Fluorid
20. januar 2025
Få fødevarer indeholder fluorid, også kaldet fluor. Enkelte undtagelse er te, fisk og skaldyr, ellers agerer vand og tandpasta de primære kilder til fluorid. Fluorid har ingen kendte funktioner i kroppen og anses derfor ikke for at være essentielt. Man ved at fluorid binder sig til calcium i skelettet og omkring tandvæv, hvilket gør tænderne mere syreresistente.
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
I tabellen ses anbefalede daglige indtag af fluorid.
|
Kvinder |
Mænd |
|
|
Provisorisk AR |
2,6 mg |
3,0 mg |
|
AI |
3,2 mg |
3,7 mg |
AR: Den forventede anbefaling for halvdelen af alle individer i en given aldersgruppe, AI: Det anbefalede indtag baseret på observerede eller eksperimentelt bestemte estimater af en befolkningsgruppe med tilstrækkeligt indtag.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Der findes ingen data på fluorid indtag i de nordiske lande. Det øvre niveau for fluorid indtag er sat til 7 mg pr. dag.
Risikogrupper
Der findes ingen kendte bivirkninger som følge af fluoridmangel, og derfor ingen definerede risikogrupper.
For meget og for lidt fluorid
Da der ikke er identificeret mangelsymptomer fra fluorid, er der ikke fastlagt et nedre niveau for fluorid indtag. De mest normale bivirkninger ved højt indtag af fluorid er flourose, altså misfarvning af tænderne. Andre symptomer på højt indtag er akut kvalme, mavesmerter og opkast. Fluorid påvirker mineraliseringen af skelettet, og et højt indtag øger risikoen for knoglebrud. Der er identificeret dødelige doser hos voksne og børn på henholdsvis 2,2 g/ kg kropsvægt og 15 mg/ kg kropsvægt.
Kilder og biotilgængelighed
Vand er den primære kilde til fluorid, da biotilgængeligheden er meget høj (>90%). I fødevarer kan den variere fra 2-79% og det menes at være afhængig af pH og mineralindhold. Specifikt ved højt indhold af calcium i kosten er biotilgængeligheden lav.
Eksempler på fluorid i forskellige fødevarer
|
Indhold af fluorid pr. 100 g |
|
|
Marinerede sild |
280 µg |
|
Røgede sild |
110 µg |
|
Rejer, konserves |
80,0 µg |
|
Laks, atlantisk, vild, saltet |
30,0 µg |
|
Indhold af fluorid pr. 100 g |
|
|
Knækbrød |
100 µg |
|
Rugbrød |
60,0 µg |
|
Broccoli, kogt |
4,00 µg |
|
Gul sennep |
1,50 µg |
Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Fødevaredatabase december 2024
Læs om andre mineraler her...
Calcium
Næsten al kroppens calcium findes i knogler og tænder, mens en lille smule findes frit i plasma. Læs mere om calcium her.
Jern
Jern indgår i de røde blodlegemer, der fører ilt rundt i kroppen, og i muskelcellernes myoglobin, der binder ilt. Læs mere om jern her.
Jod
Jod er en del af hormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), der begge har betydning for stofskiftet, vækst og reproduktion. Læs mere om jod her.
Kalium
Kalium er vigtigt for kroppen, da det b.la. er med til at regulere nerve- og muskelfunktioner samt blodtrykket. Læs mere om kalium her.
Magnesium
Magnesium indgår i mere end 300 vigtige reaktioner i kroppen, bl.a. DNA- og proteinsyntese. Her kan du læse mere om magnesium.
Selen
Selen er en vigtig antioxidant, og er bl.a. vigtig for immunsystemets reaktion på infektioner. Læs mere om selen her.
Zink
Zink indgår i en lang række enzymer, som har betydning for omsætningen af protein, fedt og kulhydrat. Læs mere om zink her.
Salt
9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 g salt om dagen, mænd 9-11 g. Anbefalingen er højst 5-6 g salt om dagen.
Cholin
Cholin er en organisk aminforbindelse der klassificeres som et vandopløseligt essentielt næringsstof. Læs mere om cholin her.
Mangan
Mangan kan spores i alt væv, og er involveret i syntese og aktivering af enzymer, samt agerer co-faktor til metalloenzymer. Læs mere om mangan her
Molybdæn
Molybdæn er en co-faktor for enzymerne xanthin oxidase, sulfit oxidase, aldehyd oxidase og mARC. Læs mere om molybdæn her
Fosfor
Fosfor spiller en rolle i mineralisering af knogler, vedligeholdelse af tænder, stofskiftet og cellemembranens funktion. Læs mere her
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.