid. Det er disse nedbrydningsprodukter, der giver symptomerne, som føles ubehagelige for vedkommende.

Symptomerne på, at laktose ikke spaltes og dermed bevæger sig ufordøjet fra tyndtarmen til tyktarmen, er mavesmerter, luft og rumlen i maven samt diarré.

Luft og rumlen skyldes de gasarter, der dannes i tyktarmen af bakterierne. Når luften forårsager, at tarmene udspiles, gør det ondt. Mælkesyredannelsen sænker pH i tyktarmen helt ned til 4. Dette virker dels irriterende på tarmvæggen, og dels virker enzymet laktase ikke optimalt ved så lavt pH, så mere af laktosen vil forblive ufordøjet. Den osmotiske aktivitet af syrer og laktose gør, at der trækkes væske ind i tarmen, så afføringen bliver tyndere. Alt i alt giver dette hurtigere tarmpassage og diarré.

Hos nogle personer kan smerterne også skyldes kronisk dysfunktion i tarmbevægelserne.

Produktionen af enzymet laktase varierer fra person til person

Det er individuelt, hvor meget laktaseproduktionen falder i løbet af barndommen. En genetisk type producerer stort set ikke laktaseenzym, mens andre varianter har forskellige enzymkoncentrationer. Kun 50% laktaseaktivitet er nødvendig for effektiv laktosespaltning uden symptomer. Jo mere enzym, man selv producerer, desto svagere symptomer får man ved at drikke mælk.

Den mængde laktose, man spiser på én gang, påvirker symptomgraden

Selv personer med lav produktion af laktaseenzym kan være fuldstændig symptomfri, hvis de kun får en mængde laktose ind, der svarer til netop deres kapacitet. 

Man kender ikke den mindste mængde laktose, der kan udløse symptomer. De allerfleste voksne med lav laktaseenzymproduktion kan tåle 7-12 g laktose på én gang, uden at få nævneværdige gener. Det svarer til 1-2 dl mælk. Det gælder dog primært, hvis laktosen bliver indtaget sammen med anden mad.

Vores spisevaner påvirker mavetømningshastigheden

Madens struktur, sammensætning og konsistens påvirker mavetømningshastigheden, mens mavetømningshastigheden påvirker symptomgraden ved laktoseintolerance. Fed eller fiberrig mad samt mad af tykkere konsistens (fx syrnede mælkeprodukter kontra drikkemælk), ligger længere i mavesækken, før den lidt efter lidt lukkes ud i tarmen. Derved kan et mavetarmsystem med lav enzymproduktion lettere følge med, når laktosen kommer via fødevarer, der forårsager længere mavetømningshastighed.

Vi har meget forskellige spise- og drikkevaner. Personer, der altid kun får små mængder mælk ad gangen, altid til et måltid, eller kun spiser ost og syrnede produkter, får måske aldrig laktosedoser, der overstiger deres personlige kapacitet.

Tarmbakteriefloraen tilpasser sig tilstedeværelsen af laktose

Man mener, at tarmfloraen kan tilpasse sig den næring, den får tilført. Kommer der meget laktose, vil de bakterier, der kan fordøje laktose, trives og øges i antal. Laktose fungerer altså som prebiotika.

Individuel følsomhed og tolerance overfor ubehag

Hvordan man oplever og opfatter de symptomer, der følger med nedsat laktosefordøjelse, er meget individuelt og underlagt en række psykologiske faktorer. Det er forskelligt, hvor meget personer generes af luft og andre nedbrydningsprodukter, der dannes, når mælkesyrebakterierne i tyktarmen omsætter laktose. Nogle mennesker, særligt dem, der har irritabel tyktarm syndrom (IBS), har en følsom tarm, der reagerer meget på symptomerne - andre er mere robuste. Vi har også forskellig smertetærskel.

Anden sygdom – fx irritabel tyktarm – kan forstærke symptomer, der ligner laktoseintolerance

Op mod 9-12% af befolkningen, især kvinder, har IBS, som kaldes irritabel tyktarm. Den irritable tyktarm reagerer let og individuelt, over for mange forskellige påvirkninger. Symptomerne er stort set de samme som ved laktosemalabsorption. Hvis man oplever, at symptomerne fortsætter, selvom man dropper mælken, er de ikke forårsaget af mælk, men måske generelt af mad. 

Irritabel tyktarm (IBS) kan ikke forårsage laktoseintolerance, men mange, der har let laktoseintolerance, bliver mere laktosefølsomme, hvis de samtidig har irritabel tyktarm.

Akut infektion

I forbindelse med akut infektion i tarmen, kan tarmslimhinden beskadiges, så enzymproduktionen midlertidigt svækkes. Laktaseproduktionen foregår i tyndtarmens slimhinder på de yderste spidser af såkaldte tarmvilli. Den del af tyndtarmen er derfor særlig udsat i forbindelse med infektioner.

Mælkeallergi

Enkelte personer er allergiske over for mælk. Mælkeallergi ses imidlertid hos under 0,5% af voksne danskere og giver ofte flere og andre symptomer end laktosemalabsorption. Ved mistanke om mælkeallergi, skal man søge læge for at få be- eller afkræftet diagnosen.

Da mælk er naturens eneste kilde til laktose, mener man, at den oprindelige fysiologiske tilstand er, at produktionen af laktase, der er det enzym, som nedbryder laktosen, forsvinder, når barnet/dyreungen ikke længere er afhængig af moderens mælk.

Men i Danmark kan størstedelen af befolkningen fordøje laktose hele livet. Danmark beskrives som det land, der har den laveste forekomst af laktoseintolerance.

De seneste års store fremskridt inden for genforskning har øget vores viden om laktoseintolerance. Man har identificeret de gener, der koder for laktaseproduktion. Ud fra en blodprøve kan man i dag med sikkerhed sige, om en person vil producere enzymet laktase hele livet eller ej.

Finske forskere mener, at for ca. 10.000 år siden skete der en gunstig mutation et sted i Skandinavien. De mennesker, der bar det ændrede gen, havde en fordel i de tidlige agrarsamfund, hvor føden var knap, og indtag af mælk kunne være den faktor, der afgjorde, om man overlevede eller ej.

Man ved ikke præcis hvor mange i en befolkning, der har bevaret laktaseproduktionen, men forekomsten af laktoseintolerance rundt omkring i verden giver et meget tydeligt billede af, hvordan mutationen har bredt sig. Jo længere man kommer væk fra Skandinavien, desto mindre del af befolkningerne producerer laktase op i voksenalderen. Men i de verdensdele, som den hvide race har koloniseret, er der igen flere, der er gode til at fordøje laktose. 

Genetiske studier, der kun havde til formål at bekræfte forekomsten af bestemte gener uden hensyn til, om der var symptomer eller ej, har vist, at kun 8% af en stikprøve på 100 danskere har de gener, der kan forårsage laktoseintolerance. Tilsvarende tal for Sverige er 10%, Finland 18% og Østrig 21%. 

Mælk og mejeriprodukter er den største kilde til calcium i den danske kost, da ca. 60% af vores calciumforsyning kommer herfra. Får man ikke calcium i kosten, kommer kroppen til at mangle det.

Men mælk er samtidig den eneste naturlige kilde til laktose.
Den reelle laktosefordøjelseskapacitet varierer fra individ til individ, og den enkeltes personlige oplevelse af de symptomer, der kan opstå, når man overskrider sin laktosetærskel, er meget individuel.

Den mest naturlige måde at sikre indtaget af væsentlige næringsstoffer, er at bibeholde så meget mælk i kosten, som man kan tåle. Ost, der er lagret mere end 8 uger, har så lavt et restindhold af laktose, at den i praksis er laktosefri. 

Ønsker man ikke at undgå produkter med laktose og samtidig indtage mælk og mejeriprodukter, kan laktosefri mælk og mejeriprodukter eller enzymkapsler eller -piller være en løsning.

Særligt sårbare grupper som børn, gamle, gravide og ammende, der helt undgår mejeriprodukter, bør søge vejledning hos en klinisk diætist med henblik på kosttilskud og komplettering af kostens indhold af calcium og andre næringsstoffer fra andre fødevarer.

Børn kan ikke dække deres calciumbehov uden mælk og mejeriprodukter i kosten.