Tilsat sukker i danskernes kost

Ved tilsat sukker menes alt sukker, som er tilsat fødevarerne industrielt eller i køkkenet og ved middagsbordet. Sukker omfatter altså det raffinerede sukker i eksempelvis slik, kager og andet bagværk, saft og sodavand, marmelade, desserter, morgenmadscerealier m.v. samt sukker i kaffe og te og på f.eks. grød og havregryn. 

Ydermere opfordrer DTU i deres rapport om evidensgrundlaget for De Officielle Kostråd i forhold til NNR 2023, at mængden af frie sukkerarter begrænses. De frie sukkerarter betegnes som de naturligt forekommende sukkerarter i fødevarer som "honning, sirup, frugtjuice og frugtjuicekoncentrater."

Optagelse

Sukker (sukrose=saccharose) spaltes til glukose og fructose i tyndtarmen og absorberes fuldstændigt. Hvor hurtigt det sker, afhænger af måltidets øvrige sammensætning. Fedt og kostfibre forsinker optagelsen.

Kilde: Kristensen & Binau Mønster, 2015, kap. 13, figur 13.2

Anbefaling fra Fødevarestyrelsen

Visuelt overblik over råderummet for snacks, søde sager og søde drikke ud fra aldersgrupper og køn i kJ. Kilde: Fødevarestyrelsen.

Hvor meget spiser danskerne?

Danskernes indtag af tilsat sukker er ifølge Kostvaneundersøgelsen 2011-13 i gennemsnit omkring 50 g/dag, svarende til omkring 9% af det samlede daglige energiindtag for voksne. En tiendedel af befolkningen har et indtag på næsten det dobbelte og omkring halvdelen af børnene indtager mere end 10 E% pr. uge, hvilket overstiger anbefalingen. Altså, er der en større andel af befolkningen, der indtager mere tilsat sukker end anbefalet i De officielle Kostråd. 
I gennemsnit kommer 3% af danskernes indtag af tilsat sukker fra mælkeprodukter som frugtyoghurt og kakaomælk. Hovedparten af resten kommer fra sodavand, saftevand, slik, chokolade og kager, tilsammen 78 %.

Kilder i den danske kost

Ifølge kostundersøgelsen får danskerne tilsat sukker fra:

*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2011-2013

Danskerne er verdensmestre i slikindkøb

En opgørelse fra DTU Fødevareinstituttet i 2021 Danskerne er verdensmestre i slikindkøb viser salgstal for søde sager for 100 lande i hele verden; inklusiv Danmark. Artiklen præsenterer, hvilke lande der køber mest slik og søde sager samlet set, udviklingen for indkøbsvanerne for søde sager hos danskerne samt indkøb af søde og kunstigt sødede drikkevarer. 

Fra 2005 til 2018 går danskerne fra at købe 38 kg søde sager om året pr. indbygger til 35 kg. Her overgås vi af 6 andre lande. Dog er vi det land i verden, der i 2018 købte mest slik. Her lød det gennemsnitlige indkøb om året pr. dansker på 6,6 kg. 
Yderligere er vi det land, der i Norden hyppigst spiser slik og chokolade. Dog tager undersøgelsen ikke højde for den mængde, der indtages. 
Danskerne er yderligere dem der, pr. indbygger, køber næstmest saftevand i verden, kun overgået af Irland. Lægges alle søde drikke sammen (saftevand, sodavand, energidrikke, iste, sportsdrikke mv.) køber danskerne 127 L pr. indbygger om året. Dette svarer til at hver dansker køber 35 cl søde drikke hver dag. Disse tal viser, at danskernes indkøb af søde drikke er højere end i de øvrige europæiske lande, dog mindre end i USA.
Sammenlignes resultaterne i DTU’s artikel fra 2021 med danskernes kostvaneundersøgelse for tilsat sukker og søde sager stemmer disse fint overens med hinanden. Omregnes mængden af søde sager og søde drikke, som danskerne i gennemsnit køber om året, vil det svare til, at hver dansker får 20% af deres daglige energibehov (E%) dækket af søde sager og søde drikke. Dog viser indkøbsvanerne ikke, hvem der indtager hvad, eller hvilke mængder der indtages. 
Indkøbsvanerne viser altså, at hver dansker gennemsnitligt får dækket 20 E% af deres daglige energibehov af tilsat sukker ud fra den mængde søde sager, der lægges i indkøbsvognen, hvorimod Danskernes Kostvaner fortæller, at det registrerede indtag er på 9 E%. 
Den store forskel på de to tal kan skyldes tidsforskellen mellem rapporternes udgivelse samt dataindsamlingsperiode. Yderligere nævner Danskernes Kostvaner en risiko for underrapportering af blandt andet tilsat sukker, som også ville kunne forklare denne forskel.

EFSA udgav i februar 2022 artiklen Tolerable upper intake level for dietary sugars, som opsummerer deres arbejde og forsøg på at finde en øvre grænse for indtag af sukker på baggrund af videnskabelige undersøgelser. I artiklen beskrives, hvilke metoder EFSA har benyttet med henblik på at finde den øvre grænse samt deres rolle og ansvar i denne sammenhæng. 
Dog lyder konklusionen fra EFSA, at resultaterne af deres undersøgelser ikke gav belæg for at kunne sætte en øvre grænse og ej heller et “safe limit of intake”. På trods af dette, lyder EFSA’s anbefalinger til nationale sundhedsinstanser, der udvikler nationale kostråd, at være opmærksomme på at indtaget af tilsat sukker og frie sukkerarter bør være så lavt som muligt. Ydermere opfordrer EFSA også til at tage hensyn til befolkningens eksisterende kostsammensætninger og spisevaner, ved udformningen af kostråd. 

Udvikling

For både børn og voksne ses en positiv udvikling for det generelle indtag af tilsat sukker. For børn mellem 4-14 år ses et gennemsnitligt indtag, der falder fra 12 E% i perioden 2003-2008 til 11 E% i 2011-2013,
Ligeledes ses et fald for de voksne i alderen 15-75 år i samme tidsperiode fra 9,4 E% til 8,8 E%. 
Det bliver spændende at se, om danskerne rykker sig i takt med de nye anbefalinger om de 5 håndfulde til råderumsfødevarer om ugen, som blev halveret fra 10 E% til 5 E%. 
Hvordan udviklingen ser ud frem til i dag, vil den kommende rapport om danskernes kostvaner skitsere, når denne udgives i 2025.