B6-vitamin: Pyridoxin
01. december 2023
B6-vitamin er en fælles betegnelse for tre kemisk beslægtede forbindelser: pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. Disse omdannes alle til to hjælpeenzymer i kroppen, der deltager i omsætningen af proteiner, fedt og DNA.
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det anbefalede daglige indtag af B6-vitamin.
Kvinder |
Mænd |
|
Børn 1-3 år |
0,6 mg |
0,6 mg |
Børn 4-6 år |
0,7 mg |
0,7 mg |
Børn 7-10 år |
1,0 mg |
1,0 mg |
11-14 år |
1,3 mg |
1,5 mg |
15-17 år |
1,5 mg |
1,8 mg |
18-70 år |
1,6 mg |
1,8 mg |
> 70 år |
1,6 mg |
1,7 mg |
Gravide |
1,9 mg |
|
Ammende |
1,7 mg |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
Danskerne får i gennemsnit 1,6 mg B6-vitamin pr. dag. de danske kvinder får i gennemsnit 1,4 mg B6-vitamin pr. dag og de danske mænd får i gennemsnit 1,7 mg B6-vitamin pr. dag.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013
Risikogrupper
Da B6-vitamin findes i mange fødevarer, er mangel på B6-vitamin yderst sjældent, ligesom der ikke hidtil er fundet nogle mangelsymptomer ved lavere indtag end anbefalingen.
For meget og for lidt B6-vitamin
Alle fødevaregrupper bidrager til B6-vitaminforsyningen. Kød og fisk er gode kilder til B6-vitamin med 3-5 gange mere B6 end i mange frugter og grønsager.
Hvis du ikke spiser kød og fjerkræ, er det vigtigt at spise de frugter og grøntsager, som har et højt indhold af B6-vitamin, og masser af fisk.
Kilder og biotilgængelighed
De vigtigste kilder til B6-vitamin er magert kød, grøntsager, fuldkornsprodukter og mælk. Ifølge ’Kostundersøgelsen – Danskernes kostvaner 2011-2013’ får danskerne B6-vitamin fra:
*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding
Biotilgængeligheden af vitamin B6 fra vegetabilske fødevarer er lavere end i animalske fødevarer. Det skyldes, at der er forskellige former af vitamin B6 i de to fødevaregrupper.
Størstedelen af B6-vitamin nedbrydes ved stegning, kogning og udsættelse for lys. Vitamin B6 fra vegetabilske fødevarer er mere stabilt under tilberedning og frysning end vitamin B6 fra animalske fødevarer.
Eksempler på B6-vitamin i forskellige fødevarer
Indhold af B6-vitamin pr. 100 g |
|
Krebs |
2 mg |
Tun, rå |
1 mg |
Kalvelever |
0,7 mg |
Kyllingebryst |
0,5 mg |
Oksehøjrebsfilet |
0,2 mg |
Kalkun |
0,5 mg |
Kotelet fra gris |
0,3 mg |
Lammebov |
0,2 mg |
Æg, friland |
0,1 mg |
Ost 30+ |
0,09 mg |
Minimælk |
0,05 mg |
|
Indhold af B6-vitamin pr. 100 g |
Hvidløg |
1 mg |
Linser, kogt |
0,6 mg |
Brune ris |
0,5 mg |
Kikærter, kogt |
0,5 mg |
Avocado |
0,1 mg |
Rød peberfrugt |
0,4 mg |
Spinat |
0,2 mg |
Rugbrød |
0,2 mg |
Grønne bønner |
0,1 mg |
Æble |
0,05 mg |