Indhold af protein i fødevarer
20. december 2023
Protein findes i mange forskellige fødevarer, men i forskellig mængde.
De nedenstående tabeller visualiserer til sammenligning, hvilke mængder der reelt skal til for at opnå samme proteinindhold fra forskellige animalske og vegetabilske fødevarer. Der er dog ikke taget højde for proteinkvalitet. Tabellerne belyser også andre problemstillinger som fx øget indtag af kJ og forlænget tilberedningstid. Bønner skal stå i blød i 10-12 timer og derefter koge i 45 minutter.
|
Protein pr. 100 g |
|
|
Ost 30+ |
28 g |
|
Ost 45+ |
24 g |
|
Kyllingebryst, rå |
22 g |
|
Schnitzel af inderlår fra gris, rå |
21 g |
|
Mørbrad fra gris, rå |
21 g |
|
Kalvetyndstegsfilet, rå |
21 g |
|
Oksemørbrad, rå |
21 g |
|
Flæskesteg, rå |
18 g |
|
Okseculotte, rå |
17 g |
|
Æggeblomme, rå |
16 g |
|
Lammebryst, rå |
15 g |
|
Hytteost, 5% |
13 g |
|
Hele æg, friland, rå |
12 g |
|
And med skind, rå |
12 g |
|
Skyr, 0,2% |
11 g |
|
Æggehvide, rå |
10 g |
|
Minimælk |
3,4 g |
|
Frugtyoghurt, 0,4% |
3,3 g |
|
|
Protein pr. 100 g |
|
Jordnød |
30 g |
|
Mandler, rå |
26 g |
|
Hasselnødder |
16 g |
|
Havregryn |
14 g |
|
Edamamebønner |
12 g |
|
Kogte kikærter, konserves |
7,2 g |
|
Kogte røde kidneybønner, konserves |
7,2 g |
|
Kogte grønne linser, konserves |
6,6 g |
|
Broccoli, rå |
3,6 g |
|
Champignon, rå |
2,3 g |
|
Grønne bønner, rå |
1,9 g |
|
Blomkål, rå |
1,7 g |
|
Gulerod, rå |
0,3 g |
Kilder:
"Typiske vægte for madvarer". Scandinavian Journal of Nutrition 1996;40(4) suppl. No. 32, S 129 - S 152.
DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata, december 2023
Læs mere om protein her...
Hvor får danskerne protein fra?
Hvor får danskerne deres protein fra i kosten? Hvilke fødevaregrupper bidrager med mest protein? Læs mere her.
Proteinbehov og anbefalinger
Protein er cellernes byggesten og proteinbehovet afhænger af kropsvægt. Derudover har forskellige grupper, bl.a. ældre og børn, et andet proteinbehov.
For lidt protein?
Proteinbehovet er forskelligt fra person til person. Kan man få for lidt protein? Og i så fald - hvad så?
For meget protein?
Flere vælger at indtage ekstra protein - både gennem kost og gennem proteintilskud. Men kan man få for meget protein? Og hvem bør undgå dette?
Proteiner og mæthed
Proteiner er et af de mest mættende makronæringsstoffer. Den proteininducerede mæthed er varierende og afhænger af flere faktorer. Læs mere her.
Aminosyrer
Aminosyrer deles op i essentielle og ikke-essentielle aminosyrer, og de er proteiners byggesten. Læs mere her.
Proteinkvalitet og -fordøjelighed
Ikke alle proteintyper er ens. Hvorvidt kroppen kan udnytte proteinet optimalt, afgøres af madens indholdet af essentielle aminosyrer og fordøjelighed.
Måling af proteinkvalitet - DIAAS og PDCAAS
Læs om den nye metode til vurdering af proteinkvalitet. DIAAS erstatter PDCAAS metoden og anbefales af en ekspertgruppe fra FAO.
Animalske eller vegetabilske proteiner - er der forskel?
Her kan du dykke ned i emnet proteinkvalitet. Er der forskel på animalske og vegetabilske proteinkilder? Læs mere her.
Proteinernes biotilgængelighed og anti-næringsstoffer
Læs om proteinernes biotilgængelighed, og hvad der er årsag til variation i biotilgængelighed.
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Mikronæringsstoffer
Her kan du læse om de mange vitaminer og mineraler, vi får gennem kosten. Hvilken funktion har de, og hvad er det anbefalede daglige indtag?
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.