Jod
01. december 2023
Jod er en del af hormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), der begge har betydning for stofskiftet, vækst og reproduktion. Jod optages fra blodet i skjoldbruskkirtlen, hvor disse hormoner dannes.
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det anbefalede daglige indtag af jod.
|
Kvinder |
Mænd |
|
|
Børn 1-10 år |
100 µg |
100 µg |
|
11-14 år |
120 µg |
130 µg |
|
15-17 år |
120 µg |
140 µg |
|
18- >70 år |
150 µg |
150 µg |
|
Gravide |
200 µg |
|
|
Ammende |
200 µg |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Danskerne får i gennemsnit 242 µg jod pr. dag. De danske kvinder får i gennemsnit 224 µg jod pr. dag og de danske mænd får i gennemsnit 262 µg jod pr. dag.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013
Risikogrupper
Mejeriprodukter udgør den største kilde til jod i danskernes kost. Forskellige fødevaregruppers bidrag til jod ses af nedenstående diagram. Under diverse i diagrammet udgør jodberiget salt en stor andel. Siden 2000 er almindelig bordsalt og brødsalt beriget med jod, og derfor er de fleste godt dækket ind.
Kilde: Alt om Kost
For meget og for lidt jod
½ liter mælk vil tilføre 116,5 µg jod i kosten, hvilket er 78 % af NNA for voksne. Marine fødevarer indeholder høje mængder af jod, og ville derfor kunne bidrage væsentligt til jodforsyningen, hvis vi spiste mere fisk og skaldyr. Dog skal man passe på med at spise tang hver dag. Tang har et meget højt indhold af jod.
Jodindholdet i vegetabilske produkter varierer efter jordbundens sammensætning.
På grund af den obligatoriske jodberigelse af salt vil man, hvis man spiser en dansk normalkost, have lille risiko for at få for lidt jod.
Kilder og biotilgængelighed
Ifølge 'Kostundersøgelsen - Danskernes Kostvaner 2011-2013' får danskerne jod fra:
Absorptionen af jod foregår effektivt, dvs. næsten alt, hvad der bliver indtaget, bliver absorberet.
Eksempler på jod i forskellige fødevarer
|
|
Indhold af I pr. 100 g |
|
Hummer, rå |
700 µg |
|
Torskelever, rå |
500 µg |
|
Torsk, rå |
253 µg |
|
Musling, rå |
140 µg |
|
Kryddersild |
35 µg |
|
Stenbiderrogn |
27 µg |
|
Minimælk 0,5 % |
23 µg |
|
Æg, hele, rå |
21 µg |
|
Reje, kogt |
17 µg |
|
Cocktailpølser |
14 µg |
|
Ost, fast, 30+ |
14 µg |
|
|
Indhold af I pr. 100 g |
|
Rugbrød, mørkt |
22 µg |
|
Franskbrød |
21 µg |
|
Hirseflager |
5 µg |
|
Sorte oliven, i olie |
5 µg |
|
Gulerod, rå |
3 µg |
|
Bulgur |
3 µg |
|
Daddel, tørret |
2 µg |
|
Porre |
1 µg |
Læs om andre mineraler her...
Calcium
Næsten al kroppens calcium findes i knogler og tænder, mens en lille smule findes frit i plasma. Læs mere om calcium her.
Jern
Jern indgår i de røde blodlegemer, der fører ilt rundt i kroppen, og i muskelcellernes myoglobin, der binder ilt. Læs mere om jern her.
Kalium
Kalium er vigtigt for kroppen, da det b.la. er med til at regulere nerve- og muskelfunktioner samt blodtrykket. Læs mere om kalium her.
Magnesium
Magnesium indgår i mere end 300 vigtige reaktioner i kroppen, bl.a. DNA- og proteinsyntese. Her kan du læse mere om magnesium.
Selen
Selen er en vigtig antioxidant, og er bl.a. vigtig for immunsystemets reaktion på infektioner. Læs mere om selen her.
Zink
Zink indgår i en lang række enzymer, som har betydning for omsætningen af protein, fedt og kulhydrat. Læs mere om zink her.
Salt
9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 g salt om dagen, mænd 9-11 g. Anbefalingen er højst 5-6 g salt om dagen.
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.