B3-vitamin: Niacin
01. december 2023
B3-vitamin, også kaldet Niacin, er en fællesbetegnelse for nicotinamid og nicotinsyre. Stofferne medvirker i en række enzymsystemer, der er nødvendige for omsætningen af fedt, protein og kulhydrat.
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
De nordiske næringsstofanbefalinger 2023 angiver et passende niacin indtag på 1,6 NE/MJ. Nedenfor ses det daglige anbefalede indtag af niacin beregnet ud fra referenceværdierne i NNR for højde, vægt og energiindtag for de forskellige aldersgrupper.
Kvinder |
Mænd |
|
Børn 1-3 år |
8,4 NE/dag |
8,4 NE/dag |
Børn 4-6 år |
10,2 NE/dag |
10,2 NE/dag |
Børn 7-10 år |
12,5 NE/dag |
12,5 NE/dag |
11-14 år |
13,8 NE/dag |
15,9 NE/dag |
15-17 år |
15,1 NE/dag |
19,2 NE/dag |
18-24 år |
15,1 NE/dag |
18,9 NE/dag |
25-50 år |
14,6 NE/dag |
18,2 NE/dag |
51-70 år |
13,3 NE/dag |
16,4 NE/dag |
> 70 år |
13,1 NE/dag |
16,1 NE/dag |
Gravide |
16,4 NE/dag |
|
Ammende |
20 NE/dag |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Danskerne får i gennemsnit 32 NE/dag. De danske kvinder får i gennemsnit 28 NE/dag og de danske mænd får i gennemsnit 37 NE/dag.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013
Risikogrupper
Mangel på niacin ses kun i forbindelse med ekstremt ensidig kost eller decideret sult, f.eks. hos alkoholikere og andre misbrugere.
For meget og for lidt niacin
Kød og fjerkræ bidrager med 32 % af vores niacintilførsel, mælk og ost med 19 %, mens kornprodukter bidrager med 11 %. Fravælges kød, forsvinder den største niacinkilde. En svinekotelet på 150 g indeholder 15 NE niacin og dækker således hele behovet hos en voksen mand. 1 dl tørrede bønner vejer ca. 80 g og svarer til 160 g udblødte, kogte bønner. Denne portion indeholder 3 NE niacin. Det er således svært at få tilstrækkelig tilførsel af niacin, hvis man ikke spiser kød, fisk og mejeriprodukter.
Kilder og biotilgængelighed
Niacin findes i proteinholdige fødevarer bortset fra mælk og æg. Kroppen kan dog omdanne tryptophan-delen i mælke- og æggeproteinet til niacin og dermed kompensere for eventuel mangel. Kød, fisk, fjerkræ og fuldkornsprodukter er gode kilder.
Ifølge ’Kostundersøgelsen – Danskernes kostvaner 2011-2013’ får danskerne niacin fra:
*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding
Størstedelen af det niacin, vi spiser, bliver absorberet.
Niacin er stabilt under varmebehandling og overfor syre, base og lys, hvilket betyder, at der kun ses et ubetydeligt tab ved tilberedning.
Eksempler på niacin i forskellige fødevarer
|
Indhold af niacin pr. 100 g |
Tun i vand, konserves |
16 NE |
Kyllingebryst |
14 NE |
Hornfisk |
11 NE |
Makrel |
12 NE |
Nakkekotelet fra gris |
8 NE |
Oksemørbrad |
10 NE |
Laks, vild |
9 NE |
Ost 30+ |
7 NE |
Smelteost 20+ |
4 NE |
Æg, friland |
0,07 NE |
Minimælk |
1 NE |
|
Indhold af niacin pr. 100 g |
Jordnød, tørrede |
24 NE |
Champignon |
4 NE |
Kikærter, spiseklare |
2 NE |
Grønkål |
4 NE |
Pastinak |
4 NE |
Grønne ærter |
3 NE |
Havregryn |
3 NE |
Fuldkornsrugbrød |
1 NE |