Zink
01. december 2023
Zink indgår i en lang række enzymer, som har betydning for omsætningen af protein, fedt og kulhydrat. Zink findes i alle vores celler og har stor betydning for bl.a. vækst, reproduktion og immunsystemets funktion.
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det daglige anbefalede indtag af zink.
Kvinder |
Mænd |
|
Børn 1-3 år |
4,5 mg |
4,5 mg |
Børn 4-6 år |
5,8 mg |
5,8 mg |
Børn 7-10 år |
7,7 mg |
7,7 mg |
11-14 år |
10,8 mg |
11,1 mg |
15-17 år |
12,2 mg |
14,0 mg |
18-50 år |
9,7 mg |
12,7 mg |
51-70 år |
9,5 mg |
12,4 mg |
> 70 år |
9,3 mg |
12,1 mg |
Gravide |
11,3 mg |
|
Ammende |
12,6 mg |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Danskerne får i gennemsnit 11,8 mg zink pr. dag. De danske kvinder får i gennemsnit 10,2 mg zink pr. dag og de danske mænd får i gennemsnit 13,4 mg zink pr. dag.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013
Risikogrupper
Risiko for zinkmangel er meget lille i Danmark, og decideret zinkmangel ude i verden ses mest ved sult og meget ensidig kost.
For meget og for lidt zink
Kød bidrager med 33 % af danskernes zinkforsyning. Mælk, mælkeprodukter og ost bidrager med 22 % og brød og kornprodukter med 22 %. Bælgfrugter bidrager også med zink i kosten.
Fjerner man mælkeprodukter og gluten fra kosten, reduceres zinkforsyningen altså med 45 %, som skal hentes ind fra andre produkter. Her vil kød være en vigtig kilde, da ris, frugt og grønt er relativt zinkfattige produkter.
Kilder og biotilgængelighed
Ifølge 'Kostundersøgelsen - Danskernes Kostvaner 2011-2013' får danskerne zink fra:
*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding
Optagelse af zink er homøostatisk reguleret. Absorptionen af zink er omkring 10-15 % fra et måltid baseret på kornprodukter, mens 20-40% absorberes fra et måltid med animalske produkter. Zinks optagelse hæmmes af fytinsyre, calcium og tanniner. Hæmmet optagelse af zink i mad, der er rig på fytinsyre, ophæves delvist ved højt zinkniveau. Nedbrydning af fytinsyre under hævning, gerne langtidshævning, fermentering og udblødning af fx brød og bælgfrugter fremmer zinkabsorptionen.
Eksempler på zink i forskellige fødevarer
|
Indhold af zink pr. 100 g |
Lever fra gris |
7 mg |
Oksekødsspegepølse |
6 mg |
Ost, blå- og hvidskimmel |
2 mg |
Hakket oksekød, 5-10% fedt |
4 mg |
Ost, fast, 30+ |
5 mg |
Æggeblomme |
4 mg |
Schnitzel fra gris |
4 mg |
Lammekød |
3 mg |
Leverpostej |
3 mg |
Torskerogn, rå |
5 mg |
Kyllingelår |
2 mg |
Æg, friland |
1 mg |
Minimælk, 0,5 % |
0,4 mg |
|
Indhold af zink pr. 100 g |
Hvedekim |
18 mg |
Daddel, tørret |
5 mg |
Hirseflager |
3 mg |
Havregryn |
3 mg |
Bulgur |
2 mg |
Valnød, tørret |
3 mg |
Grahamsmel |
2 mg |
Brune ris, rå |
2 mg |
Rugbrød, fuldkorn |
1 mg |
Blomkål |
0,3 mg |
Æble |
0,02 mg |
Kidney bønner, spiseklare |
1 mg |
Hvide bønner, kogt |
1 mg |